Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Folkeskolen trænger først og fremmest til mere faglighed

Folkeskolereformen er blevet justeret i den rigtige retning, men desværre kun en lille smule: Regeringens oprindelige udspil endte i en kraftesløs og fortyndet version.

Personfølsomme data om børn gemmes i strid med lov
Intentionerne om mere klassisk undervisning, mindre spildtid og mere frihed til skolerne, som regeringens oprindelige udspil til en ændring af folkeskolereformen indeholdt, kan sagtens genkendes i den endelige aftale, men ambitionerne er kraftigt reduceret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Ærkeborgerligt kaldte vi på denne plads udspillet til en justering af folkeskolereformen, som regeringen præsenterede i efteråret. Nu er der så blevet indgået en bred aftale i forligskredsen, og dommen herfra må være: Bedre end ingenting, men ærkeborgerligt blev det desværre ikke.

Det var efter et særdeles uskønt og konfliktfyldt forløb, at aftaleparterne onsdag kunne stå foran Finansministeriet – hvor forhandlingerne undervejs blev rykket hen – og fortælle om de aftalte ændringer.

Der sker justeringer på flere områder. Blandt andet bliver skoledagen afkortet med to en kvart time ugentligt for de mindste elever i indskolingen, kommunerne får mulighed for at give skolerne lov til også at afkorte dagen for de ældre elever, og der bliver tildelt 90 ekstra fagtimer årligt, som fordeles mellem fremmedsprog i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse. Det er den såkaldt understøttende undervisning, som aldrig er kommet til at fungere ordentligt, der bliver reduceret for at få plads til de kortere skoledage og de ekstra fagtimer. Samtidig bliver der afsat ressourcer til at forbedre de tilbageværende understøttende timer. Desuden skal elevplanerne forenkles og de alt for mange vikartimer begrænses - i første omgang ved at undersøge årsagerne.

Alt sammen skridt i den rigtige retning, men det er desværre ganske små skridt. Intentionerne om mere klassisk undervisning, mindre spildtid og mere frihed til skolerne, som regeringens oprindelige udspil indeholdt, kan sagtens genkendes i aftalen, men ambitionerne er kraftigt reduceret. For eksempel er de 480 ekstra fagtimer, der blev lagt op til, endt på bare 90, ligesom det modige og fornuftige forslag om at lære af de succesrige fri- og privatskoler og skabe såkaldte hybridskoler – selvstyrende folkeskoler – hurtigt blev hældt af brættet.

Fra begyndelsen har debatten om folkeskolereformen først og fremmest handlet om den længere skoledag, men om eleverne får fri klokken 14 eller 15 er faktisk ikke så vigtigt. Langt vigtigere end antallet af timer er kvaliteten af timerne. Eleverne bør møde en høj faglighed i skolen: Dygtige lærere, der kan skabe faglig begejstring, ro og disciplin i klasserummet, så børnene lærer noget. Der er ikke noget galt med at eksperimentere med undervisningsformerne, men det bør altid ske på et solidt fundament af faglighed og klassisk undervisning. Det er meget muligt, at vi skal leve af vores kreativitet i fremtiden, fordi robotter overtager de fleste almindelige job, men man kan ikke skabe nye løsninger, hvis man ikke har et solidt fagligt udgangspunkt. Eller sagt på en anden måde: Det er meget værdifuldt at kunne sætte byggeklodser sammen på nye måder, men kun hvis man har et stort antal byggeklodser til sin rådighed.

Høj faglighed er altså helt afgørende, og høj faglighed kræver dygtige lærere og skoleledere, som har plads til at udfolde deres evner. Den vigtigste anke imod folkeskolereformen er det jerngreb, som den holder skolerne i. God ledelse kræver et vist manøvrerum, og behovene er ikke de samme overalt i landet.

Vi har fået en lille justering af reformen i retning af mere frihed, mere faglighed og mindre spildtid. Det skal der kvitteres for, selvom børnene havde fortjent meget mere.

AMALIE LYHNE