Den statslige Innovationsfonden – en af landets største pengetanke – uddeler hvert år store millionbeløb i støtte til forskningsprojekter.
Men i flere tilfælde er pengene blevet fordelt på usagligt grundlag og i strid med regler om habilitet.
Det har Berlingske kunnet afdække i en serie artikler, der gav et sjældent indblik i fordelingen af forskningsmidler i Danmark.
Centralt i sagen står blandt andet fondens nu tidligere næstformand, Carlsbergs magtfulde formand, Flemming Besenbacher, der blandt andet har været med til at sikre støtte til projekter eller personer, som han har en personlig relation til.
Her kan du læse seriens første afsløring.
To embedsmænd i fonden advarede undervejs om de mulige lovbrud. Kort efter blev de fyret.
Senere kom det frem, at Innovationsfonden havde givet forkerte oplysninger til tilsynsmyndighederne – og havde forsvaret sig mod kritikken med en juridisk vurdering, der slet ikke fandtes på skrift.
Desuden havde styrelsen frikendt sig selv i en misvisende rapport.
Forløbet kulminerede med en sjældent hård afgørelse fra fondens tilsynsmyndighed.
Senere fortsatte afsløringerne med at dukke op:
Innovationsfondens whistleblowerordning havde alvorlige huller, og hundredvis af ansøgninger om støttekroner var blevet behandlet i strid med forvaltningsloven, fordi de ikke var sendt i såkaldt partshøring.
Desuden havde fondens direktion uddelt millioner uden at have fået skriftlig bemyndigelse fra bestyrelsen.
Sidst i 2021 meldte fondens bestyrelsesformand ud, at hun stoppede. I marts 2022 fratrådte fondens direktør – det skete samtidig med afsløringen af nye regelbrud, denne gang på EUs statsstøtteregler.
