Uheldige sager fra den statslige pengetank Innovationsfonden fortsætter med at pible frem.
Berlingske har over det seneste år afdækket problematiske sager om blandt andet inhabilitet i fondens behandling af tilskud til forskningsprojekter.
Nu viser det sig, at der har været en alvorlig sikkerhedsbrist i fondens whistleblowerordning, der er sat i verden for netop at forhindre og afdække problematiske forhold i fonden.
Ifølge en redegørelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der fører tilsyn med fonden, har tidligere medlemmer af fondens bestyrelse haft permanent adgang til fondens whistleblowerindberetninger – selv om de havde forladt fonden og dens bestyrelse.
På trods af at de tidligere bestyrelsesmedlemmer altså ikke længere var tilknyttet Innovationsfonden, kunne de fortsat tilgå systemet og læse eventuelle advarsler om ulovligheder, som whistleblowere måtte indrapportere i forvisning om, at de blev behandlet fortroligt og sikkert.
Fejl er »særdeles beklagelig«
Dét møder skarp kritik fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:
Ifølge styrelsen har fonden oplyst, at »tidligere bestyrelsesmedlemmer ikke har været afkoblet whistleblowersystemet i tide, hvorfor de har haft adgang til systemet efter udtrædelse af bestyrelsen«.
»Styrelsen finder denne fejl særdeles beklagelig,« fremgår det af redegørelsen, der er sendt til en tidligere medarbejder i fonden, og som Berlingske har set.
I et skriftligt svar til Berlingske oplyser Innovationsfonden, at whistleblowersystemet, der administreres af Kammeradvokaten, kun logger data i en begrænset periode. Systemet kan derfor kun vise log tilbage til 21. januar 2021, og i denne periode har ingen tidligere bestyrelsesmedlemmer forsøgt at tilgå systemet. Om tidligere medlemmer inden da forsøgte at tilgå systemet, er altså uvist.
Ifølge Innovationsfonden har der ikke været indberettet nye whistlebloweradvarsler siden juli 2020, hvor fire bestyrelsesmedlemmer blev udskiftet.
Politikere: Brug for uvildig undersøgelse
For nylig blev der rettet op på fejlen, så bestyrelsesmedlemmer fremover ikke længere kan logge på systemet, når de forlader bestyrelsen.
Men hos både De Konservative og Dansk Folkeparti vækker de nye oplysninger kritik – især fordi de kommer i kølvandet på andre problemsager i fonden:
»Det er forkasteligt, at fonden ikke med det samme har fået lukket ned for afgående bestyrelsesmedlemmers adgang til whistleblowerordningen. Man må bare spørge, hvor mange gange kan man få lov til at begå fejl, uden at det har konsekvenser?« spørger De Konservatives Katarina Ammitzbøll, mens Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, kalder oplysningerne »bekymrende«.
»Det er sådan noget, der gør, at man føler, at vi bør have en dybere, uvildig undersøgelse af Innovationsfonden. Derfor vil vi bede ministeren svare på, hvilke muligheder der er for at få en sådan undersøgelse,« siger han.
Sagen kommer efter en stribe afsløringer i Berlingske af problematiske forhold i Innovationsfonden, der hvert år uddeler millioner i støtte til danske forsknings- og innovationsprojekter.
Sidste år blev fondens tidligere næstformand, Carlsbergformand Flemming Besenbacher, kritiseret for at have affejet fagmedarbejdere i fonden, som havde advaret om, at fonden risikerede at uddele millioner på kant med loven. To embedsmænd i fonden, der advarede om problemerne, blev efterfølgende fyret, og fondens ledelse gav undervejs misvisende oplysninger til tilsynsmyndighederne.
Sagen resulterede i februar i år i hård kritik fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der fører tilsyn med fonden, men sagen fik aldrig konsekvenser, og et ansvar er aldrig blevet placeret.
Ingen er stillet til ansvar
Sagen var tirsdag omdrejningspunktet for et lukket samråd i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg. Men ifølge Jens Henrik Thulesen Dahl gav ministeren ikke svar på sagens mange ubesvarede spørgsmål.
»Der har været problemer med bevillinger, habilitet, armslængdeprincipper og mistænkelige fyringer, og nu dette om whistleblowerordningen.«
»Det er helt uklart ud fra de svar, vi har fået, hvad der er op og ned i sagerne, og tilsynet har fuldstændig undladt at forholde sig til enkeltpersoners ansvar for de her ting. Vi vil allesammen gerne have en troværdig innovationsfond, men så må vi også kræve at få undersøgt forholdene ordentligt,« siger han.
Forud for onsdagens samråd måtte uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) besvare en række skriftlige spørgsmål om sagen til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.
Af svarene fremgår det blandt andet, at Kammeradvokaten er i færd med at undersøge, om fonden har gjort tilstrækkeligt for at rette op på problemerne. Også Rigsrevisionen er i færd med en større revision af tilskuddene under ministeriet, herunder Innovationsfonden.
Ministeren understreger dog, at hun ikke har »instruktionsbeføjelse« over fonden.
»Det betyder, at hverken styrelsen eller jeg som minister kan eller må blande sig i fondens daglige drift eller personaleforhold,« fremgår det af et af svarene.
Dét tilfredsstiller ikke De Konservatives Karina Lorentzen.
»Det var tydeligt på samrådet, at ministeren gerne ville se fremad. Men vi mener, at det er principielt vigtigt for tilliden til vores fælles velfærdskasse, at sagen også bliver undersøgt til bunds bagudrettet.«
»Fonden uddeler i omegnen af to milliarder i offentlige midler om året, og borgerne skal have tillid til, at de bliver fordelt uden brud på forvaltningsreglerne,« siger Karina Lorentzen, der opfordrer til en uvildig undersøgelse af sagen.
Alle kan læse beskederne
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen sætter i notatet grundlæggende spørgsmålstegn ved, om whistleblowerordningen i Innovationsfonden i det hele taget har været skruet hensigtsmæssigt sammen.
Fondens ordning har været indrettet således, at indberetningerne blev sendt til Kammeradvokaten, der screenede sagerne og præsenterede relevante sager for bestyrelsens formand.
Men samtlige otte medlemmer af bestyrelsen, der består af fremtrædende forskere, erhvervsfolk og topfolk fra fagbevægelsen, har kunnet læse med i indberetningerne, hvilket styrelsen har bedt fonden genoverveje.
Innovationsfonden oplyser til Berlingske, at dette nu er ændret, så kun bestyrelsesformanden fremover kan læse beskederne.
Minister Ane Halsboe-Jørgensen har ikke haft tid til at kommentere denne artikel inden før deadline.
