Sognepræst: Jeg er ikke fri, og jeg bliver det aldrig igen. Det er kærlighedens pris

Det var noget, en ven engang sagde til mig; man er ikke lykkeligere end ens mindst lykkelige barn. Det er så rigtigt. Man kan ikke nyde ferien, når andre ikke kan. Det er det, der slår mig, mens bølgerne ruller ind mod kysten, og jeg går i vandkanten, skriver Karsten Møller Hansen.

»Jeg ville ønske, det var sådan; glemme, nyde, ikke være bekymret, lægge det i Guds hænder. Men jeg er ikke god til det. Det er som om, jeg taber noget af min tro om sommeren. Forventningerne udvikler sig til uopfyldte krav,« skriver Karsten Møller Hansen. Søren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Man er ikke længere væk end dem, man elsker. Man kan tage til Spanien, aftale at nu er det ferie, det skal det ikke handle om børnene, om familien og de andre derhjemme, nu skal det bare være os; frie, som dengang. Sommeren lover den slags, solen har løfter; du har fri, du er fri.