Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skoleforsker svarer professor igen: Du gør din egen mening til en kendsgerning

Det er påfaldende, at en professor etablerer sin egen mening som en kendsgerning, men det er ikke desto mindre, hvad Lars Qvortrup gør i Berlingske.

Lektor Keld Skovmand mener, at folkeskolereformens faglige fundament bygger delvist på videnskabelig manipulation. Han har blandt andet meldt professor Lars Qvortrup til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Dette arkivfoto har ikke noget med sagen at gøre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann / Ritzau/Scanpix

Det er svært at debattere med en person, der gør sin egen mening til en kendsgerning, og som tillægger én opfattelser, man ikke har. Dette er, hvad professor Lars Qvortrup (Q) gør i et indlæg i Berlingske 11. februar.

Q refererer lødigt, at de aktuelle sager (bl.a.) handler om manipulation med udenlandsk forskning, men tilføjer så »oven i købet med et ondt eller illegitimt forsæt.« Senere i indlægget bliver dette til, at jeg skulle have beskyldt de anmeldte forskere for »konspiratoriske aktiviteter« og »sammensværgelse og undergravende virksomhed«.

Q konkluderer tidligt: »Kendsgerningen er imidlertid, at intet af det efter min mening holder stik.« Det er påfaldende, at en professor etablerer sin egen mening som en kendsgerning, men jeg må medgive, at Q her har delvis ret, idet jeg aldrig har fremført disse beskyldninger, som helt symptomatisk er anbragt uden citationstegn og kilde.

Keld Skovmand. Fold sammen
Læs mere

Beskyldningerne findes ikke og holder derfor naturligvis ikke stik. De findes ingen andre steder end i Qs retorik. Q hævder, at »baggrunden« er »en uenighed om, hvordan man sætter mål for undervisningen«. Q skelner mellem »pensummål, dvs. ud fra, hvad der skal undervises i« og »kompetencemål, altså med henblik på, hvad eleverne skal lære.«

Jeg har hverken gjort mig til talsmand for det ene eller det andet, og jeg respekterer ikke disse simple og selvopfundne modsætninger som præmis for en faglig diskussion. Eleverne skal naturligvis lære (af) det, de undervises i. Q mener, at vi kunne have håndteret denne »uenighed« i en faglig debat, men at jeg »i stedet« har »anmeldt« ham »og en række andre forskere for videnskabelig uredelighed«.

Faktum er, at størstedelen af min kritik blev publiceret i en bog i 2016 og optræder i en afhandling fra 2018, der blev omtalt i flere medier. Alle har haft lejlighed til at debattere mit arbejde. Q har været tavs som en østers.

Q bagatelliserer spørgsmålet om uredelighed. Han mener, at den anmeldte tekst ikke er videnskabelig, men blot et ubetydeligt forord.

Q undlader at oplyse, at flere af de problematiske forhold også forekommer i en forskningsartikel fra 2015, som han er eneforfatter af. Det fremgår tydeligt af anmeldelsen. Jeg har nu skrevet en separat anmeldelse af denne artikel, som rummer atter andre problemer.

Q skelner ikke mellem citat og sammenfatning. I den anmeldte tekst er der en punktopstilling, som er sammensat af sætninger fra den anførte kilde og Q & Niels Egelunds tilføjelser, der savner belæg i kilden. Det er ikke markeret, hvad der er hvad, men noget er altså en form for oversættelse, andet er de to professorers manipulerende tilpasning af udenlandsk forskning til skolereformens læringslogik.

F.eks. formidles den fejlopfattelse, at »tegnene på læring« stammer fra udlandet, mens »to know« oversættes til »at lære«, således at danske læsere ikke forledes til at tro, at viden i sig selv skulle være vigtig. Læring er over alt andet – i reformen, men ikke i verden.