Livgarden noterede ikke et eneste ord om advarsler forud for jalousidrab

Livgarden undlod gennem flere år at notere noget om de mange advarsler, den modtog, om en soldats mulige psykiske problemer, forud for at han skød og dræbte en mand i marts. Dermed er store dele af sagen i praksis mørklagt.

Kontaktpersoner ved Høvelte Kaserne nord for København har siden 2011 – og særligt fra 2016 og frem – modtaget advarsler om den soldat, der nu er drabssigtet og varetægtsfængslet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Livgarden har ikke noteret et eneste ord af de adskillige advarsler, den har modtaget, om den soldat, der i marts blev anholdt og sigtet for drab.

I flere år op til drabet har hans daværende kæreste, Sara, henvendt sig til Livgardens hovedkaserne i Høvelte, hvor soldaten gjorde tjeneste, og advaret om, at han udviste tegn på psykiske vanskeligheder efter en udsendelse til Afghanistan. Det var hendes nye kæreste, som soldaten ifølge sigtelsen dræbte med en af Forsvarets pistoler i marts. Og det er hende, som søndag i Berlingske stod frem og fortalte om det årelange forløb.

Mindst seks gange har hun henvendt sig til Livgarden med sine bekymringer om soldatens tilstand. Livgarden har desuden været bekendt med, at soldaten har været indlagt på psykiatrisk akutmodtagelse i Ballerup.

Det er uvist, om Saras henvendelser har affødt nogen form for opfølgning i Livgarden. I nogle tilfælde er hun blevet afvist ret kontant af Livgardens kontaktpersoner. Det ligger dog fast, at henvendelserne ikke forhindrede soldaten i at få adgang til drabsvåbnet, en af Forsvarets ni millimeter standardpistoler, hvilket normalt kræver en sikkerhedsgodkendelse såvel som en nøgle og dørkode til våbendepotet.

For at blive klogere på Livgardens håndtering af forløbet har Sara bedt om aktindsigt i sagens dokumenter. Som personligt involveret har hun videre adgang til aktindsigt end pressen. Det viser sig i den forbindelse, at Livgarden ikke har noteret noget om henvendelserne. Hverken i e-mails, notater eller andre typer af dokumenter.

»Den Kongelige Livgarde kan dog bekræfte, at personer ansat i Kontaktofficerssøjlen løbende har været i kontakt med dig eller den ansatte siden medio 2016, uden at dette har medført oprettelse af notater/dokumenter,« skriver kaptajn og presseofficer Thomas Helbro Reimann i et svar til Sara, som Berlingske har fået indblik i.

Det er ikke ham, der personligt har modtaget Saras henvendelser. Den omtalte kontaktofficerssøjle er en kontaktenhed bestående af en kontaktofficer og en kontaktbefalingsmand, som soldater og pårørende kan kontakte ved behov for hjælp.

Heller ikke politiets henvendelse

Presseofficeren tilføjer, at henvendelserne i nogle tilfælde har medført inddragelse af Veterancentret, som koordinerer støtten til udsendte soldater og pårørende. Men det er altså også sket, uden at nogen har skrevet noget ned om sagen.

Berlingske har med en fuldmagt fra Sara fået bekræftet af Livgarden, at der ikke findes nogen dokumenter om hendes henvendelser. Dermed er store dele af Livgardens håndtering af sagen i praksis mørklagt. Livgarden ønsker ikke at stille op til interview om sagen.

Heller ikke, da Københavns Vestegns Politi henvendte sig til Livgarden for at drøfte soldatens adgang til våben i forbindelse med Saras politianmeldelse af soldaten for chikane, valgte Livgarden at notere noget ned. Som Berlingske skriver i dag, undlod Livgarden at indberette politiets henvendelse til Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er efterretningstjenesten, der udsteder og inddrager de sikkerhedsgodkendelser, som giver Forsvarets ansatte adgang til våben. Tjenestestederne skal derfor indberette, hvis en ansat har været i konflikt med straffeloven.

Men heller ikke internt fandt Livgarden altså anledning til at notere noget ned om politiets henvendelse.

»Henvendelsen fra Københavns Vestegns Politi affødte ikke eksterne henvendelser, men blev drøftet internt. Vurderingen var, at henvendelsen ikke tilførte sagen yderligere afgørende oplysninger. Livgarden kan endvidere oplyse om, at der i denne henvendelse ikke er udarbejdet notater. Derfor har Livgarden ingen notater om henvendelsen,« skriver major og stabschef Christian F. Wiggers i en e-mail til Berlingske.

Hvad siger reglerne?

Reglerne om at dokumentere sagsbehandlingen i myndighederne, den såkaldte notatpligt, indgår i offentlighedsloven. Den gælder som udgangspunkt i afgørelsessager, når en myndighed »mundtligt eller på anden måde modtager oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse«.

Ud over offentlighedsloven gælder en såkaldt retsgrundsætning om, at der i nogle tilfælde også skal føres notat i sager, som ikke er afgørelsessager. Desuden er det god forvaltningsskik, at der i visse tilfælde bør føres notat, skriver Folketingets Ombudsmand i sin vejledning.

Allerede i 2011 oplyste Sara første gang Livgarden om, at hun var bekymret for sin daværende kæreste, der kort tid forinden var vendt hjem fra Afghanistan. En undersøgelse af det psykiske helbred hos danske Afghanistan-veteraner fra 2017 viser, at en tredjedel oplever symptomer på posttraumatisk stress. Arkivfoto: Søren Hvam Fold sammen
Læs mere

Afviser at oplyse om regler

Forsvarets øverste ledelse i Forsvarskommandoen har som konsekvens af sagen indskærpet, at notatpligten gælder i sager som denne.

»Det er blevet indskærpet over for Forsvarets myndigheder, at notatpligten gælder, når der kommer henvendelser fra pårørende, hvori der udtrykkes bekymring for soldater og andre ansattes fysiske, psykiske og mentale tilstand,« skriver pressechef Karsten Nielsen i en e-mail til Berlingske.

Berlingske har for en god ordens skyld spurgt, om det skal forstås sådan, at den slags henvendelser i forvejen var omfattet af notatpligten, eftersom det i så fald udgør et lovbrud, at Livgarden ikke har noteret noget ned om sagen. Forsvarskommandoen ønsker imidlertid ikke at oplyse, hvad reglerne på området er.

»Forsvarskommandoen ønsker ikke at kommentere yderligere på forhold, der relaterer til den konkrete sag, da Forsvarsministeriets Auditørkorps som tidligere nævnt er i gang med at vurdere, om der eventuelt er begået pligtforsømmelser og i givet fald i en sådan grad, at der er grundlag for at påbegynde en egentlig strafferetlig undersøgelse,« skriver Karsten Nielsen.