Møde skal få Libanons økonomi på ret køl

Økonomien i Libanon ligger i ruiner efter Israels krig mod Hizbollah i sommer. Og Hizbollah og dets allierede forsøger at vælte regeringen for at få mere magt. En donorkonference i Paris i dag skal forsøge at få regeringen ud af moradset.

Et af ofrene for tirsdagens generalstrejke i Libanon bliver båret rundt i Tripoli. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

JERUSALEM: Libanons regering forventer at opnå milliarder af dollar og politisk støtte fra det internationale samfund på en konference i Paris i dag. Og hjælpen vil falde på et usædvanligt tørt sted: Den libanesiske økonomi er ved at kollapse efter krigen mellem Israel og Hizbollah i sommer, der raserede landets stabilitet og vigtige dele af dets infrastruktur.

Frankrigs præsident Jacques Chirac beskriver situationen som »meget seriøs, meget alvorlig«. »Den libanesiske regering har praktisk talt ikke flere penge,« udtalte præsidenten til fransk TV. Og IMF advarede forud for konferencen mod Libanons høje statsgæld på mere end 40 milliarder dollar, svarende til 180 procent af bruttonationalproduktet.

Den vaklende økonomi har givet det shiamuslimske parti Hizbollah vind i sejlene, idet Hizbollah har vundet mange beboeres og butiksejeres gunst i det sydlige Libanon ved at støtte dem finansielt med genopbygning af huse og kvarterer. Shiamuslimerne er den største af landets i alt 17 sekter. Libanons pro-vestlige regering er under stærkt pres fra det pro-syriske Hizbollah og allierede partier blandt andre den kristne leder Michel Aoun. Oppositionen indledte for to måneder siden en kampagne for at få mere politisk magt og vælte regeringen, der består af sunnimuslimske, drusiske og kristne partier.

Blodet koger

Nye uroligheder brød i går ud i Tripoli i det nordlige Libanon efter en begravelse af en sunnimuslim, der tirsdag blev dræbt under sammenstød med shiamuslimske demonstranter. »Det sunnimuslimske blod koger,« lød tilråb fra deltagere i begravelsen.

En generalstrejke startet af Hizbollah og dets allierede paralyserede tirsdag landet og fik tumult til at bryde ud, der kostede tre libanesere livet og sårede over 176. Iagttagere kalder tirsdagens sammenstød for den værste turbulens, siden Libanons borgerkrig fra 1975-1990. Både saudi-arabiske diplomater, der støtter regeringen og iranske ledere, som bakker op om Hizbollah, var i kontakt med adskillige libanesiske politikere for at dæmme op for uroen, lyder det fra politiske kilder. Oppositionskræfterne hævede deres blokader af veje og centrale vejkryds tirsdag aften, men der var stadig intense spændinger i luften i går, og oppositionen truede med »mere effektive aktioner«, hvis regeringen fortsat nægter at imødekomme dens krav.

Blød lånepakke

Premierminister Fouad Siniora udsatte tirsdag sin rejse til donorkonferencen, men ankom i går til Paris, hvor han vil præsentere en reformplan, der skal styrke landets økonomi. Donorkonferencens franske arrangører forventer, at 50 lande og organisationer deltager, og Frankrig tilbød i går Beirut en blød lånepakke på 500 millioner euro. EU-Kommissionen vil give Libanon omkring 400 millioner euro i ekstra støtte, og USA, der i går beskyldte oppositionen for at ville aflede opmærksomheden fra donorkonferencen, har også lovet regeringen i Beirut substantiel støtte.

Libanons regering håber, at konferencen vil indbringe mindst lige så megen bistand som den såkaldte Paris II konference i 2002, der rejste mere end fem milliarder dollar. Israels krig mod Hizbollah var et hårdt slag for Libanons økonomi, der allerede var svækket efter mordet på den tidligere premierminister Rafik al-Hariri i 2005, som de fleste mener, Syrien står bag. Den forventede økonomiske vækst på seks procent i 2006 endte med at blive til negativ vækst.

Siniora-regeringen forventer også at få politisk opbakning fra landets vigtigste støtter Frankrig, Saudi-Arabien og USA, som mange libanesere følte svigtede landet i sommer ved at lade Israels bombardementer fortsætte i 34 dage.

Men uanset hvor mange dollar og politiske erklæringer, regeringen vender hjem med, venter der stadig store udfordringer i at tackle det politiske teater på hjemmefronten og skabe politisk enighed. Som EUs kommissær for eksterne anliggender Benita Ferrero-Waldner formulerede det:

»Penge alene er ikke nøglen til succes. På sigt vil Libanons genoprettelse kræve en række vigtige reformer, som kun kan nås gennem national konsensus.«

Et af ofrene for tirsdagens generalstrejke i Libanon bliver båret rundt i Tripoli. Foto: Scanpix