Kort før juletid forrige år landede en opsigtsvækkende mail hos en række topforskere på Rigshospitalet.
Selvom beskeden var skrevet i venlige toner var budskabet ikke til at tage fejl af:
Henvendelser fra Berlingske skulle ikke besvares.
Blev man alligevel ringet op og udspurgt om de problemer med skimmelsvamp, som avisen undersøgte, skulle man lade »de professionelle« tage over, fremgik det af mailen 21. december kl12.26.
»Jeg vil gerne indstille til, at I ikke bare besvarer deres spørgsmål ... « lød det i mailen fra Jenny Dahl Knudsen, klinikchef i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet.
Denne mail blev af en administrativ ansat fulgt op med en orientering 10. januar, hvor læger og andre ansatte blev bedt om ikke at udtale sig til pressen om skimmeludbruddet på Rigshospitalet.
Disse og flere andre interne mails, som Berlingske nu har fået indsigt i, åbner nu et delikat spørgsmål:
Har Rigshospitalet uretmæssigt begrænset overlæger, sygeplejersker og andre ansattes ytringsfrihed om et alvorligt problem for Rigshospitalet og dets patienter?
En af modtagerne af disse mails er i hvert fald ikke tilfreds.
Professor og overlæge Niels Høiby fra Rigshospitalet finder det forkert, at han og en række øvrige kolleger på hospitalet har fået det, han kalder »en reprimande«.
»Vi ser hver eneste gang, at der kommer slør over det hele, når man lader presseafdelingen håndtere det. De er jo ansat til at afbøde problemerne. Men det holder ikke, for journalisterne får nys om det alligevel, og så kommer sandheden frem. Så er det, at det ender med at blive pinligt,« siger Niels Høiby.
Han understreger, at han som offentligt ansat har en udstrakt grad af ytringsfrihed, så længe han ikke udtaler sig injurierende eller foretager personangreb.
»Jeg kender reglerne, og jeg ved, at jeg ikke er gået imod dem,« siger Niels Høiby, der som en af de eneste ansatte på Rigshospitalet har udtalt sig offentligt om skimmelproblemerne på hospitalet.
Rigshospitalets vicedirektør Jannick Brennum beklager nu også sprogbrugen i flere mails, som han betegner som en »beklagelig afvigelse« fra normal praksis.
De første mails
En række interne mails sendt mellem chefer og ansatte på Rigshospitalet, Berlingske har fået indsigt i, viser, at ledere på hospitalet flere gange har forsøgt at holde kommunikationen om skimmelsvamp på Rigshospitalet i kort snor. Endda så kort, at eksperter mener, at Rigshospitalet kan have knægtet de ansattes ytringsfrihed.
Allerede før Berlingske havde bragt de første artikler om hospitalets omfattende problemer med skimmelsvamp i begyndelsen af januar i år slog en af Rigshospitalets chefer tonen an.
Jenny Dahl Knudsen er klinikchef på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og del af den udbrudsgruppe, der har forsøgt at kortlægge og inddæmme en række alvorlige smittetilfælde på Rigshospitalet.
20 patienter og 1 ansat har fået påvist skimmelsvamp fra Rigshospitalets bygninger fra 2018-2023.
I mailen 21. december bad Jenny Dahl Knudsen kolleger på afdelingen om at henvise eventuelle henvendelser fra Berlingskes journalister til de »professionelle«, som så skulle overtage kommunikationen.
»Så, meget gerne henvis til mig, jeg har set alle svarene hidtil, og sender det videre til direktionen og pressemedarbejderne,« skrev Jenny Dahl Knudsen.
Dernæst indfandt julefreden sig i nogle uger. Men da Berlingske så publicerede de første artikler om Rigets omfattende problemer med skimmelsvamp i weekenden 6.–7. januar fik en række ansatte mundkurv på.
Overlæge gik i P1 Morgen
Her et par af eksemplerne, som Berlingske har fået aktindsigt i:
7. januar 8.31 – to en halv time efter at Berlingske havde bragt en større artikel om store skimmelproblemer på Rigshospitalet – skrev Rigshospitalets presse- og kommunikationschef til direktionen, centerledelser, afdelingsledelser og stab med besked om, at pressehenvendelser skulle henvises til kommunikations- og presseafdelingen.
Dagen efter videresendte en chefsygeplejerske denne mail til en række øvrige sygeplejersker på Rigshospitalet.
Et par dage senere blev tonen skærpet.
10. januar 13.57 udsendte en administrativ ansat en mail til læger og andre ansatte på Mikrobiologisk Afdeling, hvor vedkommende igen indskærpede, at »man ikke udtaler sig« om skimmeludbruddet på Rigshospitalet.
11. januar 12.04 sendte en sekretær på vegne af Jenny Dahl Knudsen igen beskeden om, at ansatte på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ikke burde udtale sig til journalister fra Berlingske. Denne gang var gruppen af modtagere udvidet betragteligt, siden mailen første gang blev sendt ud 21. december.
Professor og overlæge Niels Høiby peger på sig selv, da Berlingske spørger, hvorfor han tror, at mailen 11. januar 12.04 blev udsendt.
Han fik nemlig en mail fra Jenny Dahl Knudsen, da han havde optrådt i P1 Morgen om skimmelsvamp på Rigshospitalet 8. januar.
Her undrede hun sig over, at han havde udtalt sig om sagen, selvom han ikke havde været med til at håndtere den.
Trods det mener Niels Høiby dog, at han med sin årelange viden om klinisk mikrobiologi og skimmelsvamp på Rigshospitalet sagtens kunne udtale sig om sagen.
»Jeg er ikke gået efter konkrete medarbejdere, men har fortalt om et konkret problem på afdelingen,« siger han.
Efter Berlingske 5. marts i år kontaktede Rigshospitalet med spørgsmål om de presserelaterede mails, sendte Jenny Dahl Knudsen 6. marts en ny besked til de ansatte på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.
Her adresserede hun de mails, der var sendt ud blandt andet i julen 2023.
»Det er blevet opfattet som om jeg ikke respekterede jeres ytringsfrihed. Sådan var det bestemt ikke ment, men bare udtryk for Rigshospitalets ønske om at svare nogenlunde enslydende for ikke at gøre patienter og pårørende urolige med forskellige udsagn,« skrev hun blandt andet.
Berlingske har været i kontakt med en ansat på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, der understreger, at der på afdelingen ikke er en generel oplevelse af, at ledelsen har forsøgt at bremse de ansattes ytringsfrihed, og at man er glade for ledelsen.
»Lad være med at udtale jer«
Ifølge en række eksperter på området har det generelle budskab fra Rigshospitalet dog været tydeligt.
»Signalet er jo ikke til at misforstå: lad være med at udtale jer,« siger Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han vurderer, at sådan et signal er i strid med reglerne om ansattes ytringsfrihed og i sidste instans Grundloven, som sikrer fuld ytringsfrihed for alle i Danmark.
Der er dog også begrænsninger for offentligt ansattes ytringer:
Man må blandt andet ikke udbrede injurier, give personfølsomme informationer væk eller bagvaske andre.
»Inden for den ramme er der altså 100 procent ytringsfrihed, men med det selvfølgelige, at ansatte alene udtrykker sig på egne vegne og ikke på regionens vegne,« siger Roger Buch og understreger, at blandt andre Ombudsmanden har understreget, at pres på ytringsfriheden er ulovligt.
Jurist Oluf Jørgensen bemærker det samme: Offentligt ansatte må på egne vegne gerne omtale problemer som eksempelvis skimmelsvamp på Rigshospitalet.
Ledelsen må omvendt gerne anbefale, at ansatte henviser til Rigshospitalets presseafdeling, men ledelsen må ikke beordre det.
»En sådan henstilling kan nemt opfattes som en advarsel om at udtale sig til pressen og er i strid med retsprincipperne om offentligt ansattes ytringsfrihed,« udtaler han.
Forskningschef Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder har ligesom de to øvrige eksperter læst materialet.
»Det, som ombudsmanden også har påpeget, er, at hvis ledelsen sender retningslinjer ud, skal man være omhyggelig med at præcisere, at det kun er, hvis det handler om udtalelser på vegne af myndigheden eller afdelingen, at man som ansat ikke bør tage pressehenvendelser,« siger hun og påpeger, at det i så i fald for eksempel skal understreges, at man er i sin fulde ret til at sige sin mening som privatperson.
»Det ser ikke ud til at være tilfældet her,« siger Pernille Boye Koch.
Rigshospitalet beklager
Rigshospitalets vicedirektør Jannick Brennum beklager nu de henstillinger, der er gået ud til ansatte på Rigshospitalet.
»Jeg er ked af at høre, at vores udmeldinger kan opfattes som en begrænsning i ytringsfriheden. Det er en meget beklagelig afvigelse fra vores almindelige praksis: Alle ansatte på Rigshospitalet kan selvfølgelig udtale sig til pressen på egne vegne,« skriver han til Berlingske.
Her understreger Jannick Brennum også, at det er et »stående tilbud« til ansatte, at de kan bruge kommunikationsafdelingen til rådgivning, men at det burde være tydeligere, at der var tale om et tilbud.
»Vi har nu kontaktet både ledelserne på hospitalet og medarbejderne i Afdeling for Klinisk Mikrobiologi og understreget det, så al tvivl om ansattes ytringsfrihed er manet i jorden, »skriver Jannick Brennum.
Han påpeger derudover, at Rigshospitalet ofte vil koordinere, hvem der udtaler sig i sager, så man ikke gør patienter og pårørende urolige med forskellige udsagn.
Derudover er ansatte velkomne til at udtale sig på egne vegne.
Klinikchef Jenny Dahl Knudsen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling beklager også sine beskeder til de ansatte.
»Kommunikation er sindssygt svært. Det synes jeg virkelig. I min afdeling kender de mig jo. De ved, at jeg ikke bryder mig om hierarkier, at jeg bedst kan lide en åben dør, og jeg tror, at de ansatte føler sig trygge ved mig. De ved godt, at de har ytringsfrihed.«
Var det klogt formuleret, da du skrev, at ansatte ikke skulle besvare spørgsmål fra Berlingske?
»Nej. Jeg skulle have skrevet, at de ansatte selvfølgelig har ytringsfrihed, men det er også en god idé at tale med presseafdelingen, når vi har at gøre med en følsom sag som denne. Men jeg synes helt klart, at det var for hurtigt formuleret.«
Du siger, at det var for ‘hurtigt formuleret’. Alligevel gentog I på afdelingen henvendelsen fra dig igen 11. januar. Dermed lyder det, som om det har været mere velovervejet at få den besked ud?
»Det var mere for at være sikker på, at alle havde modtaget den, og der kørte sagen jo også mere intenst i medierne.«
Hvad siger du til den kritik, Niels Høiby rejser om, at manglende åbenhed kan ende med at skabe problemer, fordi det kan komme til at se ‘pinligt ud’, hvis medierne pludselig graver oplysninger frem, som man har ikke givet i første omgang?
»Det er jeg sådan set enig i. Jeg går helt klart ind for åbenhed, men jeg mener også, at det er vigtigt, at man taler på et oplyst grundlag. Under den forudsætning går jeg bestemt ind for fuld åbenhed.«