Point til Novo Nordisk-overhovedet Lars Rebien Sørensen for at risikere noget og sætte sin røv i klaskehøjde. Det har han pondus og erfaring til, men derfor behøver han ikke altid have ret.

Det handler om det evigtgyldige tema, topcheflønninger. Det er en debat, der altid skaber vild opstandelse med to grupper placeret med hver deres verdensopfattelse, uden smålig skelen til de nuancer, der selvfølgelig er helt afgørende for en samlet vurdering. Så undskyld for nuancerne i de kommende linjer.