MGM Mirage har således fyret 400 mellemledere med øjeblikkelig virkning som led i en større spareplan, skriver nyhedsbureauet AP.
Med fyringsrunden kan MGM Mirage spare 75 millioner dollar om året, og beslutningen er udløst af, at det siden august har skrantet for spillekoncernens ejendomme, der tæller Bellagio, MGM Grand, Mirage og Mandalay Bay.
Overalt i spillebyen er kasino-ejerne i de seneste måneder begyndt at benytte sig af løsarbejdere på kasinoerne for bedre at kunne tilpasse sig det lavere aktivitetsniveau. Men ikke før har operatørerne taget så drastiske midler i brug som MGM Mirage.
"Vi kunne se tegn på problemer i økonomien i august. Økonomien begyndte at blive værre, og det er klart, at den ikke bliver bedre på kort sigt," siger Alan Feldman, der er talsmand for spillekoncernen, til AP.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger