I dag falder dommen over briternes Irak-krig

Læk fra britisk Irak-undersøgelse, der offentliggøres onsdag middag indikerer, at daværende premierminister Tony Blair vil blive kritiseret voldsomt for beslutningsprocessen op til krigen.

Storbritanniens daværende premierminister, Labours Tony Blair, på besøg hos sine udsendte soldater i Basra i Irak lige før jul i 2004. Blair kan forvente hård kritik, når undersøgelsen af den britiske krigdeltagelse onsdag offentliggøres. Foto: Adrian Dennis/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM/KØBENHAVN: Syv års undersøgelse af Storbritanniens rolle i Irakkrigen ventes at kritisere beslutningstagere.

Undersøgelsen af krigen, der både smed diktator Saddam Hussein på porten og åbnede op for det kaos, Irak i dag befinder sig i, har taget syv år og kostet næsten 100 millioner kroner.

Onsdag middag offentliggør diplomat John Chilcot den længe ventede rapport, der ifølge læk til britiske medier, især vil kritisere tidligere Labour-premierminister Tony Blair og den beslutningsproces, der ledte frem til krigen.

Undersøgelsen blev sat i gang i 2009 efter pres fra politikere og pårørende til de 179 britiske soldater, der døde i krigen.

Offentliggørelsen er blevet udskudt flere gange, fordi der blandt andet har været uklarhed om, hvorvidt offentligheden skal have adgang til de telefonsamtaler, Tony Blair førte med daværende amerikanske præsident George W. Bush.

Selv om undersøgelsen ikke har mandat til at konkludere, om Storbritanniens deltagelse i krigen var lovlig eller ej, ventes kritikere at forsøge at bruge den som basis for eventuelle sagsanlæg mod Tony Blair og tidligere regeringsmedlemmer.

»Undersøgelsen kan danne grundlag for juridiske skridt mod Blair, hans ministre eller regeringen generelt set,« siger en talsmand for advokatfirmaet McCue and Partners til nyhedsbureauet AFP.

Mindst 29 afdøde soldaters familier repræsenteres af advokater, der vil gennembore Irak-undersøgelsen for eksempler på dårlig forvaltning. Mange pårørende til afdøde soldater har tidligere kritiseret regeringen for at sende britiske soldater i krig med mangelfuldt og usikkert udstyr.

Dansk krigskommission blev nedlagt

I 2012 igangsatte den daværende danske SRSF-regering en lignende undersøgelse under navnet Irak- og- Afghanistankommissionen. Men den blev nedlagt af den siddende V-regering i 2015.

Lukningen af den danske Irak-undersøgelse medførte blandt andet kritik fra FNs Torturkomite.

»Komitéen er bekymret over, at kommissionen (...) er afsluttet uden at have afgivet endelige konklusioner om, hvorvidt der er sket overtrædelser af internationale forpligtelser om ikke at udsætte fanger for mishandling,« sagde Torturkomiteen i 2015.

I modsætning til den britiske undersøgelse havde den danske Irak-kommission til opgave at undersøge årsagen til, at Danmark gik i krig i Irak, og i denne forbindelse også om de folkeretlige forpligtelser var overholdt.

Med opbakning fra Alternativet lancerede regeringen efter lukningen af kommissionen i maj en såkaldt »historisk« undersøgelse af Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan.

Denne undersøgelse bliver dog mindre omfattende, fordi den hverken har opdrag til at se på juraen i beslutningsgrundlaget for at gå ind i krigene, eller mandat til at afhøre nøglepersoner under vidneansvar.

Tirsdag offentliggjorde dagbladet Information en repræsentativ undersøgelse bestilt af DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, som viser, at 42 procent af de adspurgte danskere er »helt eller delvist utilfredse« med lukningen af Irak-kommissionen.

Hver fjerde er ifølge avisen »helt eller delvist tilfreds« med lukningen af den danske Irak-kommission.