Efter stribe af lovbrud: Statslig milliardfond skal gennemgå hundredvis af sager og risikerer erstatningskrav

Statens pengetank for forskere og iværksættere, Innovationsfonden, har brudt »udtrykkelige regler«, muligvis handlet »ansvarspådragende« og risikerer erstatningskrav. Samtidig skal fonden gennemgå op imod 1.600 sager, hvor forvaltningsloven er brudt. Det vurderer statens advokat, Kammeradvokaten, i interne notater efter afsløringer i Berlingske.

Woodfiber i Tølløse, der laver isoleringsprodukter af genbrugstræ, er en af de virksomheder, der sidste år fik afslag på støtte fra Innovationsfonden efter en ekstern evaluering – uden at blive partshørt. Direktør Henrik Andreasen (foto) giver dog fondens beslutning om at gennemgå alle sager en lunken modtagelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er lagt op til et ualmindeligt travlt efterår i den statslige pengetank Innovationsfonden, der sorterer under Uddannelses- og Forskningsministeriet og årligt uddeler milliarder af kroner i støtte til iværksættere og forskere.

Fonden skal nu gennemgå mange hundrede allerede afgjorte sager, hvor fonden har brudt forvaltningsloven ved ikke at sende eksterne vurderinger af ansøgninger i såkaldt partshøring hos de berørte virksomheder.

Samtidig har Innovationsfonden i en anden sag »fraveget udtrykkelige regler« i en grad, så fonden kan have handlet »ansvarspådragende« og nu risikerer at skulle betale erstatning til afviste ansøgere.

Lyt til artiklen her:

Det skriver statens advokat, Kammeradvokaten, i to interne notater, Berlingske har fået aktindsigt i, og som vækker stærk kritik:

»Så alvorlige fejl må ikke ske i så stor en fond,« siger chefjurist i erhvervsorganisationen SMVdanmark, Jeppe Rosenmejer.

Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, efterlyser, at der »placeres et ansvar«, mens uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) lover at følge oprydningen tæt.

Afslag kan være ugyldige

Som Berlingske tidligere har afdækket, har Innovationsfonden gennem flere år brudt forvaltningsloven ved at undlade at partshøre virksomheder, der fik afslag på støtte efter vurderinger fra eksterne konsulenter – også kaldet evaluatorer.

Ifølge Kammeradvokatens seneste notat om sagen er manglende partshøring »en væsentlig mangel«, som kan medføre, at et afslag på bevilling »er anfægteligt og kan blive ugyldigt.«

Der er nu derfor ifølge Kammeradvokaten ingen anden udvej for Innovationsfonden end at gennemgå samtlige sager – flere af dem helt tilbage fra 2017 – hvor en ansøger har fået afslag efter en ekstern vurdering. Det drejer sig om 1.400-1.600 sager, oplyser fonden til Berlingske.

»Vi anbefaler, at Innovationsfonden individuelt kontakter ansøgere i de berørte sager«, så de pågældende får mulighed for at blive partshørt, skriver Kammeradvokaten og fortsætter:

»Hvis ansøgerne finder, at ansøgningen fortsat er aktuel og ønsker en partshøring, må Innovationsfonden gennemføre høringen og vurdere sagen på ny.«

Innovationsfonden oplyser til Berlingske, at de berørte ansøgere over den kommende måned vil blive kontaktet med vejledning om den videre proces – herunder en eventuel »genoptagelse« af ansøgningen.

I erhvervsorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer små og mellemstore danske virksomheder, er man langt fra imponeret.

»Det her handler om borgernes retssikkerhed. Virksomhederne skal kunne være sikre på, at deres ansøgninger behandles af folk, der er habile og har tilstrækkelige faglige kvalifikationer. Og det kan de ikke, hvis de ikke bliver partshørt,« siger chefjurist Jeppe Rosenmejer.

Fyringer og flere ansøgninger

Lovbruddene kom til offentlighedens kendskab i september, da Berlingske første gang kunne fortælle om de manglende partshøringer, som især blev et problem i 2020.

Baggrunden var, at fondens ledelse af sparehensyn havde afskediget en række af fondens interne sagsbehandlere. Samtidig steg antallet af ansøgninger som følge af en ekstrabevilling fra Folketinget til coronarelaterede projekter under fondens såkaldte »Innoboosterpulje«, der er målrettet små og mellemstore virksomheder.

Derfor var fonden nødsaget til at skrue kraftigt op for brugen af de eksterne konsulenter, så puklen af ansøgninger kunne nedbringes.

I alt 941 Innobooster-sager blev alene i 2020 sendt ud af huset. Heraf fik 613 ansøgere afslag på støtte – uden at blive partshørt, som loven altså kræver det. Ifølge forvaltningsloven er det særligt i sager, der er til »ugunst« for borgeren, at partshøring er et krav.

Kan have haft store konsekvenser

Ifølge SMVdanmarks chefjurist er der ikke bare tale om en »ligegyldig skrivebordsfejl«.

»Det kan bestemt ikke udelukkes, at disse fejl har haft økonomiske konsekvenser for de afviste ansøgere,« siger Jeppe Rosenmejer.

»Hvad hvis en ansøger er blevet bedømt af en evaluator, der ikke ved nok om emnet? Eller af en person, der også tilfældigvis er konkurrentens samarbejdspartner, og som nu pludselig får adgang til kostbare forretningshemmeligheder? Det er slet ikke utænkelige scenarier,« siger Jeppe Rosenmejer.

Ifølge Berlingskes oplysninger påvirker det store oprydningsarbejde nu flere af Innovationsfondens øvrige områder. Eksempelvis har ansøgere til fondens store pulje – den såkaldte Grand Solutions-pulje – de seneste uger fået besked om, at behandlingen af deres ansøgninger er blevet forsinket på grund af arbejdet med partshøringerne:

»Forsinkelsen er yderst uheldig, og jeg vil gerne beklage på vegne af fonden,« skriver direktør Anne-Marie Levy Rasmussen i et brev til ansøgerne.

Orker ikke mere

En af de virksomheder, der blev snydt for partshøring, er Tølløse-firmaet Woodfiber, som fremstiller klimavenligt isoleringsmateriale.

Som Berlingske tidligere har beskrevet fik virksomheden sidste år afslag på støtte fra Innovationsfonden uden at blive partshørt. Men nyheden om, at fonden nu vil gennemgå de ramte sager, får dog en lunken modtagelse fra direktør Henrik Andreasen.

»Vi orker ikke at bruge mere tid på Innovationsfonden«, siger han.

»Vi brugte ekstremt meget tid på at udfærdige ansøgningen, og det arbejde er røget på gulvet. Så vi kigger i andre retninger for at finde likviditet,« siger han.

Risikerer erstatningssag

Det er ikke kun sagen om de manglende partshøringer, Kammeradvokaten har vurderet. Også i et andet sagskompleks, Berlingske tidligere har afdækket, får fonden hård medfart:

Sidste år kunne Berlingske beskrive et opsigtsvækkende forløb, hvor fondens daværende bestyrelse uddelte meget store millionbeløb efter en usædvanlig beslutningsproces. På grund af coronapandemiens hastende karakter mente fondens bestyrelse, at den kunne uddelegere beslutningskompetencen til et underudvalg i bestyrelsen.

I løbet af få dage håndplukkede dette underudvalg helt ekstraordinært et par ansøgninger fra fondens store Grand Solutions-pulje til særbehandling og tildelte blandt andet det ene projekt et enormt støttebeløb på 19 millioner kroner.

Men det var i strid med reglerne, lød det senere fra tilsynsmyndigheden i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Og nu stemmer Kammeradvokaten i:

Fonden har »fraveget udtrykkelige regler«, der blandt andet siger, at afgørelser skal »træffes inden for de rammer, der er fastsat på de årlige bevillingslove«, og at støtte skal fordeles »i åben konkurrence og på baggrund af saglige og forud offentliggjorte kriterier«, fremgår det af Kammeradvokatens notat.

»Da der er tale om forholdsvis klare regler«, kan det ifølge Kammeradvokaten ikke udelukkes, at Innovationsfonden har handlet »ansvarspådragende« og »vil blive fundet erstatningsansvarlig«, hvis en af de ansøgere, der fik afslag på støtte, stævner fonden ved en domstol.

Det vil dog ifølge Kammeradvokaten kræve, at sagsøgeren kan dokumentere et eventuelt tab som følge af fondens ageren. Kammeradvokaten understreger desuden, at der næppe vil være hjemmel for Innovationsfonden til helt at erklære de pågældende bevillinger ugyldige og kræve støtten betalt tilbage.

Har søsat stor revision

Innovationsfonden skriver i en mail til Berlingske, at ledelsen »har anerkendt og beklaget de fejl, der er sket i forbindelse med den ekstraordinære hastebehandling af covid-19-relaterede ansøgninger i 2020«.

»Fonden vil – med bistand fra Kammeradvokaten – behandle eventuelle henvendelser fra erstatningssøgende hurtigst muligt,« skriver fonden, der desuden peger på, at man nu har søsat »en gennemgribende juridisk revision« af hele forretningen.

Denne revision har allerede ført til »en markant styrkelse af fondens administrationsgrundlag«, der skal sikre »forvaltningsmæssig robusthed og korrekt regelefterlevelse.«

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) understreger i et svar til Berlingske, at det er »afgørende«, at der »kommer orden i sagerne« i fonden.

»Vi giver, fra politisk hold, mange penge hvert år til Innovationsfonden, som fonden forvalter og deler ud til forskning og innovation. Det er vigtigt, at alt foregår korrekt, og at fonden får rettet op.«

»Derfor er der også sat gang i en genopretning af forvaltningskulturen i fonden. Det er et arbejde, mit ministerium følger tæt.«

Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, mener ikke, sagen er slut:

»Jeg anerkender, at fonden nu tager det alvorligt og får rettet op på problemerne. Men jeg mener også, at der bør kigges bagud og placeres et ansvar. I en fond af denne størrelse og med offentlige kroner er det kun rimeligt at få undersøgt, om problemerne bør have konsekvenser for nogen,« siger han.