Indland

Rigshospitalet troede, det havde fået styr på skimmelsvampe. Nu viser problemet sig at være vokset

I redegørelse til Patienterstatningen åbner Rigshospitalet nu for, at der kan være langt flere smittede med skimmelsvamp fra hospitalets bygninger end hidtil kendt. 

Berlingske har tidligere vist, hvordan skimmelsvampe fra Rigshospitalets vægge og skakter har smittet blandt andet kræftramte børn. Det er især i Rigshospitalets sydkompleks (billedet), at der er mange fund af skimmelsvampe. Det er ligeledes i denne bygning, at de fleste af de patienter, som er smittet med skimmelsvamp fra hospitalet, har været indlagt.  Niels Ahlmann Olesen

Rigshospitalets problemer med skimmelsvamp kan være langt mere omfattende end hidtil kendt.

Det slår hospitalet nu selv fast i en redegørelse til Patienterstatningen.

Her kan man læse, at endnu flere sårbare patienter kan være blevet smittet med skimmelsvamp, mens de var indlagt på Rigshospitalet. 

Dermed kan en endnu større gruppe af patienter altså givetvis også være berettiget til erstatning, hvis det kan godtgøres, at de er blevet syge på grund af Rigshospitalets bygninger.

»Rigshospitalet vurderer også, at det er overvejende sandsynligt, at andre patienter, der modtager behandling, der kraftigt svækker immunforsvaret, og samtidig har fået infektioner med skimmelsvamp, har fået infektionen på Rigshospitalet.«

Sådan lyder det i en redegørelse, Rigshospitalet har sendt til Patienterstatningen 4. marts, og som Berlingske har fået udleveret.

Undersøgelser fra Statens Serum Institut og fra Rigshospitalet selv viser, at 21 personer i perioden 2018-2023 er blevet smittet med skimmelsvampen Aspergillus flavus, der er vokset i Rigshospitalets egne bygninger.

Det drejer sig om 20 patienter og én ansat. 

Men nu kan der altså ifølge Rigshospitalet selv være tale om flere patienter.

Ifølge redegørelsen fra Rigshospitalet til Patienterstatningen kan der være andre patienter, der er smittet med skimmelsvampe fra Rigshospitalet, end de 20 patienter og den enkelte ansatte, der er smittet med Aspergillus flavus. På de berørte afdelinger, hvor patienter er blevet smittet med flavus-svampen, er der blandt andet fundet Penicilium brevicompactum (billedet) samt stærkt resistente svampe som Aspergillus sydowii og Aspergillus calidoustus. Niels Ahlmann Olesen

For ud over Aspergillus flavus vokser mindst 31 forskellige typer af skimmelsvamp på Rigshospitalet. Det viser rapporter, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Disse andre typer af skimmelsvamp kan givetvis have smittet patienterne. 

Det er afgørende nye oplysninger, vurderer lektor Kent Kristensen, der forsker i sundhedsjura ved Aalborg Universitet.

»Hvis Rigshospitalet nu vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at andre sårbare patienter er blevet smittet på hospitalet, bør Rigshospitalet naturligvis også kontakte dem,« siger Kent Kristensen, der har fulgt sagen om skimmelsvamp på Rigshospitalet tæt.

Smittede patienter får nu besked

Rigshospitalet har hidtil understreget, at skimmelsvamp er noget, man kan få alle steder. Og at patienter derfor kan være blevet smittet andre steder end på hospitalet.

»Patienter på Rigshospitalet udsættes for svampesporer overalt. I deres eget hjem, i naturen, på Rigshospitalet, og hvor de ellers færdes,« skrev Rigshospitalet til Berlingske i december, da vi spurgte, om patienter kunne være smittet af hospitalets vægge.

Et lignende budskab gav konstitueret vicedirektør Helen Bernt i P1 Morgen i begyndelsen af januar:

»Der er også svampesporer og skimmelsvamp i folks eget hjem. De findes udenfor og de findes alle vegne.«

Men i den nye redegørelse til Patienterstatningen anerkender hospitalet altså, at flere patienter end hidtil kendt sandsynligvis har fået infektioner, mens de var indlagt. 

Et andet sted, hvor Rigshospitalet foretager en kovending, er, at Rigshospitalet nu også har besluttet, at man vil kontakte de patienter, som man vurderer er blevet smittet på Rigshospitalet.

I årene 2018-2020 var der pludselig flere kræftramte børn, som fik infektioner med den ret sjældne Aspergillus flavus skimmelsvamp. Det fik i første omgang lægerne til at ændre den forebyggende behandling, børnene fik. Men i sommeren 2022 slog et speciale fast, at der var noget helt andet galt. Undersøgelser viste, at en svamp, som boede i en skakt på afdelingen for kræftramte børn, bredte sig til patienterne. Siden er 21 personer blevet smittet af svampen Niels Ahlmann Olesen

Det har man tidligere afvist, fordi hospitalet vurderede, at der ikke var hjemmel til at informere tidligere patienter om, at de har fået svampeinfektioner fra hospitalets vægge, skakter eller lokaler, mens de har været indlagt på hospitalet.

Men efter et møde med Patienterstatningen i slutningen af februar i år, har hospitalet besluttet at ændre praksis.

Dermed vil Rigshospitalet nu begynde at kontakte de berørte patienter og pårørende, skriver det i redegørelsen til Patienterstatningen:

»Dvs. patienter, hvor skimmelsvampeinfektionen har haft klinisk betydning, som er relevant i forhold til at rejse sag hos Patienterstatningen.«

Den beslutning bifalder lektor Kent Kristensen:

»Rigshospitalet undgår, at patienterne lider et retstab, fordi der nu bliver gjort opmærksom på muligheden for erstatning. Det er bekymrende, at der skulle gå så lang tid, før man fandt ud af, at det var den rette fremgangsmåde.«

Massive skimmelproblemer

Berlingske har siden begyndelsen af januar afdækket omfattende problemer med skimmelsvamp på Rigshospitalet.

Af et notat til regionsrådet 16. februar fremgik det, at i alt 21 personer – 20 patienter og én ansat – havde fået skimmelsvamp fra Rigshospitalets bygninger.

En række kræftsyge børn er blandt de patienter, som har fået en infektion med skimmelsvamp fra Rigshospitalets bygninger. For den gruppe af meget immunsvækkede børn kan en infektion med skimmelsvamp være livsfarlig.

Liff Bylov og hendes søn Julius var indlagt på Rigshospitalet. Under hans ophold fik han skimmelsvamp i lungerne. Senere skulle det vise sig, at den svamp, som i sommeren 2018 angreb Julius' lunger, har ramt en række andre sårbare patienter.  Niels Ahlmann Olesen

Der er vigtigt at understrege, at der er en risiko for at få svampeinfektioner, når man sænker patienters immunforsvar i forbindelse med behandling. Det skriver Rigshospitalet også i redegørelsen:

»Alvorlige skimmelsvampeinfektioner er en sjælden, men velkendt komplikation hos meget immunsvækkede patienter.«

Grunden til, at de hos Rigshospitalet har kunnet konkludere, at de 21 personer har fået svampeinfektioner fra hospitalets bygninger, er, at en ny og unik metode gør det muligt at fastslå gensammensætningen i svampe hos både bygninger og i mennesker.

Sådan kunne man slå fast, at den særlige Aspergillus flavus-svamp fra Rigshospitalets bygninger havde inficeret flere patienter.

Undersøgelse efterlyses

Ifølge Rigshospitalet selv har der de seneste år årligt været cirka 50 patienter, der fik en skimmelsvampeinfektion. Kun en lille del af disse patienter har fået konstateret typen Aspergillus flavus, skriver Rigshospitalet i redegørelsen til Patienterstatningen.

Det er uvist, hvor mange patienter, der er blevet smittet af andre skimmelsvampe fra Rigshospitalet bygninger.

Aspergillus fumigatus er den type svamp, der giver mennesker flest infektioner i Danmark. Men svampen er også ved at udvikle resistens mod mange af de svampehæmmende midler, man ellers behandler kræftsyge børn og voksne med. Det hæver dødeligheden ved skimmelinfektioner fra omkring 40 procent til 90 procent. Svampen er så sent som i 2023 fundet på kræftafdelingen for børn. Niels Ahlmann Olesen

Men luftmålinger, som Berlingske via aktindsigt har fået adgang til, samt rapporter fra private virksomheder, der har foretaget skimmelsanering på hospitalet, viser, at der er fundet andre farlige skimmelsvampe på hospitalet.

På barselsafsnittet og på en kræftafdeling for voksne har man fundet Stachybotrys chartarum. Den er tidligere blevet kædet sammen med lungeblødninger blandt spædbørn.

Den er så giftig, at eksperter, Berlingske har talt med, og som hver dag arbejder med skimmelsvamp, ikke vil være i samme rum som den. 

I luftmålinger fra blandt andet kræftafdelingen for voksne og fra børne- og ungeklinikken er der fundet resistente svampe som Aspergillus fumigatus, Aspergillus calidoustus og Aspergillus sydowii.

Ifølge lektor Kent Kristensen bør Rigshospitalet af hensyn til patienternes erstatningsmuligheder afklare, om endnu flere patienters infektioner kan kobles direkte til Rigshospitalets bygninger.

»I hvert fald bør Rigshospitalet undersøge grundigt, om der er sammenhæng mellem patienternes infektioner og skimmelsvamp i bygningerne.«

Rigshospitalets centerdirektør Jannick Brennum understreger, at svampeinfektioner er en velkendt bivirkning ved en række behandlinger på hospitalet, og at svampesporer findes i alle miljøer – også på hospitalet. 

»Vi ved ikke, hvor mange af vores patienter der bliver inficerede af sporer, som er på hospitalet. I de fleste tilfælde har vi ikke mulighed for at afgøre det med den diagnostik, der findes i dag,« skriver han til Berlingske, hvor han understreger, at patienter og pårørende er velkomne til at kontakte hospitalet, hvis man har spørgsmål. 

Formanden for Region Hovedstadens sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt (K), påpeger, at Patienterstatningen må vurdere, om denne udvidede gruppe af patienter har ret til erstatning.

»Om der reelt er grundlag for erstatning i de konkrete sager, hvor patienter har fået en svampeinfektion på Rigshospitalet eller andre steder, er svært for mig at vurdere som politiker,« udtaler han.