Aftenens bedste ret lignede noget fra »Alien«, men den smagte forrygende
Restaurant: Nyåbnede Tiger Lily ligger på en af landets mest mondæne adresser og har en ung Michelin-kok i køkkenet – og så smager det meste pivgodt.

Restaurant: Nyåbnede Tiger Lily ligger på en af landets mest mondæne adresser og har en ung Michelin-kok i køkkenet – og så smager det meste pivgodt.

Der er ikke meget, der i højere grad symboliserer »det nye København«, end de nye sandfarvede liebhaverlejligheder på Papirøen. Med priser på over 70 millioner kroner for de dyreste lejligheder er der tale om ultraliebhaverboliger – en regulær »milliardær-ø«.

Papirøen emmer af kosmopolitisk storby og kunne snildt have ligget i en hvilken som helst anden europæisk storby.