Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
I Danmark synes det at være en generelt accepteret fortælling, at nedlukningerne og restriktionerne i 2020 og 2021 var nødvendige. Alternativet ville have været sammenbrud af sygehusvæsenet med uoverskuelige konsekvenser til følge. Fortællingen om, at nedlukningerne reddede en meget stor gruppe mennesker fra at dø af covid-19, synes at nyde omtrent samme accept. Konklusionen er med andre ord, at Danmark handlede klogt og klarede det godt.