Løbere udløste panik blandt cafégæster

 
Billeder fra et overvågningskamera viser nogle mennesker komme løbende på et fortov. Få sekunder senere har stort set alle cafégæster rejst sig fra bordene og er flygtet i samme retning. Video: UOL Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om maden var på bordet og vinen stod på køl, fik gæster på en café i byen Recife i Brasilien pludselig travlt med at komme væk, da de så andre løbe.

Billeder fra et overvågningskamera viser nogle mennesker komme løbende på et fortov. Få sekunder senere har stort set alle cafégæster rejst sig fra bordene og er flygtet i samme retning.

Tilbage ligger væltede caféstole på jorden og personlige ejendele på bordene. Et par tjenere kigger forvirret op og ned ad gaden.

En af cafégæsterne fortæller til det brasilianske medie UOL Notocias, at mange forvekslede gruppen af løbere med røvere. Andre siger, at de troede, at gruppen af løbere flygtede fra noget farligt.

Et øjenvidne fortæller, at flere mennesker gemte sig på caféens toiletter.

Løberne viste sig at være et uskyldigt crossfithold, der var ude for at træne.

/ritzau/