Forsvaret strammer op efter drabssag: Vil fremover tage advarsler alvorligt

Forsvaret skal stramme op på den procedure, der går i gang, når pårørende eller myndigheder henvender sig med advarsler om soldaters psykiske helbred.

Det er besluttet efter, at en soldat fra Livgarden i marts blev sigtet for at skyde og dræbe en 47-årig mand, der dannede par med soldatens ekskæreste. Drabsvåbnet er en af Forsvarets pistoler, som efter alt at dømme stammer fra Livgardens kaserne i Høvelte, hvor soldaten gjorde tjeneste.

»Det er klart, at vi med kendskab til det tragiske udfald ser på, om vi kan gøre noget for at forhindre, at noget tilsvarende sker i fremtiden. Hvis Forsvaret ikke har efterlevet egne sikkerhedsbestemmelser i denne sag, er det naturligvis noget, som skal undersøges,« skriver pressechef Karsten Nielsen fra Forsvarets øverste ledelse, Forsvarskommandoen, i en mail til Berlingske.

Berlingske har over de seneste dage beskrevet et forløb op til drabet, der rejser alvorlige spørgsmål om Forsvarets omgang med våben såvel som indstillingen til psykiske problemer blandt de ansatte.

Gentagne advarsler

Den sigtede soldat har i flere år op til skuddrabet udvist tegn på psykiske problemer oven på en udsendelse til Afghanistan. Livgarden har afvist gentagne underretninger fra soldatens daværende kæreste om hans adfærd. Derfor skal Forsvaret nu undersøge, om selve kontakten til pårørende skal styrkes.

»Det gør vi ved at gennemgå vores bestemmelser og overveje om uddannelsen af og kompetencerne hos vores kontaktofficerer er gode nok,« skriver pressechef Karsten Nielsen.

Som Berlingske skrev den anden dag, blev ekskæresten, som Berlingske kalder Sara, afvist af kontaktpersoner i Livgarden frem til få uger inden drabet, blandt andet med konstateringen af, at Sara og soldaten »begge to er fulde af lort«.

Skal tage henvendelser fra politiet alvorligt

Livgarden modtog også en underretning om soldaten fra Københavns Vestegns Politi, som tidligere i år indledte en tilholdssag mod ham og udstyrede kæresten med en overfaldsalarm. Livgarden har desuden været bekendt med, at soldaten i 2018 har været indlagt på psykiatrisk akutmodtagelse i Ballerup. Ikke desto mindre har han fortsat haft adgang til skydevåben.

Derfor skal Forsvaret nu »se på, hvordan informationer fra for eksempel bekymrede pårørende udveksles internt i Forsvaret og for eksempel mellem Forsvaret, Politiet og psykiatrien – med de begrænsninger der er forbundet i sager med personfølsomme oplysninger,« skriver pressechef Karsten Nielsen.

Ingen i Livgarden har noteret et ord, hverken om Saras i alt seks henvendelser, eller om henvendelsen fra Københavns Vestegns Politi.

Det er derfor også blevet indskærpet over for Forsvarets myndigheder, at notatpligten gælder ved henvendelser fra pårørende, der udtrykker bekymring for soldater og andre ansattes fysiske, psykiske og mentale tilstand, skriver Karsten Nielsen.

»Forsvaret tager sikkerheden omkring våben meget alvorligt, og hændelser som denne giver anledning til at undersøge, om der er begået fejl eller der i øvrigt er behov for ændringer i forbindelse med bestemmelser vedrørende autoriseret adgang til håndvåben i Forsvaret,« skriver han.

Utilgiveligt

Dermed kører de foreløbige konsekvenser af sagen nu i tre spor. Som Berlingske skrev søndag, ændrer Forsvaret også på reglerne for skydevåben, så det fremover kræver to medarbejdere at få adgang til skydeklare våben.

Desuden skal Auditørkorpset nu undersøge, om der er begået pligtforsømmelse i Livgardens håndtering af forløbet. Pligtforsømmelse i Forsvaret er strafbart op til et års fængsel, hvis pligtforsømmelsen er af særlig grov karakter, eller hvis den har medført betydelig skade eller fare.

I Kongens Lyngby håber Sara på, at stramningerne i Forsvaret vil føre til, at psykiske problemer hos tidligere udsendte soldater ikke fremover får lov at udvikle sig og i sidste ende føre til dødsfald.

»Det er utilgiveligt, at der skulle et drab til, før Forsvaret begyndte at tage bekymringer hos pårørende alvorligt. Jeg ser tiltagene her som en erkendelse af, at Forsvaret godt selv er klar over, at man ikke har behandlet sagen her på en acceptabel måde. Nu kan jeg håbe på, at sagen bidrager til, at andre ikke oplever samme behandling,« siger Sara.

Det er i dag lige over 100 dage siden, hendes nye kæreste blev dræbt.

»Det er grundlæggende forkert,at man potentielt skal gå og være bange, hvis man har været kæreste med en soldat. Det er afgørende, at vi som pårørende og som samfund kan regne med, at systemet ikke ignorerer faresignalerne. Og at der er styr på Forsvarets våben,« siger hun.

Spørger man Claus Stenberg, talsmand for organisationen Veteranalliancen, er de nye tiltag nødvendige, efter at Forsvaret har negligeret området i årevis, siger han.

»Forsvaret forpligter sig reelt ikke til noget andet, end hvad de allerede er forpligtet til,« siger Claus Stenberg, som selv er tidligere udsendt soldat.

»Forsvaret er nødt til at blive meget bedre til at tage de tidlige signaler alvorligt. Forsvaret er gode til flagdage og parader, som ser godt ud på billeder; men den jordnære støtte til folk, der har det svært, er de stadig ikke gode til. Og hvis problemerne får lov at udvikle sig, går det kun nedad,« siger han.

Berlingske ville gerne have talt med Livgarden om håndteringen af forløbet. Livgarden har ikke ønsket at stille op til interview, eftersom drabssagen stadig er under efterforskning