EU barsler med menneskeretscharter

Det første udkast til en slags menneskerettighedserklæring for EU ligger nu klar. Der er endnu langtfra enighed om alle formuleringer eller strukturer, men banen kan nu kridtes op til slagsmålet om, hvorvidt erklæringen skal gøres juridisk bindende eller ej.

BRUXELLES

Er der én ting, som euro-skeptikere og super-føderalister kan blive enige om, så er det, at de aktuelle bestræbelser på at forfatte en slags menneskeretserklæring for Den Europæiske Union er første skridt i retning af en EU-forfatning. Den ene lejr frygter dette skridt, mens den anden ikke kan komme vidt nok.

Men tirsdag slog lederen af arbejdet med det såkaldte EU-charter om grundlæggende rettigheder, Tysklands tidligere præsident Roman Herzog, fast, at det ikke udgør spiren til en europæisk grundlov. De 62 politikere og eksperter, som nu i fire måneder har haft travlt med at pindehugge artikler og paragraffer, lagde i går sidste hånd på det første gennemarbejdede udkast, som skal præsenteres for de 15 EU-landes stats- og regeringschefer på et topmøde i Portugal senere på måneden.

"Helt fra begyndelsen har vi igen og igen måttet høre, at chartret er spiren til en europæisk forfatning. Derfor har jeg - også fra start - fundet det magtpåliggende at understrege, at chartret ikke udvider Unionens beføjelser. At beskrive rettigheder kan aldrig erstatte en forfatning med alle de politiske instrumenter og den politiske magt, som ligger i en sådan," sagde Roman Herzog på et pressemøde tirsdag.

Der er endnu ikke enighed om erklæringen blandt de 62 repræsentanter fra de 15 landes regeringer, parlamenter og Europa-Parlamentet, men Herzog sagde, at man håber at være færdig til september. Hvis den frist holdes vil stats- og regeringscheferne få tre til fire måneder samt to EU-topmøder til at overveje, om de vil gøre chartret juridisk bindende ved at skrive det ind i den kommende EU-traktat eller om det - i hvert fald indtil videre - skal nøjes med at være et højtideligt politisk dokument.

50 artikler

Udkastet består af 50 artikler, som i den endelige udgave sandsynligvis vil blive sorteret under kapitlerne: Absolutte rettigheder, frihedsrettigheder, forbud mod diskrimination, politiske rettigheder, sociale rettigheder, proceduregarantier og generelle bestemmelser.

Chartret vil repræsentere en sammenskrivning af allerede eksisterende rettigheder fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EU-traktaten og evt. den europæiske socialpagt. Men især formuleringerne af de økonomiske og sociale rettigheder er dybt kontroversielle, fordi visse lande - heriblandt Danmark, Sverige og især Storbritannien - mener, at man risikerer alligevel at få givet EU indflydelse, hvor man ikke ønsker det.

Nødvendigt

Roman Herzog understregede tirsdag, at man ikke længere kan nøjes med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at det på en række områder er nødvendigt at gå videre i beskrivelsen af borgernes rettigheder.

"Tænk blot på bioteknologien eller databeskyttelsen. Her er der tale om udviklinger, som man ikke sin vildeste fantasi kunne forestille sig for 40-50 år siden. Og hvis vi ikke kan bygge videre på de gamle tekster, så lukker vi øjnene for udviklingen," sagde Roman Herzog. Der udstedes i charter-udkastet bl.a. forbud mod "reproduktiv kloning af mennesker" og mod "kommercialisering af menneskekroppen og dele heraf".

Det samlede udkast til chartret kan findes på Internet ved at klikke sig ind på: http://db.consilium.eu.int/df/default.asp?lang=da.