Svingstaten Florida kan nu få 1,4 millioner nye vælgere: Tidligere dømte registrerer sig som vælgere

Det blev vedtaget ved midtvejsvalget, at statens tidligere dømte skulle have love til at registrere sig som vælgere og deltage ved valg. Nu er loven trådt i kraft.

 

Tirsdag var en historisk dag i Florida.

Statens 1,4 millioner tidligere dømte borgere har nemlig nu fået ret til at registrere sig som vælgere og stemme ved næste valg. Det gælder alle tidligere dømte, på nær dem, der er dømt for seksuelle forbrydelser og drab, skriver flere medier.

De mange nye vælgere fik deres stemmeret ved det amerikanske midtvejsvalg i november, hvor 65 procent af statens indbyggere stemte for at omstøde en gammel lov fra 1868, der forbød tidligere indsatte at stemme. Men tirsdag kunne de igen registrere sig som vælgere.

»Jeg føler mig bekræftet. Jeg ved, at jeg nu har en stemme,« lød det fra Desmond Meade, der selv kunne registrere sig som vælger tirsdag efter i årevis at have ført an i kampen for tidligere dømtes stemmerettigheder:

»Det er noget, jeg har villet have i så lang tid. Det er næsten overvældende,« sagde han med tårer i øjnene til Washington Post.

Ifølge Washington Post strømmede tidligere dømte til valgkontorer over hele staten for at registrere sig. Men det er endnu uklart præcist hvor mange, der lader sig registrere, ligesom der ikke kan spåes om, hvem de vil stemme på - eller om det vil ændre den politiske fremtid for svingstaten Florida, hvor valgene som regel er meget tætte.

Marc Meredith, som forsker i valgdeltagelse blandt tidligere dømte ved University of Pennsylvania, mener ikke, at den nye vælgergruppe nødvendigvis vil få stor indflydelse på Floridas politik. De er nemlig blandt de sværeste at få til stemmeboksene, fortæller han til Washington Post:

»De stemmer i væsentligt lavere grad end den typiske vælger gør. Så deres politiske indflydelse er lille,« siger han.

Siden præsidentvalget i år 2000 har borgerne i Florida diskuteret, hvorvidt tidligere dømte skulle have lov til at stemme eller ej. Og undervejs er der blevet spekuleret i, at de mange nye vælgere ville betyde, at staten i fremtiden ville komme til at falde ud til Demokraternes fordel ved valg. I år 2000 var staten kun 1.000 stemmer fra at blive blå.

Logikken bag det synspunkt er, at der er upropotionelt mange sorte tidlige dømte i Florida, at ditto upropotionelt mange sorte vælgere, som støtter Demokraterne frem for Republikanerne. Hvis de fik lov til at stemme, ville det med andre betyde sejr for Det Demokratiske Parti. Men det er ikke tilfældet, forklarede The Guardian i november, da forslaget blev vedtaget.

For i grove tal er der faktisk flere hvide mænd blandt statens tidligere dømte, og de stemmer typisk republikansk.

Ved midtvejsvalget i 2018 gjorde foreningen Florida Rights Restoration Coalition - som har ført an i kampen for stemmerettigheder - det meget klart, at tidligere dømtes stemmeret ikke skulle afhænge af, hvem de stemte på - men ene og alene på, at de skulle kunne have lov til at stemme.

»Tusindvis af menneskere har registreret sig som vælgere i dag. Det er en overvældende udvidelse af demokratiet, og vi ser det fra første række,« sagde republikaneren Neil Volz, som selv sidder i bestyrelsens forening, til Washington Post tirsdag.

Der er kun tre stater tilbage i USA, hvor tidligere dømte stadig ikke må stemme. Det gælder Virginia, Iowa, og Kentucky.