Dansk kvinde havde ikke bh på ombord på skibet – dette blev skamløst brugt mod hende

En rystende sag om en mulig voldtægt ombord på et skib fra det danske rederi Hafnia afslører, at danske rederier har et stort problem.

En 24-årig dansk kvinde blev i foråret forsøgt voldtaget til søs. »Jeg følte mig beskidt, skammede mig og havde konstant følelsen af at skulle kaste op,« sagde kvinden, der stod frem i Berlingske. Hende fortælling afslører en skyggeside i dansk søfart. Thomas Lekfeldt

Danmark er en stolt og traditionsrig søfartsnation. Sin størrelse til trods er Danmark en af verdens førende skibsfartsnationer, og de danske rederier er med til at binde verden sammen ved at transportere varer på kryds og tværs.

»Skibsfarten er Danmarks største eksporterhverv, og aktiviteterne på alverdens have trækker 97.000 arbejdspladser på dansk grund med sig. Dansk skibsfart bidrager til menneskers nutid og fremtid. Ved at fragte varer til og fra alle verdenshjørner skaber rederierne global grobund for samhandel og dermed mulighed for økonomisk vækst ude og hjemme,« som det lyder højstemt i en beskrivelse hos brancheorganisationen Danske Rederier.