Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Vi blå er også grønne

Siden årtusindskiftet har Venstre haft regeringsansvaret i 13 ud af 17 år. I den samme periode er andelen af grøn strøm i Danmark mere end tredoblet. Fra ca. 16 pct. i 2001 til knap 54 pct. i 2016. Og Danmark har i ni ud af de seneste ti år sat verdensrekord i at producere vindkraft. Konkret betyder det, at Danmark som det eneste land i verden dækker over 43 pct. af vores elproduktion med grøn strøm fra land- og havvindmøller.

Danmark er i dag anerkendt verden over som en af verdens førende klimanationer. Vi kan bryste os af en lang række førstepladser, når det gælder grøn omstilling. Det gør os stolte.

Danmark har verdens bedste energi­system. Det danske energisystem er to år i træk kåret af FNs World Energy Council som verdens bedste. Danmark er det land i verden, der er bedst til at forene høj forsyningssikkerhed, store mængder vedvarende energi og fornuftige energipriser.

Danmark har verdens bedste vilkår for grønne investeringer. Verdensbanken har kåret Danmark som det land i verden, der har de bedste vilkår for investeringer og adgang til energi, energieffektivitet og vedvarende energi.

Danmark er verdens bedste til grønt iværksætteri. Danmark er det land i verden, der har det største potentiale for grønt iværksætteri og skabelsen af nye innovative energi- og klimaløsninger de næste ti år ifølge The Global Cleantech Innovation Index.

Danmark er Europamester i eksport af energiteknologi. Danmark er det land i EU, hvor eksporten af energiudstyr udgør den største andel af den samlede vareeksport. Sidste år eksporterede vi energiteknologi og services for over 80 mia. kr.

Danmark samarbejder med i alt 12 lande, herunder nogle af verdens største økonomier­ som Kina, USA og Indonesien om deres grønne omstilling. Gennem vores samarbejde udbreder vi den succesfulde danske energimodel til nogle af verdens største økonomier. På den måde påvirker vi potentielt fire milliarder energiforbrugere, der udleder mere end halvdelen af verdens samlede CO2-udledninger.

Der er med andre ord rigtig god grund til at sige: »Sådan, Danmark!«

Danmarkshistoriens største

Når regeringen om kort tid præsenterer sit udspil til de kommende års danske klima- og energipolitik, vil en af hjørnestenene være et forslag om at bygge danmarkshistoriens største havvindmøllepark fra 2024-2027.

Havvindmølleparken på 800 MW er ikke alene dobbelt så stor som den største havvindmøllepark, der til dato er etableret i Danmark – den er faktisk større end nogen eksisterende havvindmøllepark noget sted på kloden. Det betyder, at den vil kunne forsyne 800.000 husstande med grøn strøm – eller det samlede årlige elforbrug i Danmarks syv største byer tilsammen.

Regeringens ambitioner for havvind stopper ikke her.

Regeringen vil i 2022 træffe beslutning om at etablere mere havvind frem mod 2030. Og regeringen vil gennemføre en stor screening af de danske farvande for lokaliteter for op til 10.000 MW havvind.

En så ambitiøs investering vil ikke alene sikre, at Danmarks internationale førerposition på området fastholdes, det vil også betyde mange tusinde arbejdspladser i vindmøllebranchen i de kommende år.

Energipolitik er også sikkerhedspolitik

Det er god borgerlig-liberal politik at føre en ambitiøs klima- og energipolitik. Vi skal af hensyn til vores børn, børnebørn og kommende generationer bekæmpe klimaforandringerne og aflevere Jorden i mindst lige så god stand, som vi overtog den.

Vi skal undgå massemigration af klima­flygtninge fra lande, der bliver ramt hårdt af tørke, oversvømmelser og andre livstruende klimaforandringer. Vi skal gøre os uafhængige af importeret energi fra ustabile dele af verden som Rusland og Mellemøsten. Og vi skal investere i den danske energisektor, der skaber flere end 73.000 danske arbejdspladser og sikrer eksportindtægter til vores fælles velstand og velfærd for over 80 mia. kr. om året.

Regeringen præsenterer inden længe sit udspil til en ny energiaftale, der fastholder Danmark som et globalt foregangsland på grøn omstilling. Det langsigtede mål er at gøre Danmark helt uafhængig af fossile brændsler som kul, gas og olie i 2050. På vej dertil skal vi kunne dække mindst halvdelen af Danmarks energibehov med vedvarende energi i 2030.

Med energiudspillet vil regeringen vise vejen til at indfri målet om, at mindst 50 pct. af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030. Udspillet vil styrke Danmarks position som et af de lande i verden, der fører den mest ambitiøse energi- og klimapolitik.

Energiudspillet vil samtidig være et nybrud i dansk energi- og klimapolitik. For første gang nogensinde får vi både grønnere energi og en lavere elregning til danskerne og erhvervslivet. Hidtil har der altid fulgt en regning med til forbrugerne, når der blev udformet energipolitik. Man har kort fortalt finansieret tidligere energiaftaler ved at hæve energiafgifter som PSO-afgiften og forsyningssikkerhedsafgiften. Det er slut nu.

Regeringen har med bred opbakning i Folketinget afskaffet både PSO-afgiften og forsyningssikkerhedsafgiften, så energipolitikken fremover skal finansieres på finans­loven ligesom nye motorveje, bedre ældrepleje og kampfly. Så det er slut med at skrue energiregningen i vejret, når der skal formidles energipolitik.

Tværtimod vil regeringen som en del af energiudspillet sænke energiafgifterne. Vi vil gøre energien både grønnere og billigere.

Fælles ansvar for udviklingen

Danmarks grønne førertrøje bygger på et fundament af brede politiske aftaler, der går flere årtier tilbage, hvor blå, røde og mere eller mindre grønne partier i fællesskab har taget ansvar og drevet udviklingen frem. Sådan har det altid været. Sådan skal det fortsat være fremover, og derfor er det vores ambition at samle bred opbakning til klima- og energipolitikken, som skal forhandles senere i foråret.

Alligevel hører man fra tid til anden røde politikere fremføre synspunktet om, at man ikke kan være blå og grøn samtidig. Det er helt sort snak.

Det billede passer måske godt ind i oppositionens selvforståelse, men det er ude af trit med virkeligheden.

Venstre er det parti, som i klart flest år har haft ansvaret for klima- og energipolitikken, siden Poul Nielson i 1979 blev udnævnt til Danmarks første energiminister.

Det var Venstre, der i 2006 satte den ambitiøse vision om et Danmark helt uafhængig af fossile brændsler som olie, kul og gas.

Det var den nuværende VLAK-regering, der for nylig satte permanent stop for al efterforskning og boring efter olie, gas og skifergas på land og i de indre danske farvande i Danmark.

Det er denne regering, der har forpligtet sig til at udfase kul fuldstændigt fra elproduktionen i Danmark inden 2030.

Og det er denne regering, der har sat et ambitiøst mål om, at mindst 50 pct. af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030.

I al den tid har vi været ansvarlige for at sætte den politiske kurs for Danmarks grønne omstilling. Og når vi ikke har haft regeringsmagten, har vi taget medansvar for at drive den grønne omstilling ved at være med i vigtige aftaler som energiforliget fra 2012.

Faktisk er der ikke indgået en større energi- eller klimapolitisk aftale siden oliekriserne i 1970erne, der har trukket Danmark i en grønnere retning, hvor Venstre ikke har været med. Det betyder ikke, at Venstre kan tage patent på den grønne omstilling. Men det viser omvendt også, at det heller ikke passer, når oppositionen forsøger at tage det.

Sådan er det historisk, og sådan er det forhåbentlig også, når vi senere i år etablerer en bred aftale om fremtidens grønne omstilling. Det skal vi gøre for fremtidige genera­tioner, vores fælles sikkerhed og danske arbejdspladser.

Lars Løkke Rasmussen er statsminister (V), Lars Chr. Lilleholt er energi-, forsynings- og klimaminister (V) og Jakob Ellemann-Jensen er politisk ordfører (V).