Flygtningestrømmen splitter italienerne

En række norditalienske regioner nægter under trusler om økonomiske sanktioner og fysiske blokader at modtage flere bådflygtninge og aflaste de overfyldte asylcentre i den sydlige del af landet.

Det tyske flådefartøj »Hessen« bjærgede forleden 800 bådflygtninge og satte dem iand i havnen i Palermo. Foto: Mike Palazzotto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Mindst 54.000 bådflygtninge er siden årets begyndelse nået frem til de italienske kyster. Det svarer stort set til indbyggertallet i Køge kommune, og selv hvis EU-Kommissionens forslag om fordeling af 40.000 asylansøgere fra Italien og Grækenland blandt de øvrige medlemslande bliver vedtaget, vil over halvdelen fortsat være tilbage.

Hertil skal lægges godt 20.000 af dem, der ankom sidste år og endnu venter i interneringscentre på at få deres sag behandlet. Samt – ikke mindst – den velbegrundede frygt for, at endnu større mængder af flygtninge i de kommende måneder vil komme sejlende over Middelhavet i synkefærdige fartøjer.

Den ekstreme situation har i sagens natur sat det italienske modtagesystem under voldsomt pres, og nu begynder også samarbejdet mellem de forskellige myndigheder at knirke faretruende.

Ikke mindst efter at Lombardiets præsident, Roberto Maroni, har stillet sig i spidsen for et norditaliensk oprør mod centralregeringens håndtering af flygtningestrømmen:

De lombardiske borgmestre, som accepterer at huse flere flygtninge, som straf vil få beskåret deres bloktilskud fra regionen, sagde Maroni, som tilhører det højrepopulistiske og norditaliensk baserede Lega Nord, som svar på en anmodning fra indenrigsministeriet om at oprette flere asylcenterpladser.

Den dobbelte trussel mod kommunerne og regeringen fik omgående opbakning fra partikammeraten, Veneto-regionens præsident, Luca Zaia, som opfordrede premierminister Matteo Renzi til at indse, at Italien ikke med konventionelle metoder kan løse problemerne forbundet med en flygtningestrøm »af bibelske dimensioner«.

Valgflæsk og fnat

Lega Nords generalsekretær, Matteo Salvini, fulgte op med en trussel om fysisk at blokere statsadministrationens bygninger i Norditalien samt »andre skatteyderbetalte strukturer, som kunne stilles til disposition for illegale immigranter«. Også præsidenten for Ligurien, der regeres af Silvio Berlusconis Forza Italia meldte sig underne fanerne.

I Rom valgte regeringen i første omgang at sætte hårdt mod hårdt. Knap havde Maroni fremsat sine trusler, før en gruppe på 2.500 flygtninge blev sendt af sted fra de overfyldte syditalienske centre med kurs mod de tre oprørske regioner.

Samtidig mindede Renzi om, at det var den lombardiske præsident selv, der som indenrigsminister under Berlusconi indførte det nuværende fordelingssystem. Premierministeren lovede desuden økonomisk støtte direkte fra staten til de norditalienske kommuner, som trods truslerne fra deres regionale myndigheder vælger at samarbejde. Og hjælper det ikke, gør indenrigsministeriet klar til at omdanne en række nedlagte kaserner til asylcentre.

Det kan hurtigt blive nødvendigt. Lega Nord, der ifølge meningsmålinger for længst har overhalet Forza Italia som det største parti på den italienske højrefløj, har gjort kampen mod flygtninge og immigration i det hele taget til sin mærkesag. Og partiet har alt at vinde på at holde fast i en konfrontation, der er populær i store dele af befolkningen. Således var timingen næppe tilfældig, da sundhedsmyndighederne i Lombardiet onsdag slog alarm om en fnat-epidemi på regionens asylcentre.