Hvor tæt var europæisk mediegigant på nazisterne? Sandheden bliver endelig gravet frem

Den tyske mediegigant Bauer har ikke ønsket at tale om det i 75 år. Men måske er det umuligt at forstå Bauers succes uden at kende hemmelighederne fra nazitiden.

Magasinet Retro blev i 2014 lanceret i Frankrig af Bauer Media. Koncernen ejer udgivelser i 17 lande. Arkivfoto: Francois Guillot/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det hele begyndte med et visitkort, fortæller Bauer Media stolt på sin hjemmeside. I 1875 begyndte Ludolph Bauer at producere små tryksager på sit lille trykkeri i Hamburg. Snart udgav Bauer-familien magasiner, og virksomheden voksede og voksede, står der.

I dag er Bauer Media Group et af verdens største mediehuse og ejer blandt andet flere danske radiostationer – blandt andet Nova, The Voice og Radio 100. Men intet sted i Bauers egen historiefortælling berettes det, hvad der egentlig foregik mellem 1933 og 1945. Den periode vækker tilsyneladende ikke stolthed. Nu ved vi hvorfor.

Tyske medier har gravet nye detaljer frem om den enorme mediekoncern.

Bauer-forlaget voksede markant under »de brune år« – ikke mindst på grund af magasinet Funk-Wacht, der bragte ugens radiosendeplaner. I starten af 1930erne havde magasinet et oplag på omtrent 40.000. I slutningen af årtiet solgte magasinet ti gange mere og blev et af de mest populære blade i de tyske hjem.

Selv har Bauer »ikke nogen dokumentation«, der kan forklare fremgangen. De har aldrig været interesserede i den del af deres historie. Men magasinet Der Spiegel og mediet ZAPP kan fortælle, at Funk-Wacht i 1930erne blev et vigtigt propagandamagasin for det nazistiske styre.

Regimekritiske journalister fyret

Regimet forbød de daglige aviser at trykke oversigten over radioprogrammerne, og læserne måtte ty til magasiner som Funk-Wacht, hvis de ville vide, hvad radioen sendte. De magasiner kunne nazisterne så kontrollere. Funk-Wacht blev beordret til at fyre sine regimekritiske journalister.

Bauer Media lader, som om de »slet ikke eksisterede mellem 1933 og 1945«, siger den tyske historiker Karl Christian Führer til Der Spiegel.

»De drog klar fordel (økonomisk, red.) af naziregimet,« siger han.

Kort efter krigen fortalte forlagets leder, Alfred Bauer, at familiekoncernen var blevet »hårdt presset« af nazistpartiet. Men udgivelser fra begyndelsen af 1930erne viser, at der allerede tidligt kunne spores en udbredelse af de nazistiske dogmer i enkelte af koncernens titler, vurderer Karl Christian Führer. Tag eksempelvis føljetonen »Jernmændenes Undergang«, der blev bragt i Funk-Wacht i 1933:

Den handler om en gruppe socialdemokratiske antifascister, som bliver kaldt »De fede katte«. De bliver portrætteret som uduelige og inkompetente. Til sidst i romanen ender de i en koncentrationslejr, hvor flere af dem gennem hårdt arbejde lærer at sætte pris på den nationalsocialistiske ideologi.

Svastika på forsiden

Hverken Alfred Bauer eller hans far, firmaets daværende direktør, Heinrich Bauer, var klar over, at den hadefulde føljeton blev bragt, fortalte de efter naziststyrets fald. Det er dog usandsynligt, vurderer historikerne over for Der Spiegel – for til Funk-Wachts forside i den uge var der bestilt en håndlavet tegning af en stor næve med et svastika på, som henviste til historien.

Både Alfred og Heinrich Bauer meldte sig ind i nazistpartiet i 1939. Det er uvist nøjagtigt hvorfor – det kan muligvis have været af strategiske årsager snarere end ideologiske.

Bauer-familien var næppe nazister, lyder historikernes vurdering i dag. Men nutidens succes kan ikke til fulde forstås uden at anerkende, at Bauer-koncernen tjente mange penge under nazitiden.

Købte jødes ejendomme billigt

I foråret 1940 sad Paul Dessauer i koncentrationslejr i Oranienburg nord for Berlin. Da den jødiske handelsmand vendte hjem til Hamburg, besluttede han sig for at flygte ud af Tyskland. Han skaffede penge til flugten ved at sælge sine ejendomme – blandt andet en tekstilfabrik – til en spotpris på 90.000 Reichsmark. Køberen var Alfred Bauer.

I perioden op til Anden Verdenskrig blev 1.500 jøder tvunget og presset ud af deres ejendomme alene i Hamburg. Værdien af ejendommene faldt markant.

»Bauer drog fordel af de forhold, som nazismen skabte. Ellers kunne han nok ikke have fået ejendommen og tekstilfabrikken på så fordelagtige vilkår,« siger historikeren Jessica Erdelmann til ZAPP.

I årene efter købet tjente Bauer-familien godt på tekstilfabrikken. Paul Dessauer endte med kun at modtage en tredjedel af den aftalte købspris, inden han flygtede til USA, skriver Der Spiegel.

Bauer Media udelukker, at disse ejendomme stadig ejes af selskabet eller familien. Derudover ønsker de ikke at kommentere Der Spiegel og ZAPPs afsløringer på nuværende tidspunkt.

Mange store tyske mediehuse har allerede finkæmmet og konfronteret deres egen rolle i det nazistiske Tyskland. Hos Bauer skulle det tage 75 år at reagere: I løbet af 2020 skal en historiker undersøge koncernens historie fra 1933 til 1945. Resultatet vil blive delt med offentligheden, lyder det.

Og måske opdateres Bauer Medias hjemmeside.