Jeg sidder på en scene sammen med Niels Lunde og snakker om, hvordan Roccamore inspirerer kvinder til at stå stærkere – alt imens mine egne ben ryster under mig. Det gør de, fordi jeg har svært ved at slippe alle de ting, jeg synes, jeg siger forkert. Jeg er egentlig rimelig komfortabel på en scene og har efterhånden stået på mange, men jeg fokuserer alt for ofte på det, jeg skulle have gjort bedre eller sagt bedre, og aldrig på det, jeg gjorde godt.
»Salen hujede og klappede, du var totalt on fire,« siger min veninde bagefter. Okay, svarer jeg og spørger straks om hun hørte fejl nr. 1 og fejl nr. 2. Hun vender øjne af mig og siger, at jeg skal slappe af og nyde det. Aha, hvordan gør man så det?
Del:
