Kvindelige ledere snydes i løn

Kvindelige og mandlige ledere, der gør det samme stykke arbejde, indkasserer langt fra den samme løn. Forklaringen er alene kønnet. Spørgsmålet er, hvor længe kvinderne vil lade sig snyde, siger Torkild Justesen, direktør i Ledernes Hovedorganisation.

Kvindelige ledere får i gennemsnit 6,6 pct. eller 3.062 kr. mindre i løn om måneden end deres mandlige kolleger, viser lønstatistikken fra Ledernes Hovedorganisation for 2007, som bliver offentliggjort i næste uge. Tallene er korrigeret, så det er forudsat, at mænd og kvinder er ansat i identiske job, på identiske virksomheder samme sted i landet, og at de har haft et identisk uddannelses- og karriereforløb.

Torkild Justesen, der er direktør i Ledernes Hovedorganisation, har svært ved at tro sine egne tal.

”Man sætter sig ned og siger: Kan det virkelig passe, men det må vi jo så konstatere, at det gør. Det betyder, at vi skal blive ved med at gøre opmærksom på forskellen, fordi vi i 2007 stadig kan sige, at der er en forskel alene baseret på køn. Ikke på jobindhold, på ansvar og anciennitet. Alene på køn,” siger Torkild Justesen.

I 2003 var lønforskellen på 6,5 pct., så der er ikke sket nogen ændringer på fire år, men til gengæld er arbejdsmarkedssituationen nu nærmest bedre end nogensinde for både virksomhederne og kvinderne til at få rettet op på tingene, mener han.

”Vi må spørge kvinderne: Hvor længe vil I snydes? Vi er i en markedssituation, hvor der er gode muligheder for at skifte job. Virksomhederne har rasende svært ved at finde medarbejdere, og det er stærkt betydende for dem at fastholde medarbejdere. Så jeg tror bestemt, at det vil batte noget – vi ved, det virker at skifte job, det viser alle undersøgelser,” siger Torkild Justesen.

Fryns øger lønforskellen
Lektor ved Roskilde Universitet Karen Sjørup, der blandt andet beskæftiger sig med ligestilling og kvinder i ledelse er ikke overrasket over lønforskellen, og siger at den sandsynligvis er større end de 3.000 kr., hvis man også indberegner frynsegoder.

”Det handler meget om, at lederlønninger som regel er individuelt forhandlet, og vores generelle erfaringer viser jo, at mændene er bedre til at sætte pris på sig selv. Fordi vi lever i et patriarkalsk samfund, hvor mændene netværker med hinanden. Der er meget, der skal brydes med af forudindtagede meninger og fordomme,” siger Karen Sjørup.

Over de seneste ti år er andelen af kvindelige ledere i Ledernes Hovedorganisation vokset med knap ti procentpoint, og Torkild Justesen oplever, at flere søger rådgivning om lønforhandlinger. Men hvis ikke det virker, og kvinderne ikke bliver skrappere samtidig med, at virksomhederne ikke bliver bedre til at vurdere værdien af de kvindelige lederes arbejde, er løsningen et jobskifte, mener han.

Når kvinderne nu er blevet ledere, burde de så ikke være skrappe typer, som forstår at forhandle en ordentlig løn?

”Hvis de skulle være særligt gode til at forhandle løn, fordi de er ledere, skulle lederne jo generelt set brage igennem med de højeste lønstigninger, men de privatansatte ledere har fået en lønstigning på 3,5 pct. i år. Så selv om de måske er gode til at handle kontrakter og få aftaler i hus, så er de dårligere end deres egne medarbejdere til at forhandle løn,” siger Torkild Justesen.

Byggebranchen storslem for kvindelige ledere
Fordelt på brancher er bygge og anlægsbranchen samt forretningsvirksomhed og service (reklame, udlejning, forlystelser, konsulent- og rådgivningsvirksomhed) den værste at være i set med kvindelige lønbriller på. Her er forskellen på 7,8 pct. Efter disse brancher følger organisationer og foreninger som tæller alt fra velgørenhedsorganisationer til investeringsforeninger (7,6 pct.) og handel (7,4 pct.). Der er mindst lønforskel i den offentlige sektor (3,7 pct.), samt inden for banker og forsikring (4,8 pct.) og transport (5,3 pct.).

”Der er nogle som gør det en stor spids bedre – ikke så vi behøver at have armene i vejret – men hvis vi skal se lidt positivt på tingene. Det er transport, bank og forsikring samt det offentlige, og hvis vi skal se på nogle fællestræk for de tre sektorer, som jeg vil gætte på har haft indvirkning, så er det, at det er sektorer, som har været særligt trængte og haft særligt fokus på at fastholde medarbejdere,” siger Torkild Justesen, der gerne så, at nogle forskere dykkede ned i brancheforskellene.