Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Man skal tjene penge på at redde verden

Det er forbløffende at høre, at det på nogen måde skulle være nyt, at virksomheder viser samfundsansvar eller har et blik for samfundets udfordringer. Innovation og sund forretningsdrift handler grundlæggende om at erkende, hvor samfundet er på vej hen eller at se på uløste samfundsudfordringer.

Norges statsminister Erna Solberg kaster rundt med en kæmpe fodbold med FNs 17 verdensmål. Det samme gør iværksætterne, der har fået øjnene op for forretningsmulighederne i de 17 verdensmål. Fold sammen
Læs mere
Foto: Heiko Junge/AFP/Ritzau Scanpix

Hvorfor ikke bare starte året med at lytte til topchefen i Ørsted, Henrik Poulsen. I en kronik i dagbladet Børsen skruer Poulsen op for klimaoptimismen og slår fast, at verden har teknologierne til at løse klimakrisen. Det er et tankevækkende datapunkt i kronikken, at 73 pct af verdens udledninger af drivhusgasser kommer fra den energi, som vi bruger til el, varme, transport og industri. Så er udfordringen ligesom skåret ud i pap.

Optimisme løser naturligvis ingen klimaudfordringer. Det gør konkrete handlinger. Når Henrik Poulsen som topchef i en af Danmarks største klimavirksomheder stiller sig forrest i klimakampen, så retter det opmærksomheden på alle virksomheder.

Derfor er det på høje tid at få sat skik på, hvad virksomhederne og erhvervslivet kan og ikke kan udrette i klimaets tjeneste. Vi hører igen og igen, at erhvervslivet skal påtage sig et ansvar og anvise løsningerne på klimakrisen.

Grøn omstilling bliver holdbar

»..kun en ekstraordinær kraftanstrengelse fra erhvervslivet kan sikre, at den grønne omstilling også bliver økonomisk holdbar med nye perspektiver for vækst, velstand og velfærd,« skriver Børsens chefredaktør Bjarne Corydon eksempelvis i en leder 1. januar, hvori den tidligere socialdemokratiske finansminister efterlyser, at erhvervslivet tager hovedrollen i at finde løsningerne på det kommende årtis største problemer.

Berlingske og Børsen er næppe uenige om, at erhvervslivet har en afgørende rolle i den grønne omstilling. Det ser ud til, at erhvervspressen er mere uenige om præmisserne for enigheden.

Det er imidlertid nemmere at være grøn, når man er en statsejet mastodont som Ørsted (tidligere DONG), end når man er privatejede Vestas.

Grund til tredobling af aktiekursen

Der er en grund til, at Vestas-aktien er næsten 30-doblet i værdi på syv år. Dengang befandt Vestas sig i en overlevelseskamp. Det har været en ledelsesmæssig kraftanstrengelse i Vestas selv at sikre virksomhedens overlevelse – og dermed dens bidrag til global grøn omstilling. Virksomhedernes bidrag til verden begynder og slutter med deres overlevelse.

Præmissen for grøn omstilling er ikke, at erhvervslivet kollektivt foretager sig noget, for sådan fungerer det ikke. Præmissen for grøn omstilling er sunde og stærke virksomheder, der kan tjene penge på at bidrage til grøn omstilling. Politikerne skal skabe rammevilkårene, og så skal virksomhederne nok levere.

I øvrigt er det forbløffende at høre, at det på nogen måde skulle være nyt, at virksomheder viser samfundsansvar eller har et blik for samfundets udfordringer.

Innovation og sund forretningsdrift handler grundlæggende om at erkende, hvor samfundet er på vej hen eller at se på uløste samfundsudfordringer.

Derfor har vi Coloplast, Novo og Oticon

Derfor har vi Coloplast og stomiposen, som sygeplejersken Elise Sørensen udtænkte i 1954. Derfor har vi Novo Nordisk på baggrund af den viden, som August og Marie Krogh kunne tage med hjem fra USA i 1922. Carlsbergs grundlægger, brygger J. C. Jacobsen, var i 1800-tallet stærkt optaget af sammenhængen mellem forskning og anvendelsen af forskningen i praktisk produktion.

Historien om Hans Demant – og snart 120 år gamle Oticon – er den samme; idéen med høreapparatet var at hjælpe mennesker med høretab, den første var Hans Demants egen hustru. Så er der historien om Vestas, som under oliekrisen i 1970erne begyndte at se på vindmøllers potentiale som en alternativ energikilde.

Når samfundet, staten og forbrugerne ønsker grøn omstilling, og er villig eller i stand til at betale for den, så kommer den næsten af sig selv. Og så kun næsten. Regeringens skatteforhøjelse på generationsskifte og den varslede forhøjelse af aktieskatten river kapital ud af virksomhederne med den begrundelse, at statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at hun kan bruge pengene bedre end erhvervslivet selv. Sådan svækker vi virksomhedernes kræfter i den grønne omstilling.

Det skal betale sig at omstille sig

Vi kan alle sammen glemme alt om grøn omstilling, hvis det ikke kan betale sig at omstille for virksomhederne, og hvis de nye grønne iværksættervirksomheder, som myldrer frem, ikke tjener penge.  Så vil vi om få år tale om den grønne boble, ligesom vi talte om IT-boblen omkring år 2000. Berlingskes iværksætterjournalist Sebastian Persson begyndte fredag en serie om klimaiværksætterne, som læserne kan følge i den kommende tid.

Det er ikke erhvervslivet og iværksætterne, der skal lave nogen kraftanstrengelse udover dem, de leverer hver dag. De skal gøre, hvad de altid har gjort. Kraftanstrengelsen ligger hos politikerne, der ikke skal ødelægge den grønne omstilling med dårlige rammevilkår, vilkårlige skatter og andre byrder på erhvervslivet. Her hjælper regeringens klimapartnerskaber.

Heldigvis sagde statsminister Mette Frederiksen (S) det helt rigtigt i sin nytårstale:

»Vi skal træffe beslutningerne klogt. Så de også gavner dansk erhvervsliv, beskæftigelsen og dansk økonomi. Og uden at uligheden stiger.«

Hvem holder statsministeren fast på hendes ord?

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervsredaktør