Iskold diplomatisk hilsen fra London til Moskva

Den britiske udenrigsminister lagde i går op til en hård kurs mod Moskva og udviste fire russiske diplomater som svar på modvilje mod at udlevere en mistænkt i sagen om mordet på Litvinenko .

Mordet på Alexander Litvinenko har aldrig været en simpel efterforskningssag.

Alene det faktum, at han var tidligere ansat i spion i KGB og senere havde brudt med sine gamle chefer, gjorde sagen sprængfarlig. Da det oven i købet viste sig, at han var blevet myrdet med det radioaktive stof polonium 210, og at det britiske politi stod med en hovedmistænkt russer, var der ikke langt til den diplomatiske krise, der i går igen brød ud i fuldt flor.

Den netop udnævnte britiske udenrigsminister David Miliband har til sinds at sætte sig i respekt med det samme og viste, at han er parat til at handle i stedet for blot at beklage sig over russernes manglende samarbejde.

Problemerne opstod, da Scotland Yard efter et halvt års efterforskning af Alexander Litvinenkos mord, der skete i november sidste år, endelig havde fundet en hovedmistænkt. Indicierne pegede på den tidligere KGB-ansatte Andrej Lugovoj, der opholder sig i Rusland, og briterne stod parat til at prøve sagen i en retssal. Der var bare lige det mindre problem, at russerne på ingen måde havde til sinds at udlevere Lugovoj. Det er i strid med Ruslands love at udlevere en statsborger til retsforfølgelse i et andet land, og uanset hvor stor frustrationen er i London, er det helt i overensstemmelse med Europakonventionen om udleveringer.

Men i går demonstrerede David Miliband, at den britiske regering under premierminister Gordon Brown tager sagen om Alexander Litvinenkos mord yderst alvorligt.

»En britisk statsborger blev myrdet under grufulde omstændigheder Hundredvis af vores borgere har været under risiko for at blive bestrålet, og vi har en forpligtelse over for den russiske del af vores samfund her i Storbritannien,« sagde David Miliband i går.

Betændte sager
I første omgang udvises fire diplomater, der ifølge uofficielle kilder har forbindelser til efterretningstjenesterne, og den britiske regering har samtidig sagt, at det vil blive sværere for regeringsansatte russere at opnå visum til Storbritannien.

Russerne har tilbudt, at den britiske anklagemyndighed kan få lov til at deltage i en sag afholdt i Rusland, men det har briterne afvist.

Det er ikke første gang, Rusland og Storbritannien er på kollisionskurs over udleveringer, men det plejer normalt at være den omvendte situation. Briterne har eksempelvis nægtet at udlevere tjetjeneren Akhmed Sakajev, der i Rusland er anklaget for at have medvirket til terror. Præsident Vladimir Putins regering har også forsøgt at få udleveret den russiske mangemillionær Boris Beresovskij til Moskva. Her venter der rigmanden anklager om landsforræderi, efter Beresovskij åbenlyst har sagt til den britiske presse, at han giver penge til politiske grupper, der forsøger at vælte Putin.

Den diplomatiske lussing fra London vil efter alt at dømme runge i Moskva, men den vil ikke få russerne til at ændre kurs. For briterne er der tale om en principsag, men for russerne handler det om slavisk stolthed. Krisen kan komme til at koste dyrt. Storbritannien er en af de største investorer i Rusland, og alene i år forventes det, at briterne investerer for omkring seks milliarder dollar i landet.