Sidste år var der stort postyr om millardbonusser i Nets. Ligesom topchefers høje lønninger, som erhvervslivet mener er nødvendige for at tiltrække kompetente ledere, fortsat bliver debatteret.
Den massive vækst i topchefers lønninger skal begrænses, skrev folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) og Poya Pakzad, der er politisk og økonomisk rådgiver i Enhedslisten, i et debatindlæg i Politiken fredag.
På venstrefløjen synes der således at være enighed om, at topchefers høje lønninger er et stort problem – både Socialdemokratiet og SF har også for nylig talt om begrænsninger. SFs gruppeformand Jacob Mark foreslog tidligere i et debatindlæg i Politiken, at der skulle være et loft på forskellen mellem den højest og lavest lønnede i et firma i forholdet 20 til en; altså at direktøren højest må tjene 20 gange mere end den lavest lønnede medarbejder.
Ifølge Enhedslistens debatindlæg er topchefernes lønninger siden finanskrisen i 2008 steget med omkring 50 procent, mens de lave lønninger ikke er fulgt med.
»Alt imens almindelige arbejdere skal spænde livremmen ind, udvise mådehold og garantere konkurrenceevnen, rager topcheferne årlige lønstigninger til sig på op til 15-20 procent eller derover ud over i forvejen åndssvagt høje lønpakker,« skriver de to medlemmer af Enhedslisten, der kommer med tre forslag.
Det første er en millionærskat med glidende stigninger. Den ville gøre, at alle indtægter over en million kroner skal beskattes med yderligere fem procent i forhold til den nuværende topskat, mens indtægter over tre millioner kroner skal beskattes med omtrent 70 procent.
Det andet er begrænsninger i offentlige udbud:
»Vi skal have fat i de offentlige udbudsregler, for vores skattekroner skal finansiere absurde lønniveauer. De virksomheder, hvor chefen tjener mere end 20 gange den almindelige medarbejders løn, skal bagest i køen ved offentlige udbud,« skriver Enhedslisten i Politiken.
Det tredje forslag er såkaldte aktionæraktivister. Aktivisterne skal købe aktier og møde op til generalforsamlingerne i selskaber med høje cheflønninger og kræve »at begrundelserne og principperne for aflønning af direktionen lægges på bordet for hele forsamlingen«, skriver de.
I Frankrig indførte den socialistiske præsident Francois Hollande i 2014 en skat på 75 procent på indkomster over en million euro (7,5 millioner kroner). På meget fransk manér truede blandt andre fodboldspillere med strejke. Frankrigs rigeste mand, Bernard Arnault, flyttede til Belgien, der har lavere skat, og skatten fik også skuespilleren Gérard Dépardieu til at flytte til Rusland. Skatten blev siden afskaffet.
