Det her har været længe undervejs.
Der skulle gå fire måneder, fra Berlingske første gang bad Rigshospitalet om et interview om hospitalets omfattende problemer med skimmelsvamp, til vicedirektør Jannick Brennum takkede ja.
Da vi møder op denne onsdag, begynder han med en indrømmelse:
»Jeg skal beklage, at I ikke har kunnet få et interview,« siger Jannick Brennum.
Der har ellers været flere lejligheder. For Berlingske har siden begyndelsen af januar afdækket Rigshospitalets problemer med skimmelsvamp – og jævnligt bedt om interview.
Det blev hver gang afvist.
Men i takt med, at det lag for lag er blevet afdækket, hvordan skimmelsvampen har ført til alvorlige infektioner hos blandt andet kræftsyge børn, har Rigshospitalet anlagt en mere imødekommende stil.
Og i et stort interview tager vicedirektør Jannick Brennum nu det fulde ansvar:
»Jeg synes grundlæggende, det er uacceptabelt, at patienter smittes fra vores bygninger. Det er et klart statement,« siger han blandt andet.
Det er en anden retorik, end offentligheden ellers har hørt fra Rigshospitalet. Længe holdt hospitalet helt tæt med, at patienter overhovedet var blevet smittet, mens de var indlagt.
Indtil for godt en måned siden nedtonede Rigshospitalet alvoren af sagen. Skimmelsvampen var mere et byggeteknisk problem end et rent sundhedsfagligt, lød budskabet.
Men i februar skete et skifte, da Rigshospitalet over for blandt andet regionsrådet erkendte, at Rigshospitalets bygninger havde ført til, at kræftsyge børn havde fået »alvorlige komplikationer« til deres behandling. Mindst otte svært syge børn har fået skimmelsvamp fra Rigshospitalet.
Jannick Brennum har desuden personligt ærgret sig over de misvisende oplysninger, man har givet regionsrådet om sagen. Ligesom han har beklaget, at Rigshospitalet i mails bad de ansatte om at afvise pressen, hvilket Berlingske har kunnet beskrive undervejs i sagen.
Rigshospitalet har med andre ord ændret stil.
»Set i bagklogskabens lys og i forhold til, hvor stor sagen er blevet, skulle vi have givet bedre information. Det er blevet en sundhedspolitisk sag, og det er klart, at vi skulle have informeret bedre,« siger Jannick Brennum.
På jagt
Berlingske møder Jannick Brennum i Rigshospitalets Nordfløj onsdag.
Det er i disse moderne bygninger med enestuer, højt specialiserede operationsstuer, en vindeltrappe dekoreret med italiensk mosaik og moderne kunst på væggene, at Jannick Brennum har kontor.
Der føles omvendt langt til Rigshospitalets sydkompleks, som danner det egentlige bagtæppe for interviewet.
Det er sydkompleksets bygninger, der har været hårdest ramt af skimmelsvamp. Det er egentlig paradoksalt. For det er også her, at nogle af landets mest sårbare patienter opholder sig.
Det gælder blandt andre kræftsyge børn. Mindst otte af dem har fået påvist skimmelsvamp fra Rigshospitalets bygninger fra 2018 til 2023.
I alt har mindst 21 patienter og én ansat fået påvist den alvorlige skimmelsvamp Aspergillus flavus fra Rigshospitalets bygninger i denne periode. Alle disse tilfælde stammer fra sydkomplekset.
Senest har Rigshospitalet konstateret et tilfælde i 2024.

Selvom problemet har stået på i årevis, har man endnu ikke kunnet udrydde det, fortæller Jannick Brennum.
Han tror dog heller ikke helt, at man kan undgå skimmelinfektioner.
»Det kan vi nok ikke,« siger han med henvisning til, at der findes skimmelsvamp overalt. Han tilføjer:
»Kan vi reducere det? Det kan vi nok, og det er derfor, at vi jagter kilden,« siger han til spørgsmålet om, hvorvidt patienter må acceptere, at de smittes fra bygningerne.
Kan bygningernes stand, herunder de vandskader, der har været på Afdelingen for Børn og Unge, have medvirket til, at udbruddet ikke har kunnet standses?
»Jeg tror, den rette formulering er, at vandskaderne har medvirket til det. Svampe vokser i våde områder, i vådt isoleringsmateriale, omkring rør, kondens fra vandrør med videre,« siger Jannick Brennum og forklarer, at man derfor har haft fokus på blandt andet tre skakte, hvor der kan løbe vandrør, elledninger og ventilation.
»Men der er mange steder, hvor svampene i princippet kunne være, og derfor søger vi grundigt og udrydder dem der, hvor vi finder dem.«
»Noget gammelt …«
Rigshospitalets bygninger er i dårlig stand, og derfor er bygningerne også en del af forklaringen på de massive problemer med skimmelsvamp, Berlingske har afdækket.

I 2018 afleverede Rambøll en rapport til Region Hovedstaden, hvor man konstaterede, at Rigshospitalet reelt forfalder, mens patienterne opholder sig der.
I hovedstaden er hospitalet på Blegdamsvej det, der er i dårligst stand.
Eller som Jannick Brennum udtrykker det:
»68 procent af bygningsmassen er noget gammelt … Fordi vi bor i gamle bygninger, er der bare en særlig risiko. Dermed ikke sagt, at der ikke kan opstå svampeinfektioner i nye byggerier,« siger han.
I efteråret forrige år måtte Region Hovedstaden alligevel droppe en milliardstor renoveringsplan af blandt andet Rigshospitalet. Der var bare ikke penge nok, sagde sundhedsudvalgsformand Christoffer Buster Reinhardt (K) til Berlingske i januar.
Jannick Brennum, er der penge nok til at renovere hospitalet på en måde, så man kan undgå skimmelinfektioner i fremtiden?
»Det korte svar er nej. Men det er også et nationalt problem. Vores hospital er kun en lille del af en ældre bygningsmasse. Det, vi får renoveret, er vi glade for, og vi er i løbende dialog med det politiske system om at få renoveret endnu mere. Men det er også vigtigt at understrege, at nye byggerier ikke er en garanti imod skimmelsvampinfektioner.«
Alvorlige konsekvenser
Ikke desto mindre udgør Rigshospitalets gamle bygninger en »særlig risiko«, siger Jannick Brennum igen.
I skimmelsagen har den risiko altså udviklet sig til et helt reelt problem. 16. februar erkendte Rigshospitalet over for regionsrådet, at flere af smittetilfældene, der udsprang fra Rigshospitalet, havde ført til »alvorlige komplikationer« for patienter.
Julius Kargaard Bytov, hvis historie Berlingske har beskrevet, er en af de patienter, der blev hårdt ramt. Han endte i respirator efter en lungeinfektion.

Jannick Brennum fortæller, at han er »rigtig ked af« de sager, hvor patienter er blevet alvorligt syge på grund af Rigshospitalets bygninger.
»Jeg synes da også, det er frygteligt. Men jeg synes stadig, at vi gør en fornuftig indsats for at forhindre svampeinfektioner. Kunne vi have gjort det endnu bedre? Ja, der er situationer, hvor vi kunne have gjort mere, men vi kunne nok ikke have undgået helt, at patienter blev smittet på hospitalet.«
Er der patienter, der er døde på grund af en svampeinfektion fra bygningerne?
»Jeg kan ikke afvise det, men jeg kan heller ikke bevise det. Vi har ikke belæg for at sige, at det er sket. Vi har set tilfælde af børn, der er døde med en svampeinfektion. Det kan være på grund af blødningerne i hjerte eller lunger, men det er svært at sige, om det er på grund af sygdommen eller infektionen. Jeg har ikke set, at der er et barn, der er død af en svampeinfektion, men jeg kan bestemt heller ikke udelukke, at det har været en medvirkende årsag.«
Hvad tænker du om det?
»Det synes jeg da er super ærgerligt. Jeg ville da gerne undgå det. Men skulle vi helt undgå det, ville det kræve fuld isolation, og jeg tror, at den mentale og fysiske skade, det ville forårsage, ville være langt større end den risiko, vi prøver at forebygge.«
Hvis du havde et barn, der muligvis var død af en svampeinfektion fra Rigshospitalets bygninger, tror du så ikke, at du hellere ville have beholdt barnet, selvom det betød, at det skulle have været isoleret under indlæggelsen?
»Jo, det er rigtigt i det perspektiv. Men behandler du 100 børn og isolerer dem fuldstændig i to år for måske at forebygge et dødsfald, så får du et eksempel på præcis det dilemma, vi står i. Vores job er hele tiden at balancere effekt, gevinst og risiko over for hinanden,« siger Jannick Brennum.

Ramte den ikke helt rent
Spoler man tilbage til januar i år, var budskaberne fra Rigshospitalet helt anderledes.
Der var ingen grund til at være bekymret over skimmelfundene på Rigshospitalet, sagde Helen Bernt Andersen, konstitueret vicedirektør, da hun var med i P1 Morgen 8. januar. Samme budskab gentog Jannick Brennum, da han var med i samme program 30. januar.
Han understreger fortsat, at han ikke er »voldsomt bekymret« for patientsikkerheden. Dødeligheden for de typer af svampeinfektioner, man har set på Rigshospitalet, ligger typisk på cirka 50 procent.
»Det er vi slet ikke i nærheden af,« siger han.
Han forklarer sig også med hensynet til patientsikkerheden, da vi spørger, hvorfor Rigshospitalet først i februar erkendte, at patienter var blevet smittet af bygningerne, selvom direktionen, som han selv er en del af, allerede blev orienteret om det i januar 2023.
»I åbenhedens interesse kunne vi godt have sagt mere. Men det er også vigtigt for patienter og pårørende, at de er trygge ved at blive indlagt hos os. Særligt for dem, der ikke kan behandles andre steder. Så der er den balance i det, og der kan man måske godt sige, at vi ikke ramte den helt rent.«
Det synes du ikke, at I gjorde?
»Med den opmærksomhed, det har skabt, så burde vi nok have været mere åbne, men det handler også om, hvor meget uro det skaber hos folk, der ikke har et valg, og hvad kan de så overhovedet bruge den information til?«
De patienter, der er blevet smittet med skimmelsvamp fra bygningerne, kunne eksempelvis bruge det til at søge erstatning?
»Den mulighed har de jo hele tiden haft.«
De har jo ikke kunnet vide, at deres infektion stammede fra bygningerne, hvis de ikke var blevet informeret om det?
»Nej, det er rigtigt.«
Det er jo ret afgørende for muligheden for at få erstatning, at man kan pege på kilden til en infektion?
»Derfor vil jeg også gerne tage ansvaret for, at vi gør patienterne opmærksomme på det, hvis der opstår en komplikation til behandlingen, uanset om komplikationen stammer fra vores bygninger eller ej. Patienterne skal jo ikke bære bevisbyrden.«
Rigets ansvar
Indtil for et par uger siden blev en række patienter holdt i mørke. Selvom de var blevet smittet med skimmel fra Rigshospitalet, havde hverken de eller deres pårørende hørt om, hvor infektionen kom fra.
Det skyldtes, at Rigshospitalet ikke mente at have lovhjemmel til at kontakte dem. Det mener hospitalet i øvrigt stadig, men Patienterstatningen har opfordret til et kursskifte.
Jannick Brennum fortæller, at stort set alle de berørte patienter derfor er blevet informeret.
Til gengæld er det mindre sikkert, om en udvidet gruppe af patienter, der er blevet smittet med svampeinfektioner på Rigshospitalet, også skal have besked. Det er uklart, hvor stor denne gruppe er, men hvert år får cirka 50 patienter på Rigshospitalet en infektion med skimmelsvamp.
»Min grundlæggende holdning er, at vi skal oplyse vores patienter om deres rettigheder, klageadgang og mulighed for at søge erstatning, hvis de får en bakterieinfektion, en virusinfektion eller en svampeinfektion. Det er i min optik ligegyldigt, hvilken komplikation det er,« siger Jannick Brennum.
Vil I undersøge tidligere tilfælde via et detektivarbejde, hvor I ser på patienters konkrete svampeinfektioner og undersøger, om den samme type svamp har været på den afdeling, de har befundet sig i? Den slags data har I jo?
»Vi kigger på det. Der er flere faser i det. Det ene er, at vi er så transparente som muligt, sådan at vi oplyser patienterne om deres rettigheder og prøver at kommunikere tydeligt på hjemmesiden om eksempelvis muligheden for at søge erstatning.«
Men selv hvis du kan se i din patientjournal, at du har haft en skimmelinfektion, fremgår det jo ikke, om den kunne stamme fra bygningen. Det er jo ret afgørende for muligheden for at søge erstatning.
»Patienterstatningen har sagt, at vi bør kigge på Cluster 1-patienterne (patienter smittet med Aspergillus flavus, red.). Nu skal de så undersøge de enkelte sager for at se på, om patienterne er erstatningsberettigede. Vi vil gerne afvente, hvordan de vurderer de enkelte sager, for det giver et billede af deres linje, og så må vi tage den derfra i forhold til de øvrige patienter,« siger Jannick Brennum.
Patienterstatningen behandler aktuelt otte sager, hvor patienter eller pårørende mener, at de er blevet smittet fra Rigshospitalets bygninger.
Og for dem kan det muligvis være en hjælp til deres sag, at Jannick Brennum nu klart anerkender, at smittetilfældene er Rigshospitalets ansvar.
»Enhver, der bliver alvorligt syg af en komplikation til den behandling, vi har ydet, er vores ansvar. Det er det også her.«