Er Novo Nordisk-ledelsen virkelig moralsk uangribelig?

Mens Novo Nordisk-ledelsen udadtil prædikede social ansvarlighed, gav direktions-kollegerne den kvindelige direktør med ansvar for området øgenavne og kiggede væk, når hun talte.

Måske Novo Nordisk var bedst tjent med at blive behandlet som en almindelig dansk virksomhed? Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup, Linda Kastrup

Novo Nordisk er et imponerende stykke dansk erhvervshistorie.

Det er suverænt Danmarks mest værdifulde børsnoterede selskab. Mere end 17.000 af virksomhedens 42.000 ansatte arbejder i Danmark, og Novo Nordisk bidrager således med vækst, arbejdspladser og skattebetalinger herhjemme.

Samtidig står Novo Nordisk indiskutabelt bag en række livsvigtige og banebrydende produkter. Ifølge Novo Nordisk selv bruger knap 30 millioner patienter verden over virksomhedens diabetesprodukter. Samtidig arbejder Novo Nordisk også med medicin mod overvægt og blødersygdomme.

Hvad kunne være mere ædelt? Både at skabe vækst, arbejdspladser og gøre verden til at bedre sted for syge mennesker?

Men måske både Novo Nordisk og alle os andre er bedst tjent med at behandle Novo Nordisk, som det virksomheden også er?

Nemlig en privat virksomhed, som skal skabe overskud til sine ejere. En gigantisk organisation fyldt med brutale magtkampe og intriger, hvor der bliver begået fejl. Og hvor jagten på succes, indtjening og personlig succes indimellem kommer til at overskygge de ædle værdier, der bliver oplistet i skåltalerne. Altså præcis ligesom alle andre virksomheder og organisationer.

Grunden til, at det er nødvendigt at minde om dette, er en ny bog om Novo Nordisk. Bogen har fået den besynderlige titel »De renfærdige«, altså de moralsk uangribelige, som PR-afdelingen i Novo Nordisk ikke kunne have ønsket sig bedre.

Bogen er et portræt af de Novo Nordisk-ledere, som har været med til at skabe den helt enestående dansk erhvervssucces. Det er uden tvivl velfortjent at beskrive deres bedrifter.

Men omvendt bruger bogen ikke mange kræfter på at beskrive, hvordan Novo Nordisk måtte betale 100 millioner kroner i den såkaldte Olie for Mad-skandale om bestikkelse i Irak. Knap så moralsk uangribeligt.

Eller på at beskrive de magtkampe i Novo Nordisk-toppen, som har detroniseret kronprinser som blandt andet Kåre Schultz og Jakob Riis. Og hvor vinderne, oftest mænd, er blevet hovedrige på deres arbejde for den danske medicinalgigant. Mon ikke de har været drevet af en vis form for egeninteresse også?

Eller på at beskrive de politiske problemer, som Novo Nordisk er havnet i i USA, hvor tårnhøje insulinpriser har skabt voldsom ballade. Et emne, som vi har dækket intenst her på Berlingske.

Skyldes det grådige medicinalselskaber eller et dysfunktionelt amerikansk system? Det er et åbent spørgsmål. Men både Novo Nordisk og omverdenen er bedst tjent med en kritisk og fordomsfri tilgang til det spørgsmål i stedet for en diskussion med den danske klaphat på.

Særligt en del af bogen tegner rent faktisk et billede af en virksomhed og en gruppe personer som alle os andre: Med hykleri, sladder og knap så ædle menneskelige motiver.

Det drejer sig om et kapitel om Novo Nordisks første kvindelige direktør, Lise Kingo, der i årevis var bannerfører for, at Novo Nordisk blev anset som en foregangsvirksomhed inden for social ansvarlighed.

Men mens mændene i Novo Nordisk-ledelsen gerne fremhævede virksomhedens position som socialt ansvarlig, tegner bogen et noget anderledes billede af kulturen internt. Her blev Lise Kingo nærmest mobbet af kollegerne i direktionen, der gav hende øgenavne og kiggede væk, når hun talte til ledelsesmøder. Knap så moralsk uangribeligt.

Det er værd at fejre succerne hos Novo Nordisk, men det er lige så vigtigt at beskrive de knap så flatterende sider af det danske erhvervsikon.

Simon Bendtsen er souschef på Berlingskes erhvervsredaktion.