Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Finanslov med vækst

Mads Lundby Hanssen: Forsøgene på at kickstarte dansk økonomi ved at fremrykke offentlige investeringer har ikke virket. Derfor er tiden kommet til i stedet at satse på en proces, hvor det private erhvervslivs rammevilkår forbedres markant.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen fremlægger i morgen sit finanslovsforslag. Der er brug for en finanslov, der kan give et skub til væksten og beskæftigelsen ved, at erhvervslivets konkurrenceevne forbedres og ved, at familier får reduceret deres skattebetaling.

Det er faktisk enkelt nok: Sæt skatterne ned med fx 30 mia.kr. fra 2013 og en kort årrække frem. Finansloven for 2012 (Thornings første) indeholdt markante skattestigninger på i alt 6 mia. kr. og en forhøjelse af kontanthjælpen. Samlet betød det en reduktion i den strukturelle beskæftigelse svarende til 4.000 personer ifølge regeringens egne økonomer i Finansministeriet. Sidste års finanslovsforslag er vigtig, fordi den er opskriften på, hvad man ikke bør gøre. En del af skattestigningerne var forhøjelse af afgifterne, som har bidraget til en stigning i grænsehandlen. Og der var også øgede skatter på erhvervslivet. Det er en sikker vej til lavere vækst at tilskynde til at flytte aktivitet ud af Danmark.

Finansloven blev fremlagt som en kick-start, hvor offentlige investeringer skulle bringe vækst i dansk økonomi. Det er - helt forventeligt - ikke sket. De offentlige investeringer faldt med 27 pct. i 1. kvartal, mens de private investeringer og forbruget humper af sted. Årsagen til lavvæksten skal i overvejende grad tilskrives den internationale lavvækst og usikkerhed, som selvfølgelig påvirker en lille åben økonomi som den danske. Men det har bestemt ikke hjulpet, at regeringen har øget skatter og afgifter. Det trækker væksten ned, ikke op. Hertil kommer, at danske virksomheders konkurrenceevne er svækket med 22 pct. siden 2000. Lønstigningerne herhjemme har været meget større end i udlandet, mens produktivitetsvæksten har været lavere. I dag står danske virksomheder med de 4. højeste timelønsomkostninger i verden. Timelønsomkostningen er 40 kr. højere end i Tyskland og Sverige og 240 kr. højere end i Polen. Samtidig er danske virksomheder underlagt verdens højeste skattetryk. Det er unægtelig store udfordringer.

Forsøgene på at kickstarte dansk økonomi ved at fremrykke offentlige investeringer har ikke virket. Derfor er tiden kommet til i stedet at satse på en proces, hvor det private erhvervslivs rammevilkår forbedres markant. Det giver varige arbejdspladser. Og man kan sige, at regeringen selv har »kickstartet« den ændring af prioriteringerne ved - meget bemærkelsesværdigt - at indgå skatteaftalen med V og K, hvor indkomstskatterne nedsættes og skattetrykket reduceres svarende til 7 mia.kr.

Min anbefaling er, at regeringen på finansloven for 2013 fortsætter den proces ved over en kort årrække at reducere skatterne med yderligere ca. 30 mia. kr. eller 1,5 pct. af BNP. Dermed vil vi gå fra at have verdens suverænt højeste skattetryk til at have et marginalt højere skattetryk end Sverige på 2. pladsen. Det vil betyde en gennemsnitslig skattelettelse på ca. 11.000 kr. pr. familie. Skattelettelserne vil på kort sigt medføre øget privat forbrug og flere investeringer, og på længere sigt vil der være et betydeligt løft til velstanden. Skattelettelsen finansieres ved at fastfryse det offentlige forbrug i faste priser (men udgifterne reguleres fortsat med pris- og lønstigninger) frem mod 2020. I denne periode lægger Thorning op til at bruge 30 mia. kr. ekstra på offentligt forbrug. Disse 30 mia. kr. konverteres til skattelettelser - så hurtigt som muligt.

Essensen er, at vi tager ressourcer fra fremtiden for at bruge dem nu, hvor vi har hårdt brug for at få gang i økonomien. Men i stedet for at holde ressourcerne indenfor verdens største offentlige sektor, frigøres de til den private sektor, så erhvervslivet kan skabe arbejdspladser gennem investeringer og familierne gennem forbrug. Det flytter ikke alene aktivitet fra fremtiden til nutiden, men skaber også en varig strukturel forbedring af dansk økonomi og konkurrenceevne. OECD har fundet, at en reduktion i skattetrykket på 2 pct. af BNP kan øge velstanden med 1-1,5 pct. Indfasningen er begrænset af EU-kravet om, at der i 2013 skal være sket en forbedring af den strukturelle saldo på 1,5 pct. af BNP i forhold til 2010. Fra 2014 og frem er indfasningen begrænset af balancekravet i budgetloven og EUs Finanspagt, som tilsiger, at de årlige strukturelle underskud højst må udgøre 0,5 pct. af BNP. Samtidig anbefales det, at reformtempoet opretholdes så arbejdsudbuddet øges med 60.000 personer (målsætningen i Thornings regeringsgrundlag). Disse reformer er den del af finansieringen for at øge det offentlige forbrug med 30 mia. kr. (som jeg anbefaler konverteret til lavere skat).

Ser man på den nuværende budgettering af væksten i det offentlige forbrug og den strukturelle saldo, er der plads til en skattelettelse på ca. 26 mia. kr. allerede i årene 2013-2016.

Jeg anbefaler, at man sænker afgifter for 10 mia. kr. for at øge det private forbrug, selskabsskatten sænkes for 10 mia. kr. for at øge investeringerne og indkomstskatten sænkes med 10 mia. kr. for at øge arbejdsindsatsen.

Afgiftslettelser for ca. 10 mia. kr. Først og fremmest fjernes en lang række af de afgiftsstigninger, der blev indført på sidste års finanslov, herunder forhøjelse af afgifter på sodavand, cigaretter, øl, vin, chokolade, slik, ligesom NOx-afgiften, reklameafgiften og sukkerafgiften ikke skal indføres. Herudover fjernes fedt-afgiften. Når jeg anbefaler en reduktion i de nævnte afgifter skyldes det bl.a., at der er en omfattende grænsehandel med de pågældende varer, eller at de svækker danske virksomheders konkurrenceevne. Samtidig sænkes momsen fra 25 til 24 pct. Samlet set vil afgiftsstigningerne reducere forbrugerpriserne i forretningerne med godt 1 pct. i gennemsnit. Det vil bidrage til, at familiernes indkøbskurv bliver større, at omsætningen i danske butikker stiger, og at grænsehandlen reduceres. Danskerne er ikke forvænte med et højt privat forbrug. Det private forbrug pr. indbygger ligger i Dannmark kun nr. 14 i Europa - under eurolands gennemsnit og under lande som Italien og Grækenland. De lavere afgifter øger også arbejdsudbuddet svarende til 3.000 personer, fordi der kan købes flere varer for en ekstra arbejdstime. Adfærdsvirkningerne i form af øget arbejdsudbud, mindre grænsehandel mv. på de offentlige finanser svarer til ca. 2 mia. kr.

Selskabsskatten sænkes med 10 mia. kr. (efter tilbageløb). Jeg anbefaler at sænke selskabsskatten fra 25 til 18 pct., dvs. det 3. laveste niveau i OECD. Det vil bidrage til at gøre Danmark til et mere attraktivt investeringsland, bl.a. fordi lavere selskabsskat vil tiltrække udenlandske investeringer. Senest har Sverige meddelt, at de vil sænke selskabsskatten til under det danske niveau. Udenlandske investeringer er attraktive i sig selv, men de har som side-gevinst, at de ofte tiltrækker dygtige højtuddannede udlændinge og dermed tilfører ny viden til dansk økonomi. Grundlæggende vil lavere selskabsskat gøre det mere attraktivt at gennemføre investeringer, fordi afkastet efter skat øges. Det vil betyde flere investeringer i ny teknologi, forskning, nye fabrikker mv. Det anbefales også, at man afskaffer begrænsningen på underskudsfremførsel ved selskabsskattebetaling. Det rammer vækstvirksomheder, der investerer meget i opstartsfasen. OECD har fundet, at lavere selskabsskat er meget effektiv til at øge produktiviteten. Så den lavere selskabsskat kan give øget aktivitet på kort sigt og øget produktivitet på lidt længere sigt. Den foreslåede ændring i selskabsskatten vil have positive adfærdsvirkninger på de offentlige finanser på ca. 2,7 mia. kr.

Lavere skat på arbejde for ca. 10 mia. kr. (efter tilbageløb). Herudover reduceres topskatten med 13 pct. point fra 15 til 2 pct. (13 mia. kr. brutto og 10 mia. kr. efter tilbageløb). Det vil bringe marginalskatten ned fra 56 til 44 pct. Det vil øge arbejdsudbuddet, fordi der bliver arbejdet flere timer, og det bliver nemmere at tiltrække dygtige udlændinge. Samtidig øges incitamentet til at uddanne sig. De afledte effekter på de offentlige finanser skønnes til ca. 3 mia. kr., fordi folk arbejder mere, tager mere uddannelse osv.

Ovenstående vil på Christiansborg blive opfattet som kontroversielt. Man skal dog bide mærke i, at vi fortsat vil have verdens højeste skattetryk,hvis forslaget blev indført. Der er derfor brug for yderligere skattereformer og mange øvrige reformer på arbejdsmarkedet og af velfærdsstaten. Danmark står nemlig ifølge OECD kun til den 7. laveste vækst de næste 20 år ud af 30 OECD-lande. Og der skal ske meget mærkbare reformer for at ændre væsentligt på dette billede. Min opfordring er derfor, at man på denne finanslov bliver enige om at være mere ambitiøs end man plejer at være. Når man har et udgiftsbudget på 1.000 mia. kr., bør man kunne finde et råderum på 30 mia. kr.