Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Perspektiv: Venstre-fløjens lange march ind i Danmarks Radio

"Venstrefløjens lange march ind i institutionerne ser man tydeligst i DR. DR har fået et omfang og en karakter, der er ødelæggende for det danske mediebillede. Når borgerlige foreslår, at man skærer mastodonten ned, udløser det heftige modangreb. Det så man senest hos bestyrelsesformanden i DR, Michael Christiansen, der imidlertid forsvarede sin sag så stærkt, at enhver kunne forstå, at den er svag (med Piet Heins ord)."

Pluralisme er en mangelvare - særligt i store medier som DR, skriver Kasper Støvring. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Berlingskes nu forhenværende debatredaktør, Jesper Beinov, har i et indlæg påpeget, at den borger­lige fløj ikke har vundet kampen om, hvordan virkeligheden italesættes. Borgerlige har dermed ikke vundet den afgørende præmis for debatten. F.eks. er forslag til slankning af velfærds­staten og stramning af udlændingeloven altid moralsk suspekte.

Mit bud er, at det skyldes, at borgerlig tænkning aldrig er blevet institutions­bærende. De fleste borgerlige har nemlig aldrig taget dannelse og kultur alvorligt. Det var derimod venstrefløjens genistreg. Venstrefløjens ideologi gennemsyrer de vigtigste institutioner lige fra grundskolen over gymnasiet til universitetet, og derfra glider den ind i medierne og embedsmandsværket. Og findes der indimellem enkelte politikere, der er borgerlige, måske endda »højreorienterede« (gys og gru!), så fodres de 24 timer i døgnet med venstreorienteret ideologi.

For det er ideologi, der bestemmer: Den underliggende, ofte ubevidste måde at se på verden. Påvirkningen begynder i skolen, derfor har det mindste parti i den nyere danmarkshistorie – Det Radikale Venstre – også været det mest betydningsfulde parti.

Lad os se på mediernes institutioner. Vi ved, at fire ud af fem journalister stemmer på venstrefløjen. Det får naturligvis om­fattende konsekvenser. Det skaber en slagside til venstre og gør pluralisme til en mangelvare i særligt de store medier, TV 2 og Danmarks Radio (DR).

Venstrefløjens lange march ind i institutionerne ser man tydeligst i DR. DR har fået et omfang og en karakter, der er ødelæggende for det danske mediebillede. Når borgerlige foreslår, at man skærer mastodonten ned, udløser det heftige modangreb. Det så man senest hos bestyrelsesformanden i DR, Michael Christiansen, der imidlertid forsvarede sin sag så stærkt, at enhver kunne forstå, at den er svag (med Piet Heins ord). En nedskæring ville, bedyrede formanden, svække demokratiet, splitte folket og forringe muligheden for at »hente den objektive sandhed, som ikke er farvet af partier eller holdninger.«

Der er mange grunde til at slanke DR. En af dem er udbredelsen af venstreorienteret ideologi. DR repræsenterer netop ikke den upartiske, objektive og neutrale sandhed.

Hen over sommeren har der været massiv kritik af Mikael Jalvings borgerlige radio­program »Je suis Jalving« på Radio24syv. »Racistisk«, »xenofobisk«, »propagandistisk«, lød det. De gode græd, og de onde lo. Sandheden er, at Jalvings program har været det mest dagsordensættende program i lange tider. Hvorfor? Fordi det har været unikt. Vi er derimod vant til programmer med venstreorienteret polemik. Det er sådan set fint nok, så længe varedeklarationen er tydelig, og der er pluralisme i program­udbuddet.

Mere eller mindre skjulte tendenser

Men lige netop dér har vi problemet. Der er mange eksempler på mere eller mindre skjulte tendenser til ideologisk påvirkning i DR. I sammenligning er Jalving kun én enkelt mand med ét enkelt program på én enkelt time i et hav af programmer produceret af journalister og med deltagelse af eksperter, der oftest er venstreorienterede.

Det kritisable ligger i, at DR har mange milliarder til rådighed til at påvirke folkestemningen, og at DR samtidig er præget af en venstreorienteret tendens, som søges sløret. Man skal være meget opmærksom, hvis man skal kunne tyde den. Men så meget desto mere effektivt virker den ideologiske påvirkning, der kommer frem på flere måder. I flæng kan nævnes følgende eksempler, som jeg uddyber og supplerer på min blog her i avisen:

Den vrængende tone ift. f.eks. »højre­populisme«; udeladelser af f.eks. problematiske aspekter af indvandringen; censur af islamkritiske tegninger; tendentiøse illustrationer, som når der bringes billeder af lidende børn for at illustrere migrant­strømmen, selv om langt størstedelen udgøres af mænd; brugen af eksperter der camouflerer deres politiske observans; underforståede hentydninger som da Pia Kjærsgaard engang måtte svare på en DR-journalists spørgsmål om, hvor vidt attentater skyldtes DFs retorik; sproglige italesættelser som når migrantstrømmen omtales som flygtningestrømmen, selv om flygtninge kun udgør et mindretal; etnisk filtrering hvor omtalen af gerningsmænds etniske baggrund udelades; negative vinklinger som når faldende asyltal fremstilles som et problem (nemlig for ansatte i asylcentre); og endelig sløset, hvis ikke decideret forvrængende, research som når islamkritiske demonstranter overfaldes af venstreradikale, men vi får indtrykket, at de to grupper var lige gode om det.

Det er alt sammen udtryk for en tendens, der forekommer subtil: Den kan for det utrænede øre og øje være svær at dechifrere og næsten umulig at »bevise«, bl.a. fordi den ikke kan opregnes i tal (for selvfølgelig kommer også borgerlige synspunkter til orde).

Alt dette er ikke et argument for at lukke DR. For DR er i andre sammenhænge en garant for høj kvalitet. Men pluralisme, tak, ikke kun i medierne.

Kasper Støvring er kulturforsker og ph.d.