Krigen i Syrien flyder over den tyrkiske grænse

Islamisk Stats kamp mod kurderne er ikke længere begrænset til Syrien og Irak. PKK holder den tyrkiske regering indirekte ansvarlig for gårsdagens selvmordsangreb i den tyrkiske by Suruc.

Billede fra byen Suruc i det sydøstlige hjørne af Tyrkiet, taget kort efter, at en selvmordsbombe detonerede. Mindst 30 mennesker meldes dræbt. Foto: EPA Fold sammen
Læs mere
Foto: DICLE NEWS AGENCY

JERUSALEM: I lukkede fora for journalister og i efterretningskredse er de tyrkiske grænsebyer mod Syrien i månedsvis blevet karakteriseret som farlige. Ikke kun fordi Tyrkiet er gennemgangsland for Islamisk Stats krigere på vej til fronten i Syrien, men især fordi Islamisk Stat menes at have udpeget en lang række mål på den tyrkiske side af grænsen. Blandt målene er de hoteller, vestlige journalister og nødhjælpsarbejdere bor på i de forskellige byer, samt kurdiske mål. I går dræbte Islamisk Stat mindst 30 i en selvmordsaktion på et kurdisk kulturcenter i den tyrkiske by Suruc.

Jonathan Spyer, en britiskfødt mellemøstanalytiker, mener, at angrebet er et tydeligt tegn på, at Islamisk Stat vil gå efter kurdiske mål, også selvom de rent geografisk ligger uden for de områder i Syrien og Irak, som kurderne og Islamisk Stat kæmper i til daglig.

Spyer overnattede for nylig på det kurdiske Amara-kulturcenter i Suruc og betegner stedet som et center, hvor flygtningebørn fra den syriske by Kobane har mulighed for at tage del i uformelle aktiviteter. Under angrebet i går forberedte 300 unge aktivister sig på at rejse til Kobane for at hjælpe med genopbygningen af byen, der var rammen om fire måneders intensive kampe mellem Islamisk Stat og de kurdiske styrker fra september 2014 til slutningen af januar 2015.

»Et terrorangreb mod sådan et sted er toppen af moralsk fordærv. Det er også et tegn på, at krigen mellem Islamisk Stat og kurderne kan være på vej ind på tyrkisk territorium,« siger Jonathan Spyer.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fordømte i går angrebet, men blev samtidig kritiseret af en række forskellige kurdiske organisationer, der mener, at Tyrkiets regering selv har været med til at skabe truslen fra Islamisk Stat. I september 2014 indgik IS og Tyrkiet en fangeudvekslingsaftale, hvor Islamisk Stat løslod tyrkiske medarbejdere fra konsulatet i Mosul til gengæld for en række IS-fanger, der på det tidspunkt var i tyrkisk varetægt. Siden har tusinder af IS-krigere rejst via Tyrkiet til kampene i Syrien, og den kurdiske beskyttelseshær, YPG, anklager Tyrkiet for at lade IS-krigere rette angreb mod kurdiske stillinger fra Tyrkiet. Flere tidligere IS-krigere, der har forladt terrororganisationen, har udtalt til medier, at Islamisk Stat omtaler Tyrkiet som en allieret.

Skorpionen og frøen

Den kurdiske paraplyorganisation, PKK, holder den tyrkiske regering ansvarlig for gårsdagens angreb og siger, at Tyrkiet har »støttet og dyrket Islamisk Stat mod kurderne«.

Efter angrebet bruger Ahmed, en kurdisk aktivist, fortællingen om »skorpionen og frøen« til at beskrive forholdet mellem Tyrkiet og Islamisk Stat. I fortællingen beder skorpionen en frø om hjælp til at krydse en sø. Halvvejs over søen stikker skorpionen frøen i ryggen, og når kun at sige, at »den simpelthen ikke kunne lade være«, før de begge drukner.

»Islamisk Stat er skorpionen, og Tyrkiet er frøen, der ikke regnede med at blive angrebet,« siger Ahmed.

Nogle IS-sympatisører hævder på sociale medier, at det ikke er Islamisk Stat, der står bag gårsdagens angreb.

En tunesisk mand, der kalder sig Abu al-Qacem, og som åbent sympatiserer med Islamisk Stat, skriver:

»Hvis der virkelig er tale om en kvindelig selvmordsbomber, så tvivler jeg på, at Islamisk Stat står bag. For Abu Bakr al-Baghdadi (lederen af Islamisk Stat, red.) tillader ikke den slags.«

Tyrkiets premierminister, Ahmet Davotoglu, sagde i går, at efterforskningen af angrebet tyder på, at der er tale om Islamisk Stat.

Berlingske erfarer fra kilder med tilknytning til Islamisk Stat, at Tyrkiet begyndte at stramme op over for de indrejsende IS-krigere i tiden før det tyrkiske valg, der blev afholdt i juni 2015. I perioden op til valget blev flere IS-krigere sendt hjem igen, når de landede i Istanbuls lufthavn. Det har fået flere IS-krigere med europæiske pas til at rejse til Tyrkiet ad andre veje.

Forsøger at dæmme op for flygtningestrøm

Siden valget har Tyrkiet sendt flere tropper til grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien. I den terminologi, som Islamisk Stat bruger i sine medier, kan alle, der modarbejder IS, anses for at være fjender. Også når der er tale om et sunnimuslimsk land som Tyrkiet. Og især hvis Islamisk Stat føler, at Tyrkiet i modsætning til tidligere begynder at gøre det vanskeligere for IS at operere i Tyrkiet.

Ifølge det tyrkiske dagblad Sabah forsøger Tyrkiet at få kontrol over den skrøbelige sikkerhedssituation på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet, fordi uroligheder på den syriske side af grænsen kan medføre nye bølger af syriske flygtninge til Tyrkiet.

»Kampene ved den tyrkiske grænse er en trussel mod statens sikkerhed og en situation, der er med til at forværre landets økonomi,« skriver dagbladet Sabah.

I løbet af de seneste fire år har Tyrkiet taget imod næsten to millioner flygtninge som direkte resultat af krigen i Syrien og Irak. Siden oprettelsen af Islamisk Stat for et år siden har der været daglige kampe i de syriske byer langs grænsen til Tyrkiet.