Diamanten er med i spillet

DiamantEnsemblet ruster sig til den voldsomme konkurrence næste år, hvor København får dobbelt så mange pladser til klassisk musik. Diamanten skruer ambitionsniveauet en ekstra tand op.

Diamant- Ensemblet i sin nye startopstilling, klar til sæsonstart for fuld skrue i Diamanten. Ensemblets leder Max Arved står med oboen klar som nummer fire fra højre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karsten Bundgaard

Musikmiljøet gør regning uden vært ved at pege på Det Kgl. Biblioteks kammermusiksal som taber i det musikalske kapløb, der skydes i gang ved nytårstide.

Dronningesalen, som den hedder, mister sin monopolstatus som byens eneste sal, der er bygget til kammermusik, når Danmarks Radio åbner hele sit kolossale koncerthus i Ørestad, og når Det Kgl. Danske Musikkonservatorium er kommet på plads i det ombyggede radiohus på Frederiksberg med den store, fredede koncertsal og en håndfuld mindre sale.

Men DiamantEnsemblet, der er husorkester i Dronningesalen, ruster sig til tænderne i sit udspil til næste sæson, hvor der lokkes med et par af Danmarks mest funklende verdensstjerner, violinisten Nikolaj Znaider og barytonen Bo Boje Skovhus plus den norske violinist Vilde Frang og cellostjernen in spe, Andreas Brantelid.

»Vi er ekstra ambitiøse for at signalere, at vi fortsætter og skruer niveauet yderligere op,« siger Max Artved, der er kunstnerisk leder af Diamant- Ensemblet.

Udbud skaber efterspørgsel
Han fatter ikke, hvordan flere koncertsale i byen kan opleves som en ulykke for musiklivet.

»Tværtimod. For filmbranchen er det f.eks. en indlysende fordel, at der bygges flere biografer og vises flere film. Jo større udbud, jo større efterspørgsel,« siger Max Artved, der til daglig er solooboist i DR Symfoniorkestret, som Radiosymfoniorkestret nu hedder. Men en udfordring bliver det.

Antallet af sæder til klassisk musik og musikdramatik fordobles, til 7.800 i alt, hvis man lægger de nye stole i koncertsalene sammen med Det Kgl. Teaters i Operaen. Og hvis koncertsalene skal blive en bare nogenlunde succes, så skal det samlede billetsalg skydes i vejret med raketfart – gerne med helt op til 40 procent.

»Taberne i kapløbet bliver Dronningesalen og Stærekassen,« forudså den tidligere orkesterchef i DR, Per Erik Veng, da han blev udnævnt til Musikkonservatoriets arrangementschef.

København som musikmekka
Men den køber Max Artved ikke:

»Hvis koncerthusene samarbejder, så kan København blive et mekka for musik. Vi skal ikke gøre som TV2 og DR1, der kæmper om de samme seere med ens underholdningsprogrammer. Der er en grund til, at publikum valfarter til en regnfuld mikro-by som Salzburg. København er tilmed ingen lille by. Vi får unikke sale, publikum vokser, og der er et stort potentiale af unge, der spiller klassisk på musik på musikskolerne.«

DiamantEnsemblet har i sine fire første leveår spillet sig ind i publikums bevidsthed med et fleksibelt ensemble på ti håndplukkede solospillere fra byens orkestre – fem blæsere og fem strygere, hvoraf to er de nytilkomne koncertmestre Erik Heide og Frederik Øland. Stjernekoncerterne blev spillet for fulde huse sidste år, og abonnementssalget stiger.

Elektronikfirmaet Siemens har udvidet sin sponsorkontrakt til ensemblet med endnu et år, og Knud Højgaards Fond er solistsponsor denne gang. Oticon Fonden støtter fortsat, og DR transmitterer fire af de seks koncerter.

Dronningesalen blev indviet for otte år siden og kostede 35 mio. kr.

»Vi virkeliggjorde en idé, som ingen troede på, da vi fik tegnet salen med ind i vores udbygning,« siger nationalbibliotekets direktør, Erland Kolding Nielsen:

»Vi blev det første nationalbibliotek i Nordeuropa, der kan tilgodese forskning, publikumsvenlig formidling og kulturelle oplevelser som udstillingskoncerter fra vores musikarkiv, der er Nordens største. Jeg ser også forholdsvis fortrøstningsfuldt på fremtiden i hvert fald, hvad publikum angår. Det er et helt andet spørgsmål, om musikerne kan fylde scenerne. Men vi vil gøre, hvad vi kan for at give nye, unge ensembler en chance hos os.«