Smalltalk fører til big talk

Kan man tale sig til succes? Selvfølgelig, siger eksperterne. Og det er endda ganske vigtigt, hvis man vil til tops i erhvervslivet. Ofte er smalltalk udgangspunktet for big talk, hvor de store beslutninger træffes.

Foto: Colourbox.
Læs mere
Fold sammen
Garry Duncan supplerer
“Man skal huske, at mange mennesker er forbeholdne over at skulle tale med fremmede. Der skal man udnytte ved at få dem til at føle sig godt tilpas ved at holde fokus på dem og stille spørgsmålene selv. Det vil de værdsætte og huske dig for. Det er også en måde at gøre smalltalk lettere, fordi det er nemmere at tale med fremmede om dem end om dig selv,” siger Garry Duncan.

Selv om indholdet i smalltalk er ord, er det rent faktisk ikke altid ordene, der er det vigtigste.

“Det non-verbale er vanvittig vigtigt. Vores kropssprog smalltalker med omgivelserne, før vi er begyndt at åbne munden. Selve indholdet i smalltalk er jo ikke vigtigt. Det er selve attituden. Vil du det andet menneske, der står over for dig? Ordene er bare en undskyldning for at være sammen, fordi man jo ikke bare kan stå og kigge på hinanden,” siger Birgitte Sally.

Hun underbygger argumentet med at henvise til undersøgelser, der viser, at 55 procent af det, der gør indtryk på et menneske, når vedkommende kommunikerer med et andet menneske, er kropssproget. 38 procent er stemmen, mens syv procent af indtrykket bliver dannet af de ord, vi siger.

“Nysgerrighed er motoren i enhver god smalltalk. Brug den,” siger Birgitte Sally.