Den statslige pengetank for iværksættere og forskere, Innovationsfonden, har i flere år brudt reglerne ved ikke at sende vurderinger af ansøgninger i partshøring hos de berørte virksomheder.
Det fastslår statens egen advokat, Kammeradvokaten, i et 23 sider langt notat, Berlingske har fået aktindsigt i.
Berlingske kunne for to uger siden afsløre, at Innovationsfonden i mange hundrede sager sidste år havde undladt at sende eksterne vurderinger af ansøgninger til fondens midler i partshøring hos ansøgerne.
De mange ansøgninger var blevet vurderet af en række løst tilknyttede konsulenter i fondens såkaldte »SE-netværk« (Scientific Evaluator-netværk, red.). Og det var altså sket, uden at de berørte ansøgere var blevet informeret om dette undervejs.
Flere eksperter i forvaltningsret vurderede dengang over for Berlingske, at denne praksis var i strid med forvaltningsloven, der fastslår, at borgere skal partshøres, når en myndighed benytter »eksterne faglige vurderinger« til at træffe en afgørelse. Partshøring skal blandt andet sikre, at borgerne – i dette tilfælde de berørte firmaer – kan gøre indsigelse.
Og også Kammeradvokaten vender altså nu tommelen nedad til fondens praksis, viser notatet.
Kammeradvokaten finder »ikke, at Innovationsfondens anvendelse af SE-netværket – således som praksis er beskrevet for os i dag – er fuldt ud foreneligt med reglerne om et fagligt udvalg«, fremgår det af notatet.
Præcis hvad der skal ske med de mange hundrede sager, der ikke har været sendt i den lovpligtige partshøring, er uklart.
To professorer i forvaltningsret har tidligere over for Berlingske vurderet, at de virksomheder, der har fået afslag på støtte, muligvis kan kræve at få deres sag genoptaget. Dette gælder alene i 2020 mindst 613 sager.
I en kort skriftlig kommentar til Berlingske oplyser Innovationsfonden, at fonden »har bedt Kammeradvokaten vurdere eventuel betydning af manglende partshøring for afsluttede sager. Fonden afventer fortsat denne vurdering.«
Ansat som konsulenter
Det centrale spørgsmål i sagen er, om de løst tilknyttede konsulenter – kaldet scientific evaluators – kan betragtes som interne eller eksterne i forhold til Innovationsfonden. Eksterne vurderinger skal nemlig – i modsætning til interne – sendes i partshøring.
Innovationsfonden har tidligere forklaret, at man i fonden opfattede de videnskabelige evaluatorer som »forvaltningsmæssigt interne«, og at partshøring derfor ikke var nødvendig.
Men ifølge Kammeradvokaten kan konsulenterne altså ikke betragtes som interne: Det ville blandt andet kræve, at de var tilknyttet fonden på »ansættelseslignende vilkår«, og dermed kunne »sammenlignes med fondens egne ansatte«. Og det har ikke været tilfældet:
Evaluatorerne har været ansat på »konsulentlignende« kontrakter, og kontrakternes ordlyd »synes at forudsætte«, at konsulenterne »ikke er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler,« skriver Kammeradvokaten.
Desuden er konsulenterne ikke blevet aflønnet fast, men efter antal udførte opgaver, og de har ikke arbejdet i fondens interne it-systemer.
Samlet understreger det ifølge Kammeradvokaten, at konsulenterne var eksterne, hvorved deres vurderinger burde være sendt i partshøring hos ansøgerne. Hvilket ikke er en uvæsentlig ting:
»Partshøring er en væsentlig retsgaranti for ansøgerne, og disse kan således ved at svare hurtigt fortsat opnå en hurtig besvarelse af deres ansøgning,« skriver Kammeradvokaten.
Advokat skal vurdere konsekvenser
Det fremgår ikke af notatet, hvor længe Innovationsfonden har benyttet den ulovlige fremgangsmåde, men SE-netværket, der har bestået af cirka 45 konsulenter, har eksisteret siden 2014.
Ifølge Berlingskes oplysninger var det dog især sidste år, fondens brug af de eksterne konsulenter eksploderede. Dette skyldtes blandt andet, at fondens ledelse af sparehensyn afskedigede en række af fondens egne, fastansatte sagsbehandlere. Samtidig steg antallet af ansøgninger markant som følge af en ekstrabevilling fra Folketinget til coronarelaterede projekter under fondens såkaldte »Innoboosterpulje«, der er målrettet små og mellemstore virksomheder.
Derfor var fonden nødsaget til at skrue kraftigt op for brugen af de eksterne konsulenter, så puklen af ansøgninger kunne nedbringes.
I alt 941 Innobooster-sager blev sidste år sendt ud af huset – heraf fik 613 afslag på støtte. Ifølge forvaltningsloven er det særligt i sager, der er til »ugunst« for borgeren, at partshøring er et krav.
Mens Kammeradvokaten altså er ved at vurdere, hvad der skal ske med de berørte sager, er Innovationsfonden ved at udarbejde en ny model for brugen af SE-netværket, så konsulenterne fremover knyttes langt tættere til fonden.
Møgsag på møgsag i fond
Det seneste år har budt på flere dårlige sager for Innovationsfonden, der sorterer under Uddannelses- og Forskningsministeriet og hvert år uddeler over to milliarder kroner til forskningstunge og innovative iværksætterprojekter.
Sidste år afdækkede Berlingske, hvordan fonden havde fordelt støttekroner på usagligt grundlag og i strid med regler om habilitet. Det førte senere til hård kritik fra fondens tilsynsmyndighed.
Senere kom det frem, at der har været en alvorlig sikkerhedsbrist i fondens whistleblowerordning, der betød, at tidligere bestyrelsesmedlemmer fortsat kunne tilgå fortrolige advarsler.
