Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Professor: Videnskabelig uredelighed? Nej, højst uenighed. Konspiration? Nej, kun i fantasien

top32
Professor Lars Qvortrup er blevet anmeldt til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed af lektor Keld Skovmand. »Kendsgerningen er imidlertid, at intet af det efter min mening holder stik,« skriver Qvortrup, der her ses i sit hjem. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Fredag 1. februar bragte Berlingske en historie af de dramatiske. »Skoleforsker i frontalangreb på kolleger, der understøttede folkeskolereformen«, lød overskriften. I artiklen kan man læse, at lektor på UC Lillebælt, Keld Skovmand (KS), har anmeldt en række forskere til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. I artiklen udtaler KS, at »forskerne har manipuleret med forskning fra udlandet. Og at dette blev brugt til at legitimere den såkaldte kompetencemålsstyring«.

Med andre ord er alle ingredienser på plads: Manipulation og videnskabelig uredelighed, oven i købet med et ondt eller illegitimt forsæt. Ikke så underligt, at historien fænger.

Kendsgerningen er imidlertid, at intet af det efter min mening holder stik. Der er efter min bedste overbevisning ikke tale om videnskabelig uredelighed. Men det må Nævnet for Videnskabelig Uredelighed jo vurdere. Ej heller er der tale om manipulation.

Efter min opfattelse er baggrunden en uenighed om, hvordan man sætter mål for undervisningen: Skal man undervise i forhold til pensummål, dvs. ud fra, hvad der skal undervises i? Eller skal man undervise i forhold til kompetencemål, altså med henblik på, hvad eleverne skal lære?

Lars Qvortrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Denne uenighed kunne man drøfte i en saglig eller faglig debat. I stedet har KS anmeldt undertegnede og en række andre forskere for videnskabelig uredelighed. Samtidig beskylder han os for konspiratoriske aktiviteter. Lad mig se på begge dele.

Hvad angår anmeldelsen til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed drejer sagen sig for mit vedkommende om én publikation, nemlig et sekssiders forord til en dansk oversættelse af en engelsksproget bog. Dette forord, som jeg har skrevet sammen med en kollega, er i sagens natur ikke forskning og derfor ikke videnskabeligt, og det foregiver ikke at være det.

I dette korte forord har Keld Skovmand gjort det, han kalder en række »fund«.

Ét fund er et angiveligt fejlcitat. Dette er ikke korrekt. Der er nemlig ikke tale om et citat, men om en sammenfatning i punktform af to sider i en bog af to amerikanske uddannelsesforskere. Sammenfatningen er velbegrundet. Men KS synes, den burde have været anderledes.

»Konspiration? Nej, kun i Keld Skovmands fantasi.«


Et andet »fund« drejer sig om en kort sammenfatning af en undersøgelse foretaget af Evalueringsinstituttet EVA. Vores sammenfatning er i overensstemmelse med EVAs eget resumé, men svarer ikke til KSs opfattelse af undersøgelsen. Jeg respekterer, at KS når frem til anden tolkning, end vi og EVA gør. Også her er vi uenige, og jeg holder fast ved min sammenfatning.

Hvad så med beskyldningerne om sammensværgelse og undergravende virksomhed? Jeg kan oplyse, at da jeg i 2014 skrev den indledning på seks sider, som KS har kastet sig over, var jeg ansat som professor på Aalborg Universitet. Jeg havde intet at gøre med skolereformen eller forberedelserne til den. Jeg sad ikke i et eneste udvalg i Undervisningsministeriet.

Kort sagt: Videnskabelig uredelighed? Nej, i det højeste en faglig uenighed. Konspiration? Nej, kun i Keld Skovmands fantasi.