Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ronald Reagan bør være Danmarks ledestjerne

»Vi bør lytte til Reagan, for Reagan havde forstået, at man kun gennem et stærkt forsvar kan forsvare sine borgeres frihed og rettigheder.« Foto: Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Der er noget, der er råddent i Danmark. Skatteniveauet er for højt, forsvarsbudgettet er uanstændigt lavt, og villigheden til at tage ansvar for sit eget liv er nærmest ikke-eksisterende. Borgerlige politikere vil måske hævde, at de har arbejdet på at løse disse problemer, samfundets udvikling fortæller dog en anden historie. Skattetrykket har ligget på godt og vel det samme niveau siden 1995. På trods af at det er på tide, at vi agerer, skal vi nok ikke regne med en radikal ændring af det danske samfund foreløbig. En mand, der derimod forstod at sætte fokus på samfundets problemer, inspirere folket og ændre samfundet radikalt i en positiv og mere borgerlig retning, var Ronald Reagan.

20. januar 1981 blev Ronald Reagan den 40. præsident for Amerikas Forenede Stater. Hans liv startede dog under helt andre og mere beskedne kår. Han blev født i 1911 i Tampico, Illinois. Reagan havde en svær barndom – familien rejste meget rundt i hans tidlige barndom, indtil de valgte at slå sig ned i Dixon, Illinois i 1920. Hans far var alkoholiker og arbejdede som skosælger, så pengene var få. På trods af hans lettere turbulente barndom blev Reagan en hårdt- arbejdende ung mand, og grundet hans talegaver lykkedes det ham at få et job som radiovært under depressionen.

Reagan fik senere et nyt arbejde som sportskommentator, et arbejde, der skulle bringe ham store muligheder. Som sportskommentator rejste han til Californien for at kommentere en Chicago Cubs baseballkamp. Her fik han mulighed for at komme til audition i Hollywood, en mulighed han selvfølgelig greb. Han startede således sin karriere som skuespiller.

Ronald Reagan havde hele sit liv været demokrat og tilhænger af Franklin D. Roosevelt. Roosevelts New Deal havde hjulpet hans far og bror i arbejde under depressionen, og han anså det på daværende tidspunkt som værende positivt, når staten greb ind i økonomien for at hjælpe den i gang.

Ronald Reagans politiske meninger begyndte dog hurtigt at ændre sig, efter han blev formand for skuespillernes fagforening Screen Actors Guild. Under et møde i SAG udtalte en manuskriptforfatter, at han hellere ville leve under Sovjetunionens forfatning end den amerikanske. Denne kommentar satte gang i Reagans skift fra demokrat til republikaner, og han gjorde det til sit livs opgave at kæmpe for friheden. Han lagde ud med at arbejde imod kommunismen i Hollywood, hvor mange skuespillere, manuskriptforfattere og andre var begyndt at foretrække kommunismen fremfor det amerikanske liberale demokrati. En tendens vi desværre også kan se i nutidens USA, hvor mange skuespillere og musikere har udtalt sig yderst positivt overfor socialisten Bernie Sanders og hans tanker og visioner for USA under primærvalgene sidste år.

Faktisk havde hele 131 artister meldt ud, at de støttede Bernie Sanders. Til stor skuffelse var begejstringen over Bernie Sanders ligeledes stor i Danmark.

Ødelæggende kommunisme

Ronald Reagan havde forstået, hvor ødelæggende kommunismen er og altid vil være:

»Kommunisme er hverken et økonomisk eller politisk system, det er en form for galskab, en midlertidig afvigelse, som en dag vil forsvinde fra Jordens overflade, fordi den er i strid med menneskets natur.«

Mennesket har brug for frihed, hvilket vi aldrig kan opnå under et socialistisk regime. Derfor vil socialistiske samfund altid forgå, medmindre man ændrer systemet og giver folket friheden tilbage. Det gjaldt for både Sovjetunionen og Maos Kina, og det samme gælder for Venezuela og Danmark – så længe staten beskatter borgerne for meget og regulerer virksomhederne, vil samfundet kun blive relativt fattigere, selvom det på kort sigt kan virke som om, det går godt.

Dette har vi set alle steder, hvor socialismen har vundet frem – senest i Venezuela – og hvis vi i Danmark ikke gør noget, vil vi på sigt kun blive relativt fattigere, og måske vil vi en dag se systemet styrte sammen. Hvor langt er danskerne mon villige til at gå, før de ændrer på samfundets grundlæggende problemer?

Talen, der ændrede Reagans fremtid

I 1964 holdte Ronald Reagan en tale, der skulle vise sig at ændre hans fremtid. Talen holdt han for Barry Goldwater, der stillede op til præsidentvalget for republikanerne. Her satte Reagan fokus på de mange problemer, han så i det amerikanske samfund:

»Ingen regering vil frivilligt begrænse sin egen størrelse. Når et regeringsprogram først er sat i søen, vil det aldrig forsvinde igen. Faktisk er et regeringsorgan det nærmeste, vi kommer evigt liv her på Jorden.«

Barry Goldwater blev ikke valgt som præsident, men Ronald Reagans tale vakte en flamme, et håb, og folk ønskede, at han en dag skulle blive præsident.

 

Det lykkedes ham dog først efter to forsøg ved valget i 1980 at sikre sig den republikanske nominering og præsidentposten.

Ronald Reagans præsidentperiode blev

meget succesfuld på trods af, at Demokraterne sad på flertallet i Repræsentanternes Hus gennem hele perioden. Under hans præsidentperiode gennemsyrede hans tanker om statens rolle i høj grad hans politiske tiltag.

En af disse tanker om statens rolle var om statens indblanding i økonomien: »Regeringens syn på økonomien kan sammenfattes i få, korte sætninger. Hvis den bevæger sig, beskat den. Hvis den fortsat bevæger sig, regulér den. Og hvis den så holder op med at bevæge sig, skal den understøttes.«

Reagan valgte således at sætte skatten ned. Gennem sine økonomiske reformer skabte Reagan et boom i den amerikanske økonomi, et boom, der endte med en nettotilvækst på 16,1 millioner jobs under hans regeringsperiode.

Det var dog ikke kun på det økonomiske område, Reagan førte USA frem. Reagan gav under sin regeringsperiode borgerne mere frihed, og han vidste, at denne frihed var vigtig at beskytte, hvorfor han valgte at hæve forsvarsbudgettet fra knap 450 milliarder dollar, da han trådte til, til knap 580 milliarder dollar, da budgettet var på sit højeste i 1985.

I Danmark er forsvaret et af vores store problemer. Vi brugte i 2016 kun 1,17 pct. af BNP på vores forsvar, altså langt fra de to pct., vi er forpligtet til at bruge på vores forsvar qua vores medlemskab af NATO.

Vi bør lytte til Reagan, for Reagan havde forstået, at man kun gennem et stærkt forsvar kan forsvare sine borgeres frihed og rettigheder:

»Vi fastholder freden ved vores styrke. Svaghed inviterer kun til aggression.«

Reagan havde fat i noget af det grundlæggende, der er vigtigt for, at vi kan sikre borgernes frihed – lave skatter, en begrænset stat og et stærkt forsvar, der kan beskytte borgernes frihed.

Vi bør tage ved lære i Danmark og skabe et bedre samfund. Som den amerikanske revolutionær og filosof, Thomas Paine, skrev, i hvad der må være et af Ronald Reagans yndlingscitater:

»We have it in our power to begin the world over again.«