Succeskriteriet har ændret sig i dansk erhvervsliv: »Konsekvenserne ved at fejle er også større i dag«

Erhvervslivets rolle i samfundet har ændret sig. Og kriterierne, som virksomhederne bliver målt og vejet på, har ændret sig. Fra at være en succes, hvis man skabte vækst og arbejdspladser, er der i dag også forventninger om bæredygtighed, diversitet og en lang række andre parametre.

Klaus Dallerup har som seniorpartner i McKinsey & Company fulgt virksomhedernes udvikling de sidste 15 år, hvor et nyt fænomen er strøget til tops på topchefernes prioriteringsliste. Linda Kastrup

»The business of business is business.«

Sådan lyder økonomen Milton Friedmans velkendte frase fra 1970, som argumenterer for, at virksomhedernes formål og forpligtelse centrerer sig om at skabe profit til aktionærerne.