Øgenavne og kolleger, der kiggede væk: Novo Nordisks eneste kvindelige direktør fik hård medfart

Udadtil var Novo Nordisk i årevis bannerførere på social og miljømæssig ansvarlighed, ligesom det var Danmarks første virksomhed til at udgive et miljøregnskab tilbage i 1990erne. Internt var Lise Kingo motoren bag initiativerne, men måtte finde sig i at blive kaldt »Mother Theresa« og »ypperstepræstinden« af ledelsen for sit arbejde, beskriver ny bog.

Lise Kingo blev kaldt »Mother Theresa« og »ypperstepræstinden« af sine meddirektionskolleger i Novo Nordisk. Her taler hun som administrerende direktør for FNs Global Compact ved en konference i december 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Udadtil brystede Novo Nordisk sig i årevis, som en af de virksomheder i verden, der gik forrest i kampen for social ansvarlighed og miljøbevidsthed. Men indadtil måtte kvinden bag de store sociale omstillinger, tidligere koncernchef Lise Kingo, finde sig i at blive kaldt »Mother Theresa« og »ypperstepræstinden« af sine meddirektionsmedlemmer, ligesom de ikke kiggede op, når hun fremlagde ting til ledelsesmøder.

Mobberiet af Novo Nordisks første kvindelige direktør beskrives i en ny bog af journalist og forfatter Hanne Sindbæk, der gennemgår Novo Nordisks næsten 100 år lange historie.

Bogen beskriver, hvordan Novo Nordisk gik forrest, da de skulle tage et socialt ansvar i tredjeverdenslande. De gik forrest for at sikre, at deres fabrikker ikke forurenede grundvandet. De gik forrest helt tilbage, da miljøaktivister meldte krig mod enzymproduktion.

Lige bagved gik Lise Kingo, der var ansat til »at have fingeren på den etiske puls« i Novo Nordisk i sine år i virksomheden fra 1988 til 2012.

Lise Kingo gjorde »pæne ord og intentioner om, at virksomheden opførte sig i overensstemmelse med grundidéerne fra Mads Øvilsens tid, målbare«, som forfatteren skriver. Men inden for mødelokalets fire vægge måtte hun tage til takke med at blive kaldt »Mother Theresa« og »ypperstepræstinden« af sine kolleger, som havde øjnene på omsætningen i de år, hvor Lise Kingo satte social ansvarlighed på dagsordenen.

I bogen er det ikke oplyst, hvilke direktionsmedlemmer der gav Lise Kingo øgenavne.

Historien om Novo Nordisk, der var den tiende virksomhed på verdensplan til at tilslutte sig Verdensnaturfondens »Climate Savers«-initiativ, og som tidligt i 1990erne var bannerfører for social ansvarlighed og bæredygtighed i deres produktioner, havde altså også ifølge bogen en bagside.

Det fremgår blandt andet af »De Renfærdige«, at Lise Kingo – der også var den første kvinde i koncerndirektionen nogensinde – blev kaldt »Mother Theresa«, når hun begyndte at fortælle om sine visioner, ligesom at hendes meddirektionsmedlemmer kiggede væk, når hun fremlagde ting til møder i ledelsen.

»Værdier blev kvantificerede«

Lise Kingo var 27 år, da hun i 1988 begyndte i Novo Nordisk i et barselsvikariat i enzymdivisionens reklameafdeling. Hun var ansat frem til 2012, og i Lise Kingos tid i koncerndirektionen blev Novo Nordisks virkning på miljøet, på mennesker og på de omgivende samfund forvandlet fra bløde værdier til hårde fakta, så »værdierne blev kvantificerede«.

Bogen beskriver, hvordan Lise Kingo allerede i 1992 sammen med sin daværende chef Lise Lotte Bundesen tog til FNs første Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro for at finde ud af, hvordan Novo Nordisk skulle forholde sig til de miljøtekniske spørgsmål. I 1994 offentliggjorde Lise Kingo Novo Nordisks første miljøregnskab, som også var det første af sin slags i Danmark.

Det var også Lise Kingo, der fik Novo Nordisk med i »Climate Savers« og fik virksomhedens ambition om at reducere deres CO2-udslip ti procent på ti år til at ske på de første tre år.

Noget tyder ifølge Hanne Sindbæks bog på, at Lise Kingos arbejde i virksomheden udadtil var en succes, men som indadtil var en kamp, hun af og til kæmpede alene.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lise Kingo, der i dag er administrerende direktør i FNs »Global Compact«, som hjælper virksomheder med at implementere bæredygtighed og social ansvarlighed, men i bogen beskriver Hanne Sindbæk, at Lise Kingo besluttede sig for at tage det som et kompliment, når hendes kolleger kaldte hende »ypperstepræstinden«, som de blandt andet gjorde på et af de store management-møder.

»Ypperstepræstinden… det var da noget af en platform at få i virksomheden,« skriver Hanne Sindbæk blandt andet om Lise Kingos egen refleksion over de sociale udfordringer, hun mødte internt i Novo Nordisk i sin tid i virksomheden.