Stresshåndtering eller lederskab?

Stress skal ikke håndteres som vilkårlige hændelser. En nærværende ledelse er nødvendig.

Stress er på agendaen i dagens Danmark - og med rette. 35.000 danskere melder sig syge af stress om dagen, og ca. en tredjedel af den danske befolkning føler sig alvorligt stressede. Dette anslås til at koste 14 mia. kr. på bundlinjen om året. I løbet af de seneste år har de fleste firmaer i Danmark i takt hermed udviklet stresspolitikker, beredskabsaftaler med psykologer samt sendt medarbejderne på stresskurser. Alle sammen gode og rigtige tiltag. Tiltag, som dog ikke må stå alene – og som oftest er re-aktivt designede.

Når medarbejdere sendes ud af huset på stresskurser, eksporteres problemet ud til medarbejderne selv. Det bliver et individuelt problem for medarbejderen, hvis medarbejderen bliver syg – frem for, at organisationen tager ansvar og ledelse herpå. Dette er en af bevæggrundene for, at mennesker, der bliver syge med stress, risikerer at udvikle personlige livskriser med fare for depression.



SKAL STRESSPROBLEMATIKKEN adresseres forsvarligt, har virksomhederne en stor opgave i at uddanne HR-konsulenter og ledere på alle niveauer til at spotte stress samt lede og styre stressfaktorer såvel som stressede medarbejdere. Lederne er generelt for dårligt klædt på til denne opgave. Konsekvensen heraf er, at medarbejdere, der er på vej udover rampen og reelt er ved at blive syge, ikke bliver taget i opløbet. Når en medarbejder først knækker sammen og ”går ned”, som det i dag hedder, ligger der en lang og smertefuld vej foran, med sygemelding, skyldfølelse og omkostninger på mange planer.



OMVENDT ER EN KONSEKVENS, som nu er begyndt at vise sig, at der i højere grad fejlagtigt diagnosticeres stress, hvor der i virkeligheden ligger helt andre problemer til grund. Fejldiagnosticeringen starter som regel hos lederen og den interne HR-funktion og ender eksternt hos lægen eller psykologen. Her kan der være tale om konflikter med chefen eller kollegaer, frustrationer over løn og personaleforhold eller andre problemer. Alt for ofte får jeg i dag henvendelser i min praksis fra kunder, der ønsker stress-behandling og coaching, hvor det dog ved nærmere udforskning viser sig, at uro, angst og ondt i maven er reaktioner på konflikter frem for stress. Her skal man som professionel være meget skarp på diagnosticering, rådgivning og anbefalinger. På denne måde bliver stress-diagnosen yderligere forplumret, og stress kan blive en forsvarsmekanisme og et alibi for andre, alvorlige konflikter.



DETTE STILLER KRAV TIL ALLE involverede led. Fra ledere til HR-konsulenter, psykologer og læger. Der bør stilles skarpt på etik, uddannelse og erfaring blandt alle disse faggrupper, idet et menneske potentielt kan blive tabt i travlheden og dermed ryge ud over rampen, lige såvel som at ledere og konsulenter kan blive brikker i et spil, der rækker langt videre end en stress-sygemelding. Begge scenarier kan imødegås, når virksomhederne internt opkvalificerer lederne samt HR-funktionerne. Stress skal ikke ”håndteres” som re-aktive hændelser, der vilkårligt opstår som håndgranater i organisationen. Stress er heller ikke en modedille, der kalder på smarte peptalks og hurtige gå hjemmøder. De menneskelige såvel som organisatoriske konsekvenser er for alvorlige og eksistentielle til, at problemet herved forklejnes.

Der kaldes derimod på et bevidst og nærværende lederskab – fra linjeledelse til topledelse. Et lederskab, hvor usikkerhed og forvirring erstattes af sikkerhed og kompetence, og hvor ledere såvel som medarbejdere føler sig set, hørt og mødt i bestræbelserne på at udvikle tryghed og bæredygtighed i det menneskelige energiregnskab.