Flere hundrede millioner støttekroner til iværksættere og forskere fra den statslige Innovationsfonden er ifølge eksperter uddelt i strid med reglerne.
I mere end et år har fondens direktion på egen hånd uddelt penge til hundredvis af ansøgere fra en af fondens puljer uden at have fået den nødvendige, skriftlige bemyndigelse fra fondens bestyrelse.
Fonden forklarer selv, at en beslutning sidste sommer ved en fejl ikke blev ført til referat. Men »den slags skal fejl bør en professionel fond være hævet over«, siger professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Michael Gøtze, mens Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, vurderer, at fondens ageren er »i strid med reglerne«.
Berlingske har over det seneste år afdækket flere brud på reglerne om forvaltning og habilitet i den statslige fond, der årligt uddeler over to milliarder kroner til forskere og iværksættere. Blandt andet har fonden undladt at sende hundredvis af sager i partshøring hos de berørte ansøgere, som loven ellers kræver det.
Nye regler siden sommeren 2020
Baggrunden for den nye sag er Innovationsfondens seneste forretningsorden, der blev vedtaget i sommeren 2020. Den nye forretningsorden betød blandt andet ændrede regler og procedurer for fondens såkaldte Innoboosterpulje på omkring en kvart milliarder kroner årligt, der er målrettet små og mellemstore iværksættervirksomheder.
I den hidtidige forretningsorden fremgik direkte, at fondens bestyrelse havde uddelegeret beslutningskompetencen i sager vedrørende Innobooster-puljen »til direktøren«. Dermed kunne fondens direktør, Anne-Marie Levy Rasmussen, altså på egen hånd fordele pengene uden at indvie bestyrelsen i detaljerne.
Men i den nye forretningsorden er denne formulering fjernet. I stedet står blot, at »ved uddelegering af beslutningskompetence udarbejder bestyrelsen en bemyndigelse, som offentliggøres på fondens hjemmeside«.
Med andre ord: Ifølge de nye regler skal bestyrelsen aktivt udarbejde en ny bemyndigelse til direktionen.
Og det har bestyrelsen ikke gjort, siden den nye forretningsorden blev vedtaget, bekræfter fonden over for Berlingske. Indtil Berlingskes første henvendelse om sagen for to uger siden lå blot en henvisning til formuleringen i den gamle forretningsorden på hjemmesiden – en forretningsorden, der altså ikke har været gældende siden sommeren sidste år.
Hundreder er berørt
»Man har uddelt penge uden at have haft en formel beslutningskompetence. Dermed er ansøgningerne behandlet i strid med forretningsordenen, og afgørelserne er derfor i princippet ulovlige,« siger Sten Bønsing.
Det er ikke et fåtal, der er berørt: I hele 2020 søgte 2.888 ansøgere om penge fra Innobooster-puljen. I alt endte direktionen med at imødekomme 810 af projekterne, der samlet modtog 233 millioner kroner. Ligger ansøgertallet stabilt, har direktionen altså siden sommeren 2020 uddelt flere hundrede millioner kroner uden skriftlig bemyndigelse.
»Jeg kan godt forestille mig, at de ansøgere, der har fået afslag, kan kræve at få deres sag genoptaget,« siger professor Sten Bønsing.
Ifølge professor Michael Gøtze kan man isoleret betragte sagen som »en fodfejl«.
»Man har ikke haft styr på procedurer og formalia, og den slags skal fejl bør en professionel fond være hævet over. Men i sammenhæng med de øvrige fejl, der er begået i fonden, tegner der sig efterhånden et billede af, at man generelt ikke har haft tilstrækkeligt fokus på forvaltningsreglerne i fonden. Så måske er problemet i virkeligheden ret stort,« siger han.
»Det er ærgerligt, fordi det er meget store beløb, der er på spil, og mange mennesker er afhængige af fondens beslutninger. Innovation og iværksætteri er noget, vi som samfund gerne vil prioritere,« siger Michael Gøtze.
Fond retter i referat
Innovationsfonden forklarer over for Berlingske, at det hele tiden var hensigten at videreføre den gamle uddelegering til direktionen, og at dette også mundtligt blev besluttet på bestyrelsesmødet 17. juni sidste år, da den nye forretningsorden blev vedtaget.
Men beslutningen blev ved en fejl aldrig ført til referat, og der blev ikke udarbejdet en skriftlig bemyndigelse til direktionen efterfølgende, lyder forklaringen.
Efter Berlingskes første henvendelse om fejlen for to uger siden har fondens bestyrelse nu formuleret et såkaldt »corrigendum« – en rettelse – til bestyrelsesmødereferatet fra juni 2020.
»De daværende medlemmer af bestyrelsen kan konstatere, at en væsentlig beslutning om opretholdelsen af delegation til sekretariatet, som blev truffet i forbindelse med godkendelsen af forretningsordenen for Innovationsfonden, ikke er blevet protokolleret,« fremgår det af rettelsen, der også indeholder følgende præcisering:
»Bestyrelsen besluttede at opretholde og forlænge den tidligere besluttede delegation af kompetence til sekretariatet for så vidt angår Innobooster.«
Innovationsfondens bestyrelsesformand, Tina Fanø, understreger i et skriftligt citat, at det hele tiden er fremgået af fondens hjemmeside, at beslutningskompetencen var uddelegeret til direktionen – selv om der altså fejlagtigt blev henvist til en paragraf i den gamle forretningsorden, som slet ikke findes i den nye.
»Det har dermed hele tiden har været gennemsigtigt for alle, at beslutninger om Innobooster-bevillinger blev og fortsat bliver truffet af fondens direktion – helt i overensstemmelse med bestyrelsens ønske,« siger hun.
»Bestyrelsen kan dog konstatere, at der aktuelt er rejst spørgsmål om, hvorvidt delegationen er ført tydeligt nok til protokols, og har derfor fået dette præciseret,« siger Tina Fanø.
Eksperter: Intet godt argument
To eksperter har dog ikke meget tilovers for argumentet om, at beslutningen blev truffet mundtligt og ikke ført til referat:
»Det er ikke noget særligt godt argument,« siger professor Michael Gøtze.
»Når der kommer kritik, er det intet værd, hvis det ikke kan dokumenteres skriftligt. Forløbet kan undre, for det er en helt normal praksis i det offentlige, at vigtige beslutninger og processer dokumenteres skriftligt. Det handler om at kunne dokumentere forløbet efterfølgende, hvis der opstår tvivl.«
Samme reaktion har professor Sten Bønsing:
»Det nytter jo ikke noget, at eksempelvis Rigsrevisionen eller Ombudsmanden vil undersøge en sag, og så er der ikke skriftlig dokumentation for, hvem der har truffet beslutningerne.«
»Det lyder som om, at det kniber med at forstå forvaltningsloven i Innovationsfonden,« siger han.
Forleden kunne Berlingske fortælle, at statens advokat, Kammeradvokaten, i et nyt notat slår fast, at fonden i flere år har brudt loven ved ikke at sende eksterne vurderinger af ansøgninger i såkaldt partshøring.
Også denne problemstilling har rørt flere hundrede ansøgere, og Kammeradvokaten er ved at vurdere, om fejlen skal have betydning for sagerne.
