En stemme for diktaturet

Danmark forsøger med støttekroner at skabe demokrati i Hviderusland. Men vil det lykkes at vælte Europas sidste diktator ved dagens præsidentvalg? Næppe...

Hviderussiske soldater afleverer deres i et valglokale i Minsk. Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEI SUPINSKY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MINSK/KØBENHAVN: Bare 750 kilometer stik øst for København stopper Europas demokratiske grænser.

Her ligger Hviderusland og putter sig som en smørklat mellem Polen, Ukraine, Rusland, Letland, og Litauen. Men når det kommer til demokrati og menneskerettigheder, er der tale om alt andet end et smørhul. Landet benytter sig stadig af dødsstraf, den frie presse undertrykkes og EU har pålagt den tidligere sovjetstat en lang række restriktioner som svar på den autoritære styreform i Minsk.

I hovedstadens vinterkolde gader er det næsten ikke til at se, at der er præsidentvalg - kun et par ansigtsløse valgplakater minder om, at valgdagen er nået. Når stemmerne senere i dag tælles op, er der da heller ikke mange, der spår oppositionens ni præsidentkandidater nogen chance mod den siddende Aleksander Lukasjenko.

Billedserie: Europas sidste diktator holder valg

- Lukasjenko vinder igen. Han sidder fuldstændig hårdt og sikkert på magten, siger Holger K. Nielsen, der sidder i Udenrigspolitisk Nævn for SF, til Berlingske.

Sammen med resten af nævnets medlemmer besøgte han i starten af september landet, der af Udenrigsministeriet betegnes som »en mørk plet i Europa hvad angår demokrati og menneskerettigheder.« På rejsen mødtes de danske politikere med NGOer og oppositionskræfter, men også med politikere fra regeringen.

- Vi sendte dem et skarpt signal om, at vi ikke bryder os om deres måde at styre landet på, fortæller formanden for Udenrigspolitisk Nævn, den konservative Eva Kjer Hansen. Hun tør dog heller ikke tro på overraskelser ved valget i dag.

Danmark støtter diktaturet

Danmark har siden 2004 ydet økonomisk støtte til Hviderusland igennem det såkaldte naboskabsprogram. Senest er et støtteprogram, som skal forbedre Hvideruslands kommunalstruktur, trådt i kraft, men også den uafhængige presse og forskellige civilorganisationer i landet får hjælp fra Danmark.

- Det interessante er, om det kan lykkes at få skabt en stærk opposition i forhold til Lukasjenko, siger Holger K. Nielsen og uddyber, at landets demokratiske udvikling er vigtig set med danske øjne, da Hviderusland ligger som »en buffer« mellem EU og Rusland.

Eva Kjer Hansen er enig. Et tættere forhold til EU vil med tiden medføre en demokratisering af Hviderusland, mener hun. Særligt nu hvor Lukasjenkos forhold til Putin i Moskva er historisk dårligt:

- Vi kunne for eksempel gøre det nemmere for hviderussiske borgere at få visum til at rejse ind i EU for på den måde at knytte bånd, siger hun.

Men nytter de danske støttekroner overhovedet noget, når præsidenten med næsten maksimal sandsynlighed også hedder Aleksander Lukasjenko efter søndagens valg?

- Det er bestemt ikke lige til, men vi er nødt til hele tiden at gøre, hvad vi kan for at få styrket de demokratiske kræfter i landet, siger Eva Kjer Hansen.

Holger K. Nielsen supplerer:

- I diktatoriske regimer er det vigtigt stadig at gå ind og støtte demokratiske kræfter. De arbejder under svære forhold, men det betyder ikke, at vi ikke skal støtte dem, siger han.

Lukasjenko: Jeg vinder stort

Han medgiver, at støtten i øjeblikket nytter mest på det værdipolitiske plan, men at den på længere sigt kan »give hul igennem«.

Hvor skal hullet komme fra?

- Det kan jeg ikke sige. Men det sagde man jo også i de kommunistiske lande før 1989. Og så lige pludselig var det der, lyder det fra Holger K. Nielsen.

Iagttagere af Hviderusland mener, at Lukasjenkos reelle opbakning i befolkningen ligger under 50 procent, mens andre peger på, at landets relativt stabile økonomi og offentlige sundhedssystem er nogle af årsagerne til, at mange rent faktisk stemmer på præsidenten.

Ifølge Lukasjenko selv vil han få 70 procent af stemmerne ved dagens valg. Det har han spået på forhånd.