Asylstrøm udløser masseslagsmål

Adskillige voldsepisoder på asylcentre afføder bekymring og debat i Tyskland. Ifølge tysk politi er pladsmangel og etnisk-religiøse konflikter en del årsagen. Derfor ser politiet gerne, at flygtninge bliver opdelt efter nationalitet.

Det store antal flygtninge og migranter, som stammer fra Balkan eller ankommer til Tyskland via Balkan skaber gnidninger. I år forventer Tyskland at skulle tage hånd om en million. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Voldelige sammenstød, masseslagsmål og håndgemæng mellem flygtninge ser i stigende grad ud til at være dagligdag på tyske asylcentre.

Lørdag nat brød endnu et slagsmål ud mellem nyankomne flygtninge på et asylcenter i Nürnberg, hvor godt 40 personer sparkede og slog på hinanden med både knytnæver og løse genstande. Seks blev lettere såret, ligesom sikkerhedsmedarbejdere og lokalansatte også pådrog sig skader.

Masseslagsmålet i Nürnberg er blot seneste hændelse i en lang række af voldelige episoder, der i øjeblikket udspiller sig på tyske asylcentre. Tyske medier beretter om adskillige episoder med masseslagsmål, hvorunder flygtninge og medarbejdere er blevet såret.

I forrige uge gik to irakiske mænd med aluminiumsstænger løs på to syriske flygtninge, hvoraf den ene måtte på hospitalet med alvorlige hovedskader. Baggrunden for slagsmålet er fortsat ukendt.

På et asylcenter i Hamburg-Neugraben førte en strid mellem en irakisk og en afghansk flygtning om uddeling af tøj i torsdags til et masseslagsmål mellem 50 og 60 personer. På et asylcenter i Mannheim deltog en gruppe flygtninge i alderen 14-17 år fra Syrien og Afghanistan i torsdags af ukendte grunde i et masseslagsmål. Politiet rykkede ud med 18 patruljevogne – syv blev såret.

Årsagerne til de mange slagsmål er i flere tilfælde banale skænderier. Hvorvidt etniske og religiøse konflikter er med til at udløse voldsepisoder på asylcentrene er uklart, men ifølge næstformanden for det tyske forbundspolitis fagforening, Jörg Radek, spiller religion og nationale tilhørsforhold en væsentlig rolle i flere af hændelserne.

»Der findes episoder, hvor der er tale om religiøse og etniske konflikter – det ligger i sagens natur. Disse mennesker kommer fra borgerkrigsplagede lande og områder, der er plaget af religiøse og etniske konflikter, og de bliver også taget med ind i asylcentrene«, siger Jörg Radek til Berlingske.

Etnisk-religiøse konflikter

I slutningen af september vakte tysk politi opsigt med et forslag om at opdele asylsøgere i centre efter etnisk og religiøs herkomst for at undgå konflikter og slagsmål. Sociologer og migrationsforskere har kritiseret forslaget for i yderste konsekvens at føre til yderligere konflikt og ghettodannelse. I tysk politi fastholder Jörg Radek dog, at en adskillelse kan medvirke til at nedbringe antallet af masseslagsmål.

»Først og fremmest må vi lykkes med at gøre noget ved, at folk bor så tæt på asylcentrene. Her kunne adskillelse efter religiøs og geografisk herkomst naturligvis være et kriterium, der kunne være hjælpsomt. Det er dog svært med det store antal flygtninge, som vi har at gøre med i øjeblikket.«

Aktuelt har tyske de myndigheder vanskeligheder med at finde plads til de mange nyankomne. I øjeblikket opholder omtrent 42.000 flygtninge sig i telte eller teltlignende forhold i Tyskland.

»Det er et logistisk problem,« forklarer Jörg Radek.

Selv om de tyske medier stort set dagligt beretter om nye masseslagsmål, er det indtil videre vanskeligt at danne sig et overblik over hyppigheden af voldelige hændelser på tyske asylcentre.

»Der findes formodninger, men der findes ikke tal, der kan danne statistisk grundlag for en vurdering af hyppigheden af kriminalitet og vold i og omkring de tyske asylcentre,« siger Jörg Radek. Næstformanden for politiforbundet peger på en vis sammenhæng mellem antallet af voldsepisoder og manglende ressourcer til at huse nyankomne:

»Min erfaringsbaserede vurdering er imidlertid, at hvis vi har et modtagelsescenter eller asylhjem, hvor man efter planen har plads til 150 flygtninge, og der pludselig skal findes plads til eksempelvis 4.000 nyankomne, så opstår der problemer som følge af den begrænsede plads. Man behøver ikke at være en stor kriminolog for at forstå, at det fører til aggressioner.«

Myndighederne vil lægge låg på

I delstaten Thüringen beskyldes myndighederne for at dække over det reelle antal af konflikter på asylcentrene.

»Næsten dagligt må politibetjente sendes ud til asylcentre for at håndtere slagsmål, stridigheder eller tyverier. Men politiet taler ikke offentligt om det, fordi det ikke må,« siger Kai Christ fra Thüringens politifagforening til avisen Thüringische Landeszeitung.

Næstformanden i forbundspolitiets fagforening kan dog ikke bekræfte påstanden fra sin kollega i Thüringen.

»Når det gælder den slags påstande, ville jeg være meget forsigtig. Vi har i øjeblikket ikke har et statistisk indblik i situationen på asylcentrene,« siger Jörg Radek.