Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skræmmekampagnen virker

Novo Nordisk tager til genmæle efter artikelserie i Berlingske om diabetes-lægemidlet Victoza.

Novo Nordisk diabetes-medicin Victoza. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

20 sider, heraf fire forsider, har Berlingske den seneste tid brugt på at diskutere, hvorvidt de såkaldte GLP-1-baserede diabeteslægemidler forårsager bugspytkirtelbetændelse eller bugspytkirtelkræft. Og man har valgt at tildele Novo Nordisks Victoza broderparten af omtalen. Derfor er det ikke mærkeligt, at landets diabetesklinikker kimes ned og oplever, at bekymrede patienter selv har stoppet deres behandling uden at konsultere en læge. Eller at rekrutteringen af patienter til kliniske forsøg med liraglutide (det aktive stof i Victoza) er ved at gå i stå i Danmark.

Novo Nordisk skal nok komme helskindet igennem dette, for det er kun i Danmark, helt præcist i nærværende avis, at vi oplever denne form for kampagnejournalistik. Alligevel er jeg bekymret over konsekvenserne af Berlingskes dækning.

FØRST OG FREMMEST fordi Berlingske har formået at skabe en helt unødvendig usikkerhed hos en stor gruppe mennesker, som i forvejen har nok at bekymre sig om, nemlig at holde styr på en kronisk sygdom, som desværre kan have nogle alvorlige senkomplikationer. Mennesker, som har oplevet, at den medicin, de tidligere tog, ikke længere slog til, og som i mange tilfælde har oplevet en markant forbedring af deres blodsukker og livskvalitet med Victoza.

Kampagnen, som har fået den misvisende titel ’medicin bag nedrullede gardiner’, er primært baseret på to undersøgelser. Den første er lavet af en professor fra Los Angeles, Peter Butler, som i marts offentliggjorde en analyse af vævsprøver fra bugspytkirtler fra 20 afdøde diabetikere. Butler fandt celleforandringer hos otte diabetikere, der var blevet behandlet med et GLP-1-baseret lægemiddel, dog ingen med Victoza. I kontrolgruppen fandtes ikke sådanne forandringer.

DEN ANDEN UNDERSØGELSE er en gennemgang af en amerikansk forsikringsdatabase, som Berlingske lancerede på forsiden med ordene: »Forskere fra det amerikanske topuniversitet John Hopkins konkluderer, at nye diabeteslægemidler som Novo Nordisks Victoza kan udløse en potentielt dødelig betændelse af bugspytkirtlen.« Heller ikke her indgik patienter behandlet med Victoza i undersøgelsen. Det er imidlertid ikke min pointe. Uanset om Victoza indgik i undersøgelsen eller ej, er der ingen sundhedsmyndigheder eller forskere, heller ikke forfatterne til de pågældende studier, der vil påstå, at man kan drage håndfaste konklusioner af dem.

Alligevel er det lykkedes Berlingske på dette spinkle grundlag gennem mange artikler, skarpvinklede overskrifter og andre kneb at holde gryden i kog længe nok til at skabe en usikkerhed hos patienter, som er helt urimelig i lyset af den viden, vi har om Victoza.

Sidste uge bød på en unik mulighed for at blive opdateret på emnet. Stor var min overraskelse derfor, da jeg konstaterede, at Berlingske hverken har fundet det umagen værd at deltage i eller dække den konference, som blev afholdt i USA den 12.-13. juni, og hvis hele formål var at lade sundhedsmyndigheder, forskere og virksomheder præsentere summen af den tilgængelige viden om emnet. I stedet valgte man i Berlingske Søndag at bringe et helteportræt af Professor Butler under overskriften ’Novo Nordisks onde ånd’.

Lad mig slå fast, at jeg ikke betragter Butler som en ond ånd, selvom jeg ikke altid er enig med ham. Jeg har ingen grund til at tro, at han ikke er drevet af en ægte interesse for at skabe ny viden om diabetesbehandling. Det, jeg har et problem med, er, at Berlingske i et misforstået forsøg på at sælge aviser reducerer komplekse problemstillinger til personhistorier om de gode mod de onde – i dette tilfælde den gode, sandhedssøgende forsker mod den onde, sandhedsundertrykkende medicinvirksomhed. For dette er ikke sort-hvidt, og emnet er for alvorligt til den slags.

På konferencen kunne man høre, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har gennemgået hele 250 forskellige undersøgelser af lægemidlernes virkning i dyreforsøg og ikke fundet øget forekomst af betændelse eller kræft i bugspytkirtlen. Man kunne endvidere høre FDA understrege, endnu engang, at man ikke kan bruge bivirkningsdatabasestudier til at drage konklusioner om, hvilke relative bivirkningsrisici forskellige lægemidler har i forhold til hinanden, da begrænsninger i datakvaliteten spiller ind og kan lede til misvisende konklusioner.

Professor Butler præsenterede sine resultater, som gav anledning til megen debat og spørgsmål blandt tilhørerne. Man hæftede sig blandt andet ved, at patienterne behandlet med GLP-1-baserede lægemidler i snit var 20 år ældre end kontrolgruppen, og at forekomsten af henholdsvis type 1 og type 2 diabetes var forskellig i de to grupper, hvilket kan være en stor del af forklaringen på hans fund.

Alle, inklusive Novo Nordisk, synes også at være enige om, at endegyldige svar på spørgsmål om potentielle langtidsbivirkninger af lægemidler kun kan fås ved langtidsstudier, som specifikt er designet til formålet. Derfor var der også stor interesse, da Novo Nordisk præsenterede foreløbige data fra et igangværende langtidsstudie, der omfatter mere end 100.000 patientårs behandling og sammenligner Victoza med andre almindeligt anvendte diabeteslægemidler. De observerede relative risici for både bugspytkirtelbetændelse og bugspytkirtelkræft for Victoza var lig med eller numerisk mindre end for sammenligningsprodukterne.

Ved konferencens slutning var der udbredt enighed om, at der på det foreliggende grundlag ikke synes at være belæg for, at Victoza og de øvrige GLP-1-midler skulle være behæftet med en særlig risiko for at fremkalde bugspytkirtelbetændelse eller den meget sjældne bugspytkirtelkræft.

I Novo Nordisk er vi klar over, at der påhviler os et stort ansvar for patienternes sikkerhed, når vi udvikler og bringer nye og bedre lægemidler på markedet. Der påhviler imidlertid også Berlingske et ansvar for at sikre, at man ikke giver patienter grund til unødige bekymringer.