Det er ikke helt som at komme en tur til det grønne bord, men bestyrelserne i landets børsnoterede selskaber er i stigende grad kommet under lup.

Mere end ni ud af ti selskaber har sat gang i en årlig evaluering af deres bestyrelser. Det er både hvert enkelt medlem, formanden og bestyrelsen som helhed, der kommer en tur gennem vridemaskinen for at se, om alt er, som det skal være.

Det viser en helt ny rapport fra komiteen for god selskabsledelse, Corporate Governance. En årlig bedømmelse af bestyrelsen og dens arbejde er en af de anbefalinger til god ledelse, som komiteen er kommet med, og i rapporten kan man se, at 93 pct. af virksomhederne følger den eller forklarer, hvordan de gør i stedet for. Derved er anbefalingen af en af dem, som flest selskaber gør brug af. Det sker efter en svær start, hvor meget få selskaber lavede en evaluering af deres bestyrelser.

Formanden for Corporate Governance komiteen, direktør i J. Lauritzen A/S, Birgit Aagaard-Svendsen glæder sig over udviklingen.

»Det er positivt, at så mange selskaber er begyndt at evaluere bestyrelserne med henblik på at få den bedst mulige sammensætning og på at bruge tiden rigtigt, så bestyrelserne på den mest optimale måde kan drøfte sagens kerne nemlig selskabernes værdiskabelse. I 2010 og 2011 var det blandt de tre dårligst efterlevede anbefalinger. Første år den var ude af bunden var i 2012. Så det er virkelig godt, at det er begyndt at vinde indpas,« siger Birgit Aagaard-Svendsen.

Meget kontroversielt

I anbefalingerne til god selskabsledelse står der blandt andet, at evalueringen af bestyrelsen bør være til at sætte gang i de nye initiativer og ændringer, der er behov for. Ligeledes er det naturligt at hvert enkelt medlems deltagelse i bestyrelses- og udvalgsmøder er en del af den årlige bedømmelse.

En rundringning til en del af de store selskaber viser, at det er meget forskelligt, hvordan virksomhederne griber det an med evalueringerne. Men en personlig samtale mellem formanden og hvert enkelt medlem samt en bedømmelse af formandens arbejde indgår som element hele vejen rundt i bestyrelsesevalueringerne. Lars Nørby Johansen stod i spidsen for Nørby-udvalget, der lavede det første sæt af vejledninger til god selskabsledelse, og han er helt enig med Birgit Aagaard-Svendsen i at evalueringer af bestyrelserne har haft en svær fødsel.

»Da vi lavede de første anbefalinger, var selvevalueringer en af de mest kontroversielle. Det er en af dem, der historisk har ligget lavest, når det gælder om at efterkomme anbefalingerne. Alle bestyrelser er vant til at evaluere direktionen, men det med at bedømme sig selv har stødt på nogle tærskler undervejs,« siger Lars Nørby Johansen, der ikke har noget entydigt bud på, hvorfor det har været sådan.

Landets mest magtfulde bestyrelsesformand er Michael Pram Rasmussen. Han er formand for AP Møller, Coloplast og Topdanmark. Han er en af dem, der generelt er skeptisk over for firkantede anbefalinger om, hvordan selskaberne skal ledes. På spørgsmålet om, hvordan de tre selskaber laver bedømmelser af deres bestyrelser svarer han via mail,

»Vi gør i de nævnte selskaber en stor indsats for at opfylde de stadig flere og flere administrative tiltag, selskaberne rammes af i disse år. Et af dem er comply or explain- systemet omkring corporate governance.«

Se i billedgalleriet her, hvordan formændene i de største selskaber træder i karakter og foretager en årlig bedømmelse af deres bestyrelser.