I bogen »De renfærdige« om Novo Nordisk er der et tankevækkende kapitel.

Novo Nordisk er målt på langt de fleste parametre en uhyre succesfuld virksomhed, som har skabt arbejdspladser, vækst og skattekroner, mens virksomheden også har gjort livet bedre for folk med diabetes.

Samtidig var Novo Nordisk blandt de allerførste virksomheder herhjemme, som for alvor satte samfundsansvar højt på dagsordenen.

Allerede i 2002 blev Lise Kingo som den første kvinde nogensinde udnævnt til direktionen i Novo Nordisk. Her havde hun ansvaret for, at Novo Nordisk blev anset som en foregangsvirksomhed inden for social ansvarlighed. Et stærkt signal i en tid, som på mange måder var en helt anden.

Men i kapitlet i den store bog om Novo Nordisk tegnes en skyggeside af de mange dyre ord i offentligheden. For mens mændene i Novo Nordisk-ledelsen gerne fremhævede virksomhedens position som socialt ansvarlig, tegner bogen et noget anderledes billede af kulturen internt.

Kiggede væk, når hun talte

Det fremgår blandt andet af »De renfærdige«, at Lise Kingo blev kaldt »Mother Theresa«, når hun begyndte at fortælle om sine visioner, ligesom hendes meddirektionsmedlemmer kiggede væk, når hun fremlagde ting til møder i ledelsen.

Noget tydede altså på, at det var fint og rart at have en direktør, der holdt den etiske fane højt. Men når det kom til stykket, var der andre ting, der var langt vigtigere. Som for eksempel at tjene penge og udvikle bedre lægemidler end konkurrenterne. Sagt på en anden måde: Det, Lise Kingo stod for, var »nice to have«, men langt fra at være »need to have« for direktionen i Novo Nordisk.

Uanset hvilke nuancer, der måtte være til fortællingen fra bogen, står én ting tindrende klart i dag: Succeskriteriet i dansk erhvervsliv er grundlæggende forandret. Og forståelsen af virksomhedernes ansvar for samfundet og omvendt har ændret sig fra at være »nice to have« til absolut »need to have«.

I 1970 formulerede økonomen Milton Friedman sin velkendte frase om, at virksomhedernes formål og forpligtelse centrerer sig om at skabe profit:

»The business of business is business.«

Det er naturligvis stadigvæk selve grundeksistensen for en virksomhed. Tjener du ingen penge, så lukker du. Men noget tyder på, at succeskriteriet har ændret sig.

Det havde Milton Friedmann faktisk sans for i sin berømte artikel fra 1970. Hvis en virksomhedsejer er klar til at ofre afkast og indtjening for at udnytte sin ret til at være socialt ansvarlig, så er det hans ret, skriver Friedmann, for da bruger han bare sine egne penge, ikke andres.

Det er også, som om vi sommetider i debatten glemmer, at der ikke nødvendigvis er en modsætning mellem at være socialt ansvarlig og ønsket om at tjene penge. Kerneforretningen i Vestas, Grundfos, Danfoss og Ørsted er jo netop at være bæredygtig.

I »Løvens Hule«-tidsalderen

Berlingske genopliver i dag podcasten »Succeskriteriet«. Podcasten blev første gang lanceret i 2016 som en podcast om, hvordan iværksættere kunne gå fra at forvandle drømme og ambitioner til succes.

»Følg iværksætterens vej fra den gode idé til investering, markedsføring og exit,« som det dengang hed i omtalen af »Succeskriteriet«.

Igennem fire sæsoner havde vært Ane Cortzen et væld af gæster igennem inden for det tema. Podcasten var uhyre populær og ramte noget, som tiltalte mange i en tid, hvor »Løvens hule« også er blandt de mest populære tv-programmer, og hvor det er moderne at være iværksætter. Det er godt og rigtigt, og som samfund skal vi alle glæde os over de mennesker, som kaster sig ud i at skabe noget nyt.

Definitionen af »Succeskriteriet« gav mening, da vi på Berlingske lancerede konceptet i 2016. Men i dag er tiden en anden. Grundideen bag den nye podcast er, at succeskriteriet er forandret. Fremtiden tilhører dem, der tør tage et standpunkt.

Det er i dag ikke længere en mulighed for store virksomheder ikke at have meninger og gemme sig for omverdenen. Succeskriteriet for virksomheder og topchefer i 2021 er at have klare holdninger til emner som ligestilling, diversitet, grøn omstilling og meget mere. Ellers kan du ikke tiltrække de rette medarbejdere og være en troværdig aktør i forhold til kunder, samarbejdspartnere, politikere og offentligheden.

En af de fremmeste eksponenter for den tendens – og det synspunkt – er Ørsted-topchef Mads Nipper. Sådan her lyder hans definition af en succesfuld virksomhed:

»Det er en virksomhed, der skaber værdi for både sine aktionærer og sine andre væsentlige interessenter, eksempelvis medarbejdere, kunder, det omkringliggende samfund og ideelt set verden.«

Mads Nipper er første gæst hos vært Ane Cortzen i »Succeskriteriet«. Anna Norup Lindblad står for at tilrettelægge podcasten, mens Sebastian Persson skriver en lang række artikler til Berlingske om det nye succeskriterium.

Hos et af landets tungeste konsulentfirmaer, McKinsey & Company, er seniorpartner Klaus Dallerup enig med Mads Nipper:

»Verden går hurtigere og hurtigere, og der kommer flere og flere emner, man skal forholde sig til som virksomhed. Det er anderledes end for 20 år siden, for hvis man rammer ved siden af på en af agendaerne, så er man bagud med det samme,« siger han.

Det har man blandt andet set på det seneste, hvor kritikken er haglet ned over Berlingske Media i kølvandet på en dokumentar om sexisme på TV 2. Fredag fratrådte BT-chefredaktør Michael Dyrby. Tidligere har også interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer og bryggeriet Mikkeller fået alvorlige ridser i lakken på grund af håndteringen af sexismeanklager.

Den akutte problemstilling med mangel på arbejdskraft stiller stigende krav til virksomhedernes evne til at tiltrække den rette arbejdskraft. Her spiller de rette værdier – og om du lever op til dem – en afgørende rolle. Samtidig er klimaspørgsmålet naturligvis også af helt afgørende betydning for enhver ansvarlig virksomhed.

Nogle vil argumentere med, at intet er forandret. Succeskriteriet for virksomheder er det samme som altid: Nemlig at tjene penge, skabe vækst og arbejdspladser. Det er et legitimt synspunkt. Men man kan ikke i dag lukke øjnene for emner som diversitet, klima og sexisme, hvis man skal titrække de rette medarbejdere og kunder. Det er det nye succeskriterium. Lyt eller læs med i Berlingske den kommende tid.

Simon Bendtsen er nyhedschef på Berlingske Business