Det er ikke politikerne, der skal skabe en bedre verden efter coronaen. Det er os

Berlingske har fundet 20 danske forbilleder, der fortæller hver sin historie om, hvordan selv den dystreste periode i moderne tid kan forvandles til noget godt. De 20 forbilleder vil i løbet af den kommende tid blive præsenteret på Berlingske.dk.

 
Politikerne kan give os mundbind på, og de kan tage dem af igen. Men det er os borgere, der skal gøre verden bedre efter coronakrisen. Så klar er holdningen fra chefredaktør på Berlingske Tom Jensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver dag under coronakrisens nedlukning af Danmark i foråret sad jeg på en bænk og kiggede på Christiansborg.

Jeg sad på en bænk nær ved Gammel Strand i København lige over for demokratiets højborg. Der ligesom cafeerne, skolerne, daginstitutionerne, de offentlige kontorer, mange arbejdspladser og de fleste butikker og ja, også værtshusene nær ved Gammel Strand, lå rungende, dødlignende mennesketom hen i de dage og uger.

Alligevel gik jeg hver dag derned. En halv time, måske en hel. I regnvejr, i martsfrosten, i aprilmånedens livgivende forårssol. I store vinterfrakker og regntøj satte jeg mig og så på Christiansborg. Det blev et ritual for mig.

Som om jeg skulle derned og bevidne, at slottet stod endnu. Som en påmindelse om, at Danmark stod endnu. Som et fysisk løfte om, at der da måtte være nogen, som gjorde noget for at bringe verden gennem dette.

Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Men mens jeg sad der og betragtede parlamentet, og mens politikerne først lukkede og siden lige så forsigtigt genåbnede Danmark, og det blev en smule varmere, og vi igen så småt vovede at nærme os hinanden, og der kom flere på bænkene over for Borgen, og følelsen af kvælende karantæne efter det lange, forsømte forår lige så stille aftog, da forstod jeg efterhånden, at jeg sad det forkerte sted. Og kiggede det forkerte sted hen.

For det er ikke politikerne, der skal bringe os gennem krisen og sortsynet, coronaen kastede ud over os. Det er ikke politikerne, der skal genrejse Danmark. Det er ikke politikerne, der skal få de nye ideer, udtænke løsningerne og tage ansvaret for, at verden igen bliver god, ja, måske endda bedre, end den var før coronaen.

Regeringen, som under coronakrisen har fået tildelt betydelig magt, større end nogen regering siden Anden Verdenskrig, og som grangiveligt ser ud, som om den nyder at bruge magten, har faktisk selv indrømmet det:

Politikerne kan etablere rammer, indføre restriktioner, karantænesætte og genåbne, men det er borgerne, der i kraft af deres adfærd bestemmer, om smitten breder sig eller ej.

Det samme gør sig gældende, når vi i de kommende måneder og år skal arbejde os ud af coronaens mørke og tunge åg.

Det er ikke politikerne, der skal gøre det.

Det er os borgere, der skal gøre det. Sammen.

Jeg burde derfor slet ikke sidde der og stirre på Christiansborg, som jeg gjorde i foråret. Jeg så det forkerte sted hen i min søgen efter håb, trøst og forvisning midt i den samfundskrise, som coronaen var og er.

Jeg burde se mig selv i spejlet. Og jeg burde se på mine medborgere for at forstå, hvem der ser mulighederne i mørket, hvem der griber og omsætter dem til noget, der gavner verden.

Så det gør Berlingske nu.

Vi har fundet 20 danske forbilleder, der fortæller hver sin historie om, hvordan selv den dystreste periode i moderne tid kan forvandles til noget godt. Midt i en global pandemi, som til stadighed ulmer og påvirker vores hverdag, økonomi, helbred og humør, lider vi formentlig alle af længslen efter godt nyt.

Berlingskes 20 forbilleder er netop dét. Godt nyt. Vi kommer igennem dette, som vi er kommet igennem andre kriser, og vi gør det sammen, fordi vi kan.

De 20 forbilleder fortæller selv deres historier. Fordi de er værd at lytte til. Tage ved lære af. Stive sig af ved. Lyse op ved tanken om.

Derfor kan du møde Michelin-kokken, der under coronaen begyndte at lave mad til hjemløse. Manden, der 3D-printede visirer i døgndrift for at hjælpe hospitalerne med at skaffe nok beskyttelsesudstyr. Kvinden, der nægtede at jamre og løftede salget af sine sko ved at bedyre, at hvis bare man har glimmersko på, så skal det nok gå. Museumsdirektøren, der gik enegang og ville genåbne sit museum – men samtidig var en af de første til at udvikle digitale museumsbesøg i en tid, hvor kulturen var lukket helt ned. Kvinden, der reddede en hel filmfestival. Manden, der heltemodigt kastede sig ind i aktionen med at skaffe danskere hjem fra Peru, da coronaen ramte. Lægen, der står i spidsen for et gigantisk internationalt samarbejde om at behandle covid-19 mere effektivt. Advokaten, der satte kritisk lys på behovet for at undgå alvorlige indgreb i borgernes rettigheder som følge af coronarestriktionerne.

Og mange flere.

Du kan møde 20 danskere, som er vidt forskellige. Som har hver sin helt enestående fortælling med rod i det forhåbentlig ondeste år, de fleste af os kommer til at opleve. Men som så ondskaben, destruktionen, sygdommen og døden i øjnene, da den rullede tilsyneladende ukontrollabelt ind over os i begyndelsen af 2020.

Og transformerede håbløsheden til dens modsætning, håbet.

Som så mulighederne i mørket.

Nægtede at give op, da det hele så allermest fortvivlende ud.

Som handlede, sådan som vi hver især som borgere kan handle sammen, fordi vi er lige så stærke som tidligere generationer af borgere, der har kæmpet sig gennem endnu værre kriser end denne. Det er vi. Lige så stærke.

Vi klarer den også denne gang. Berlingskes 20 forbilleder fortæller os hvorfor.