Boris Johnson er blevet EUs ufrivillige pauseklovn

Den britiske udenrigsminister har gjort vittigheder til en politisk kunstart, men nu han blevet regeringens ufrivillige pauseklovn, mens man i resten af EU er ved at være dødtræt af Johnsons egne sjove bemærkninger.

Den britiske, konservative politiker Boris Johnson har fjumret rundt, fortalt vittigheder og er sluppet af sted med fortalelser og de utroligste kiks og fejltagelser som her under et besøg i Tokyo i 2015, da den daværende London-borgmester deltog i et handelsfremstød og under en opvisning med gade-rugby tromlede hen over en 10-årig dreng. Nu er Johnson britisk udenrigsminister og vil være politiker for alvor, men det har selv hans egen premierminister svært ved at tage alvorlig. Foto: Reuters  Fold sammen
Læs mere
Foto: ISSEI KATO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Boris Johnson ønsker nu at være politiker af gavn og ikke bare af navn. Problemet er, at mange fortsat har svært ved at tage ham alvorligt. Og når den britiske udenrigsminister endelig bliver taget seriøst, er det som en kritik af, at man mener, at han opfører sig naragtigt.

De fleste briter vil sige, at Johnson velvilligt har påtaget sig rollen som narren i britisk politik. Men det havde et formål. Han vil jo være briternes nye Winston Churchill. Johnson blev så alligevel ikke premierminister som forbilledet, men udenrigsminister er også en post med vingefang. Han er begyndt at frisere det viltre, gule hår og komme skjorten indenfor bukserne.

Lige lidt hjælper det. Premierminister Theresa May har gjort det til en vane, at drysse drillende bemærkninger om Johnson under sine taler.

"Kan Boris Johnson holde sig til partilinjen gennem fire hele dage? Sådan lige knap nok," lød det på det konservative årsmøde.

Partifællerne grinede taknemmeligt over noget, der mindede om en sjov bemærkning. Endnu mere knasende tør var finansminister Philip Hammonds nylige, lange efterårs-finansudredning i Underhuset. Hans bedste bud på en morsomhed var, at han "ikke ville være bedre til at trække kaniner op ad hatten" end Johnson var til "at hente bolden ud ad klyngen". En rugbymetafor som ingen kunne misforstå. Johnson har engang sagt, at han var klar til at løbe med bolden, hvis muligheden for at blive premierminister viste sig.

I de nye, seriøse tider i den konservative top er ovennævnte det nærmeste, man kommer slå-sig-på-lårene humor. Det er slet, slet ikke på Johnsons niveau. Men Johnson er sig pinlig bevidst, at han fremstår som regeringens ufrivillige pauseklovn. Alle partifæller kan nu frit gøre sig lystige, og Johnson måtte for nyligt have konservative venner til at tage sig i forsvar og bede om, at mobningen må høre op.

"Boris har tilbragt denne weekend i Afghanistan, et af verdens farligste lande. Og hvad gør lænestolskritikerne? Snigløber ham fra det behagelige Whitehall," lød det fra den konservative politiker Jake Berry i The Daily Telegraph med henvisning til gaden ved parlamentet, hvor de britiske ministerier og Downing Street med både premierminister- og finansministerbolig ligger.

Berry berører ikke, at den ene EU-politiker efter den anden rundt om i Europa efter deres møder med Johnson bliver citeret for, at de er dødtrætte af hans "arrogante" og "fornærmende" forsøg på at bagatellisere de forestående Brexit-forhandlinger med sine sædvanlige sjove bemærkninger.

Ingen nævner, ikke engang som en vittighed, at den kritik kommer samtidig med, at "Remain"-tilhængeren Hammond og den efter EU-folkeafstemningen "Leave"-konverterede May undergraver troværdigheden hos Brexit-ikonet, der trak de britiske vælgere med sig ud af Unionen.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien