Nordkorea vil retsforfølge to amerikanere

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NORDKOREA: To amerikanske statsborgere, der er tilbageholdt i Nordkorea, vil blive stillet for en domstol, hvor de er tiltalt for forbrydelser mod staten. Det oplyser Nordkoreas statslige nyhedsbureau KCNA ifølge flere udenlandske medier.

»Deres fjendtlige handlinger er blevet bekræftet af beviser og af deres egne vidnesbyrd,« lyder det fra nyhedsbureauet KCNA.

Der er tale om de to amerikanere Jeffrey Fowle og Matthew Miller.

Den 56-årige Jeffrey Fowle blev anholdt for under en måned siden. Ifølge hans familie var han rejst til Nordkorea som turist.

Den 24-årige Matthew Miller har været tilbageholdt af de nordkoreanske myndigheder siden april.

En anden amerikansk statsborger, den kristne missionær Kenneth Bae, blev anholdt i Nordkorea i november 2012. Han blev sidste år idømt 15 års strafarbejde for forsøg på at underminere det nordkoreanske styre.

BNB